Trodsalder
SPONSORERET indhold

Har du en teenager på 4 år?

Hidsig, stridbar og sur det ene øjeblik. Filosofisk, kærlig og klog det næste. Som mor til en fireårig kan det være svært at følge med. Men bare rolig, din lille kamæleon er bare ved at blive sig selv.

Af: Ulla Hinge Thomsen
22. okt. 2012 | Børn | Vores Børn

Slam! Der smækkede døren bag et fornærmet tøsebarn, så vinduerne klirrede. Bang! Der røg et glas mælk på gulvet, fordi du kom til at hælde det op mod hans minimajestæts vilje. Og ‘fuck!’, der kom lige et ord, du ikke havde ønsket at høre …

På den anden side er det fantastisk, at han nu vil vide alt om universet, solen og månen.

Fra den ene yderlighed til den anden – og tilbage igen. Hvad er det lige, der sker for de fireårige? Er de ikke lidt … teenageagtige?

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

– Du kan sagtens sammenligne fireårsalderen med puberteten. Det er to selvstændighedsaldre, hvor barnet skal finde ud af, hvem det er og vil være, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Forstå hvor vreden kommer fra

Selvstændighed – ja, det vil vi gerne have i vores børn. Men fornemmelsen af at måtte gå på listefødder hele tiden for ikke at udløse surhed eller vrede, er det virkelig rimeligt?Nej, det er det ikke. Men hvis du forstår, hvorfra den lille teenagers vrede stammer, kan du også bedre takle ham. Det, du opfatter som urimeligt, har nemlig en helt rimelig forklaring: Dit barns udvikling.– Den fireårige er begyndt at have sine egne tanker og kunne lægge sine egne planer.Lige fra han vågner om morgenen, har han tanker om, hvad han skal i dag. Han skal på legepladsen, bygge en hule, lege krokodille. Du kender ikke de tanker, men det ved han ikke.LÆS OGSÅ:
10 sætninger du bør droppeHan er stadig egocentrisk og kan ikke sætte sig ind i, at du har andre tanker end hans. Derfor bliver han så tosset, når hans planer går i vasken, forklarer Margrethe Brun Hansen.

Lortemor

Okay, raserianfald kender du jo godt lidt fra din treårige.Men den fireårige har så meget mere sprog at gøre godt med – også af den ikke ret kønne slags – som han bruger med forskellige formål, herunder at se, hvordan de voksne bliver sjove i hovedet, eller at udtrykke sin vrede.– Når dit barn siger ‘fuck’, ‘pik’ og ‘luder’, ved han ikke, hvad han siger, kun at han siger noget grimt, for det kan han se på dig, og så må han naturligvis prøve det af, siger Margrethe Brun Hansen.Hun understreger, at dit barn skal have at vide – helt fra lille – at han ikke skal bruge ordene offentligt, fordi folk bliver kede af det og vrede, men råder dig samtidig til at se ind bag ordene.LÆS OGSÅ: Maise Njor: “Det er fucking irriterende, når børn bander”

Vær nysgerrig på dit barn

– Hvis barnet kalder dig ‘lortemor’, skal det oversættes til ‘jeg er meget vred på dig’. Prøv at tage ham ind i hjertet, være nysgerrig, og spørge oprigtigt til, hvad han er så vred over.Dermed ikke sagt, at du skal give efter for alle hans ønsker.Den lille ‘solkonge’ har brug for at blive vejledt i, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan – men giv ham plads til at udtrykke sig og danne det selvbillede, han er så godt i gang med. Ikke mindst i samspil med vennerne.– Husk, at han nu har et liv, du ikke kender alt til.Måske vil han så gerne have en Buzz Lightyear-figur, fordi det har hans bedste venner i børnehaven, og det giver en plads i gruppen – ikke fordi han ‘altid bare vil have mere legetøj’.LÆS OGSÅ: Drop principperne – og få en gladere hverdagSå prøv at være nysgerrig over for hans motiver. Vi glemmer tit at være nysgerrige på vores børn, og det er en skam, siger Margrethe Brun Hansen.

Spyt kamelen ud, mor!

Noget af det, fireårige og teenagere har til fælles, er, at de kan drive deres mødre til vanvid.Når du for 20. gang har gjort noget helt ‘forkert’ og er blevet kaldt lortemor, er det, du hører dig selv råbe ‘så hold dog op med at råbe!’ eller har rungen i ørerne efter braget fra den dør, du selv har hamret i.– Mange gange sker det jo, fordi du har slugt for mange kameler. Du er gledet af og gledet af, og så koger det hele over.Så tag hellere de konflikter, der opstår, når de opstår, råder Margrethe Brun Hansen, der understreger, at det er i orden at blive vred, så længe du holder dig på egen banehalvdel og siger ‘jeg er vred’ og ikke ‘du er da også kropumulig’.Er det alligevel kommet dertil, for det gør det jo indimellem, så gå hellere din vej for at køle af.LÆS OGSÅ: Sådan får du dit barn til at spise fuldkornNåede du det ikke i tide, så sig undskyld – men gør det ikke til en vane, hver gang I har været i konflikt. Konflikter er okay, ja, faktisk nødvendige for, at dit barn kan finde ud af, hvordan han skal være i verden.

Livet og døden

Det kunne lyde, som om livet med en firefem- årig er én lang kamp, men sådan er det langtfra.

Ligesom ‘ægte’ teenagere begynder også den lille aspirant at stille store, filosofiske spørgsmål om livet. Det er sjovt at være med til.

– Indtil nu har dit barn levet i en naiv verden, men nu begynder det for alvor at undre sig.

‘Følger månen med os, for jeg kan se den både hos mormor og herhjemme?’. ‘Findes der onde mennesker?’. ‘Hvorfor skal vi dø?’.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver junior skoleklar

Det er en meget eksistentiel alder, og fordi barnet vil afkræve dig svar på sine spørgsmål, er det en kæmpe chance for selvudvikling.