Gravid
SPONSORERET indhold

Fertilitet: Børn skal lære, hvor svært det er at få børn

Sex & Samfund vil fremover undervise skolelever i, at vores fertilitet er dalende.

Af: Cecilie Møller Rasmussen Foto: Nimastock
27. okt. 2014 | Børn | Vores Børn

For alle de par, der i månedsvis og måske endda årevis har prøvet at blive gravide med eller uden held, er det tydeligt, at storken ikke altid leverer et barn, når vi vil have det. Der skal elever i folkeskolen nu også blive klar over ifølge Sex & Samfund.

Oven på sommerens debat om fertilitet – eller mangel på samme, som blev udråbt som en folkesygdom – ønsker foreningen at oplyse skolelever om, at det gælder om at få børn i tide, skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ: Tenna kæmpede for at få et barn

»Når man ser på seksualundervisningen i de ældste klasser, så handler stort set alt om ikke at få børn, så der er fokus på prævention, brugen af prævention og muligheden for abort. Det betyder, at unge mangler viden om fertilitet og graviditet,« siger generalsekretær i Sex & Samfund Bjarne B. Christensen til avisen.

Fertilitet daler fra 20’erne

Den dalende fertilitet skal derfor også på skoleskemaet, så eleverne bliver bekendt med, at det biologiske ur tikker langsommere og langsommere allerede fra 20-årsalderen.LÆS OGSÅ: Gravid med ukendt donor: “Det er et kærlighedsbarn”
”Det er problemer, som overvældende mange står med, når de går i gang med at få børn, så derfor skal den viden nu være tilgængelig i seksualundervisningen,« forklarer Bjarne B. Christensen til Berlingske.Kvinders fertilitet topper i 20’erne med 33 procent sandsynlighed for at blive gravide, hver gang de har cyklus, og daler derefter, så vi som 37-årige kun har otte procents chance per cyklus, fortæller klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik, Søren Ziebe.LÆS OGSÅ: Test dig selv: Har du styr på graviditetsmyterne?Årsagen til det store antal barnløse, der har svært ved eller helt må opgive at få børn, er vores fokus på uddannelse og arbejde, mener eksperter, der gerne så, at vi satte karrieren på standby og i stedet fik børn meget tidligere.

Laveste antal børn i 24 år

Ifølge tal fra Danmarks Statistik faldt den samlede fertilitet per kvinde fra 1,73 børn til 1,67 børn, og dermed har vi ikke fået så få børn siden 1989 – altså i hele 24 år. For blot fire år siden så tallene dog rigtig fine ud, og de dansker kvinder fødte 1,87 børn i gennemsnit, hvilket var det næsthøjeste antal siden 1975.Siden da er tallet dog faldet drastisk med hele 11 procent, og det er især kvinder på 28 år, der ikke får lige så mange børn som tidligere, og derefter kommer de 29-årige, viser tallene fra Danmarks Statistik.Se her, hvor de ældste og yngste førstegangsfødende borLÆS OGSÅ: “Jeg elsker dem så højt, at jeg føler, de har ligget i min mave”LÆS OGSÅ: Graviditet: Sådan føles de tidlige tegn

LÆS OGSÅ: Sex og graviditet