Indretning kontor
Foto: Tia Borgsmidt
BoligLiv

Indretning kontor

Lav en personlig hjemmearbejdsplads

Del på

En hjemmearbejdsplads kræver egentlig bare et skrivebord, en stol og en computer. Men hvorfor ikke gøre dit arbejdshjørne personligt og hyggeligt? Her får du inspiration tilen rigtigfin af slagsen.

Af Mette Kirstine Brinch 09.jan.2016 Nyt

Er du til en rå og enkel stil, så kig med her! Vi har fundet en gammel sengebund til storskrald og brugt den som opslagstavle! Og med bogstaver fra et spil Scrabble har vi skabt et ur, som matcher rummets stil.

 
Uret har vi lavet af bogstaver fra et Scrabble-spil. Bogstaverne er limet fast på væggen omkring viserne, der er købt separat. Disse er fra dubuy.dk.

Sengebunden/opslagstavlen er nem at flytte rundt på, da den kan stilles på gulvet. Men den kan selvfølgelig også hænges op på væggen på den anden led. Led efter lignende på loppemarkeder, i storskrald – eller på lossepladsen. Vælg gerne et bord i råt træ med træbukke til at understrege den rå stil eller et fint forarbejdet skrivebord af træ som kontrast. Bordet Timber er fra Julian Kyhl. Stolen er fra 1000Chairs og lampen fra Illums Bolighus. Støvekost og kalender er fra Hay.

Vælg rustik keramik og en lampe i rå materialer til bordet. Lampe fra Illums Bolighus. Figuren i stål er fra Hay. Keramik og træfigur er i privateje.


Tip
Til kamp mod rodet: Opbevar dine små ting i pæne skåle, så kan de ligefrem pynte. Her er det farvebeholdere i en træskål. Lignende skål fås hos Munio. 


Blå, sort og naturfarver understreger stilen. Notesbøgerne er fra Tekinoktay Finest Lingerie, resten af tingene er i privateje.


Uret har vi lavet af bogstaver fra et Scrabble-spil. Bogstaverne er limet fast på væggen omkring viserne, der er købt separat. Disse er fra dubuy.dk.

► SE OGSÅ: Sæt fart på farverne i hjemmekontoret
► SE OGSÅ:
Nyt liv til hjemmekontoret



Del på
Kommentarer (0)

Henter...