Hjemmefødsel: Jeg skulle nå at føde inden min mors næste kemobehandling

Jeg var gået tre dage over termin og var efterhånden temmelig utålmodig. Ikke mindst af logistiske årsager. Da mine to andre fødsler har været lettere dramatiske og ikke mindst meget hurtige, havde jeg valgt at ville have en stille og rolig hjemmefødsel. Min ældste søn blev født i sædestilling, hvilket først blev opdaget efter havanden time med presseveer, og min mellemste datter blev født inden for en time hjemme på badeværelsesgulvet med min mand som agerende jordmoder og en ambulance, der først nåede frem fem minutter efter fødslen. Alt i alt to vidt forskellige men dog lettere dramatiske fødsler!

Hjemmefødsel: Et logistisk puslespil

Til fødslen skulle min veninde, kusine, mor og mand agere fødselshjælpere. Min mor var under kemobehandling, og der var derfor kun få dage mellem, hun ikke længere udskilte kemo gennem huden og hendes næste behandling. Det ville være ubærligt, hvis hun ikke var i stand til at holde sit nyfødte barnebarn. Derudover skulle min kusine nå at køre fra København til Sydfyn og min veninde skulle nå hjem fra hendes ferie i Tyrkiet. Alt i alt en logistisk udfordring. Jeg ringede derfor til fødegangen og bad om en hindeløsning. Jeg fik lov at komme klokken 14.00 inden vagtskifte. På vej hjem i bilen fik jeg en kraftig plukve, men ellers ikke andet end sommerfugle i maven over den forhåbentlig kommende fødsel.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: Elin fødte lillebror i et kar på stuegulvet, mens storesøster på 4 år heppede

Vi troede, vi havde forberedt os på alt, men…

Hen over eftermiddagen kom der flere plukveer, men intet regelmæssigt og ikke kraftigere end normalt. Sidst på eftermiddagen mente min mand at vi hellere måtte advisere en jordemoder og fødselshjælperne. Plukveerne bed nu til, men var stadig ikke regelmæssige. Der skulle stadig laves mad og andre praktiske gøremål, og med to børn i huset, var der ikke tid til at ligge og slappe af. Maden blev indtaget med mange og lange vejrtrækningsøvelser, til stor underholdning for børnene. Efter maden insisterede min mand og vi tilkaldte jordemoderen. Jeg var dog ikke overbevist om en fødsel var nærtstående men fik dog ringet til min mor og sagt, at hun gerne måtte komme over, men at hun behøvede ikke at skynde sig. Vi havde dårlig rejst os fra bordet før (pluk)veerne virkelig bed til, og jeg gik i bad. Jordemoderen kom efter ca. 45 minutter samtidig med min veninde. Hun kastede et hurtig blik på mig, konstaterede at jeg var otte cm åben ,og at det gik rigtig stærkt. Vi troede, vi havde forberedt alt til en fødsel i vores dertil indrettede føderum men måtte konstatere, at da jeg både skulle kaste op og vandet gik, at vi var ikke forberedte nok.

Børnene gik til og fra fødslen

Dårligt havde jordemoderen mærket på mig, før presseveerne startede. Min mor trådte ind af døren og havde ikke opfattelsen af jeg var i aktiv fødsel - oven i købet pressefasen - så hun tilbød mig medbragte romkugler (som jeg i øvrigt elsker! ). Dette har vi grint meget af efterfølgende. Børnene var placeret med en film i stuen og gik til og fra fødslen i deres eget tempo. Min datter på fem syntes, at mor råbte lige lovligt meget, og min søn på otte syntes, der var lidt for meget blod. Efter ca. 10 minutter i pressefase kom den smukkeste lille dreng op og ligge på min mave. Den overvældende følelse af lykke og kærlighed, som jeg ikke havde nået at opleve med mine to andre børn, skyllede nu ind over mig! Fantastik oplevelse. Børnene kom ind med det samme, han var født og hilste på deres lillebror. Min kusine fra København kom 10 minutter efter fødslen og var selvfølgelig ked af, at hun ikke nåede det. Men da der kun gik ca. en time fra tilkaldelse af jordmoder til han var født, kunne hun umulig have nået det. Jordemoderen var super god til at give os tid og ro i timerne efter. Hun kiggede jævnligt til os målte, vejede og trak sig tilbage til sine papirer. Så rolig og dejlig en oplevelse kan kun anbefales alle!

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel - Bliv mor hjemme i stuen

Min mor som blev syg med kræft en måned, inden jeg fødte og døde desværre 14 måneder efter. Så hele min barsel er gået med glæden over et nyfødt barn og samtidig sorgen og at vide, min mor ikke ville overleve. Det har om noget, været et turbulent år. Men jeg er så taknemmelig og glad for at hun nåede frem og kunne se sit tredje barnebarn blive født.