Derfor foretrækker babyer lyse stemmer
Vi taler med lyse stemmer, når vi snakker med spædbørn. Forskning viser, at der er en god grund til det. Babyer er nemlig mest opmærksomme over for feminine stemmer.
Ej, jeg lyder jo som en idiot! Hvorfor i alverden taler jeg sådan der? spurgte min mand forleden, da vi sad og så et videoklip fra vores førstefødtes etårsfødselsdag, hvor han med en for ham ukarakteristisk lys røst talte med hende om indholdet af de gaver, hun havde pakket op, og blev ved med at gentage sætningerne for hende: ‘Det er en fin elefant. Jaaa, det er en elefant. Er det din fine elefant? Ja, det er det. Ja, det er!’
– Jamen, sådan talte vi da begge dengang. Det gør man jo bare automatisk, når man har at gøre med små babyer, svarede jeg.
Faktaboks
Tal med dit barn
Tal i høje toner, og gentag dine lyde, når du vil have dit barns opmærksomhed.
Brug din mimik, når du pludrer – prøv at række tunge, sige ’brr’ med dine læber osv. Dit barn vil forsøge at efterligne dine bevægelser.
Tal i det dybe toneleje, og brug beroligende lyde som ‘sshhh-sshhh’, når du vil hjælpe dit barn til ro.
Kilde: netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
LÆS OGSÅ: Barselsaktiviteter: Popcorn, vandhunde og salmesang
Men efterfølgende kom jeg alligevel til at tænke på, hvorfor man egentlig gør det? For det virkede ikke som et aktivt valg, vi dengang traf. Så vidt jeg husker, havde vi aldrig fået at vide, at vi skulle ændre vores stemmeføring, når vi blev forældre; det var tværtimod, som om det var noget, der skete af sig selv, så snart vores datter landede i armene på os. Som et urinstinkt.
Og det er ikke noget, vi gør bevidst, siger eksperterne. Vi gør det instinktivt på tværs af kulturer, selvom det måske ikke er i samme grad.
– Selv hos aber ser man noget lignende, så det ligger nok dybt i os. Det er nærmest sådan, at man skal tage en bevidst beslutning for ikke at tale med lys stemme til en baby. Nogle synes, man bør tale ‘normalt’ til babyer, men forskning har vist, at den lyse stemme, de typiske gentagelser og den tydeligere artikulation gavner sprogudviklingen, forklarer Anders Højen, forskningslektor ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der inde i din babys hjerne?
– Man kan for eksempel se, at børn af mødre, der taler denne slags babysprog, får en bedre lydopfattelse, som danner grundlaget for senere sproglæring. Og børnene lærer hurtigere grammatiske strukturer. Man kan godt lære sprog uden at blive talt til på denne måde. I nogle kulturer er det for eksempel almindeligt slet ikke at tale til små børn – overhovedet. Der interagerer man ikke sprogligt med børnene, før de begynder at kunne sige noget af sig selv, så der lærer børnene i stedet sproget ved at overhøre de voksne eller de større børn tale sammen indbyrdes. Men der er grund til at tro, at det giver dem en langsommere sprogudvikling, selvom det er meget svært at lave tværkulturelle sammenligninger, siger Anders Højen.
Mors stemme er bedst
En af de forskere, der har undersøgt små børns reaktioner på stemmer, er Ulla Sundberg, ph.d. i lingvistik ved Stockholm Universitet. I et af sine forskningsprojekter eksperimenterede hun med at give børn sutter, der var koblet til en computer ved hjælp af særlige sensorer, og så udsatte hun dem for henholdsvis lyse og mørke stemmer. Når børnene suttede, blev det registreret på skærmen, og eksperimentet viste, at børnene suttede mere på deres sutter, når de hørte de lyse stemmer. De blev ganske enkelt mere opmærksomme og tilbøjelige til at lytte efter.
Faktaboks
Det første ord
I regnskoven i Papua Ny Guinea bor det indfødte folk kaluli. Når et nyt barn bliver født ind i stammen, taler de ikke til det med lyse stemmer. Nej, faktisk taler de med fuldt overlæg ikke til barnet overhovedet. De indfødte tillægger nemlig ikke små børn evnen til at ønske, tænke eller mene noget som helst, før børnene selv har ytret deres første ord. Først når et barn har sagt ‘mælk’ eller ‘mad’, begynder de at betragte barnet som et tænkende individ og interagerer med det sprogligt.
Kilder: antropologerne Elinor Ochs og Bambi Schieffelin.
– Spædbørn kan derfor bedst lide deres mors stemme. Faktisk forholder det sig, således at babyer oven i købet foretrækker fremmede kvindestemmer fremfor farens på grund af de højere tonemønstre. Mænd kommer typisk ikke op i det samme register, fordi kvinderne jo også lysner stemmen. Så mændende bliver ved med at være bagud i kampen om spædbørnenes opmærksomhed, siger forskningslektor Anders Højen.
En anden interessant opdagelse, Ulla Sundberg gjorde sig i løbet af sin research, var, at mødrene til de børn, hun brugte i projektet, udover at lysne deres stemmer, alle havde tilbøjelighed til at bruge flere vokalbaserede ord, når de talte til deres børn. I det hele taget brugte de højere lyde og færre antal stavelser per ord, når de talte til deres spædbørn, end de gjorde, når de talte med andre voksne.
Sshhh-sshhh
Men hvad gør det så ved vores små nyfødte, at vi ændrer vores normale talestemme, når vi adresserer dem?Ifølge netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som guider nye forældre på netsundhedsplejerske.dk, er måden, vi taler på, afgørende for at få etableret en tryg atmosfære omkring barnet. Og selv om spædbørn foretrækker de lyse lyde, kan mørkere lyde også have en positiv omend mere sløvende effekt på dem.– Børn vil reagere forskelligt alt efter, hvilke lyde vi frembringer. Et lille barn kender lyden af stemmer fra tiden i livmoderen og falder til ro ved lyde, der virker genkendelige. Det er monotone lyde som susen, mumlen og hvisken. Det kan være et beroligende ‘sshhh-sshhh’, som vi helt naturligt laver, når barnet er ked af det og har brug for lidt trøstende ord. Når vi taler stille, roligt og med en dyb tone, vil det ofte få barnet til at slappe af. Når vi taler med en høj tone og taler hurtigere, så tiltrækkes barnets opmærksomhed. Når vi pludrer med det lille barn, vil vi helt naturligt tale mere langsomt, stemmen vil være i et lidt højere toneleje end ellers, vi bruger kortere sætninger, og vi gentager ord flere gange, fortæller hun.Udforsker stemmen
Det er ikke kun lyse kvindestemmer, vores spædbørn godt kan lide. En ny undersøgelse foretaget af forskere ved McGill Universitet i Montreal i Canada viser, at seks måneder gamle babyer sågar foretrækker at lytte til andre babyer fremfor til voksnes stemmer. Eksperter mener, det skyldes, at spædbørnene har nemmere ved at lære at fremstille lyde, når de hører jævnaldrendes pludren.
– Så når vi bruger et højt, spædbarns-lignende stemmeleje til at tale med vores babyer, er vi faktisk med til at forberede dem på at opfatte deres egen stemme. Som voksne bruger vi sproget til at kommunikere med, men når en lille baby begynder at lave lyde, har det ofte mere at gøre med at udforske stemmen end med at kommunikere, forklarede seniorforsker på projektet, Linda Polka, i forbindelse med resultatet, som blandt andet blev offentliggjort i tidsskriftet Developmental Science.
– Faktisk vil babyer typisk øve stemmebåndet, når de er alene, uden nogen form for interaktion eller øjenkontakt med andre. De har brug for, helt bogstaveligt, at finde deres egen stemme, konkluderer hun.
Redigeret september 2016.
LÆS OGSÅ: Lær at tyde din babys gråd
LÆS OGSÅ: 11 ting du aldrig bør gøre med din baby