Boligindretning
Foto: Martin Sølyst/Erik Bjørn & Ko. | Tina jørgensen og Daniel Rose i deres køkken
ALT for damerne

Murermestervilla

Få boligstilen: moderne murermestervilla

Del på

Villaen fra 1930 er blevet gennemrenoveret og har fået tilført kunst, rå detaljer og feminint tilbehør. I dag er den en moderne og funktionel bolig for familien på fire.

Af Eva-Marie Wilken, Mariesverden. 04.jul.2017 Livsstil

Da Tina Jørgensen og Daniel Rose købte huset for tre år siden, var det mildest talt et håndværkertilbud. Tiden, hvor huset blev sat i stand, var da også temmelig kaotisk.

– Daniel havde et halvt år, hvor han hamrede puds ned, kørte på lossepladsen, koordinerede håndværkere og lavede slavearbejde, imens jeg passede de to små. Vi boede midlertidigt i kælderen, hvilket virkelig var en udfordring, vi spiste i haven og måtte række maden ud ad vinduet, fordi trapperne ikke var sat op endnu, fortæller Tina.

Oprindeligt var det nuværende køkken et slags bryggers lidt isoleret fra det egentlige hus, med en muret væg, en lille trædør og et par trin ned. Parret valgte at åbne helt op, isolere alt, lægge ovenlys ind, og på den måde integrere rummet som et smukt moderne rum. Parret holdt af tanken om visuelt at befinde sig i haverummet, mens de arbejder i køkkenet, og på den måde opstod ideen om de små lidt havestueagtige vinduer, der danner kontrast til det ellers moderne udtryk. Selve køkkenet er bygget op i røget eg og designet i et samarbejde imellem Daniel og designfirmaet Wedowood.

– Hos os er det Daniel, der er den udfarende, når det gælder ideer, påhit og arkitektoniske løsninger, og mig der mere svæver over vandene og gør det hyggeligt, når tingene er på plads, forklarer Tina. Selve indretningen er sammensat og giver plads til det gamle, til det funktionelle, til det moderne og til kunsten. Netop det sammensatte er blandt andet udtrykt i stuen, hvor væggen for enden er banket fri for puds. Den står råt, hvilket danner en flot baggrund for Daniels ekspressive maleri i skarpe lyse farver.


STUE: Udtrykket er sammensat, præget af modernismeog hygge som de bærende begreber. Muret væget lille vintageteaktræsbord danner dagligstuen, mens de formstøbte Ole Østergård-stole danner forgrund i spiseafdelingen. Smukke blåtoner, mikset med naturens brune farver og enkle virkemidler. I baggrunden ses trappen til førstesalen.



SOVEVÆRELSE: Via en åben løsning hænger børne- og soveværelset sammen. Tæppet på sengen er fra Day, mens billederne på væggen stammer fra Tinas barndom, og bl.a. er af Tinas forældre.
STUE: Sofaen fra Bolia er sammenmed teaktræsbordet grundelementerne i dagligstuen. Foran teaktræsbordet er en ældre puf forsynet med et rensdyrtæppe og ved siden af den en strikket puf fra Broste Copenhagen. Maleriet på væggen er malet af Daniel Rose.



SPISEAFDELING: Der er stort lysindfald fra de dobbeltdøren.Daniel har selv lavet både maleri og bord. Bordet består af et stålstel og en mat laminatplade lagt på finsk krydsfiner. Stolene er designet af Ole Østergård i 1967 og er fundet i Den Blå Avis. Lamper fra Asger BC. I bagrunden ses køkkenet et niveau nede.



SPISEAFDELING: Groft træfadog keramikstel i samme strukturelle udtryk, sat sammen med Bjørn Wiinblad-platter, som Tina samler på.
SPISEAFDELING: Ole Østergårdhar tegnet de ikoniske stole i 1967. Sammen med det helt moderne bord, lavet af Daniel selv, bliver det charmerende og unikt.

SKAB STILEN
Du kan selv skabe stilen og få din egen moderne murermestervilla ganske let. Du skal gå efter:
Skind og puder med nordiske naturmotiver.
Vaser og skåle i keramik.
Grene som pynt.
Grundfarver holdt i hvid, grå og blå nuancer.
Kunst på væggene.


Pude, Sharp Trees & Birds, By Nord, 60x60 cm, 799 kr. Vase, Zig Zag, XL, lys grå, diam. 16/22 cm, h 39 cm, HouseDoctor, 350 kr. Skål, Rustic, diam. 21,5 cm, h 7,5 cm, House Doctor, 170 kr. Plaid, BoConcept, 130 x 170 cm, 795 kr. Print af Nynne Rosenvinge, limited edition hos Retrovilla,A3, 150 kr. A4, 125 kr. A5 (postkort med kuvert), 35 kr.



Fototapet, Old Brick Wall, Tapetforum, pr. m2, 280 kr. Sofa, Stockholm, Ikea, 8.999 kr. Islandsk fåreskind, HK Living, 90 x 100 cm, 1.400 kr. Ugle, Nordal, h 27 cm, 200 kr.

LÆS OGSÅ: Bolig: Simpelt og naturligt

HVEM og HVOR
Hvem: Tina Jørgensen 41, kreativ indkøber for Broste Copenhagen, Daniel Rose, 38, multikunstner, Colourghost.com, Meluka 3 år, Benjamin 4 år.
Hvad: Gennemrenoveret murermestervilla i Allerød fra 1930 på 160 kvm.
Del på
Kommentarer (0)

Henter...