Søskende: Det betyder dine børns plads i flokken

Artiklen er oprindeligt publiceret d. 25. november 2008. Efter aftale med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen er artiklen redigeret af Lea Holdgaard Hansen.

Storebror er den fornuftige og besindige, mellemsøster er diplomatisk og skifter så nemt som ingenting mellem rollen som lillesøster og storesøster, mens mindstemanden er sjov, kreativ og hele familiens solskinsstråle.

Stop! Det behøver ikke være sådan. Børn vil altid være præget af, hvor de er placeret, hvor mange søskende de har, hvilket køn de har, og hvor tæt de er i alder, men som forældre kan vi være opmærksomme på ikke at være med til at putte dine børn i alt for stereotype roller.

LÆS OGSÅ: Test: Hvor mange børn skal du have?

Som forældre har vi en fabelagtig mulighed for at påvirke vores børn, sådan at storesøster eller storebror ikke behøver at henslæbe et helt liv og tilværelse som den evigt fornuftige, lidt kedelige og dominerende type, og lillesøster behøver ikke blive forkælet og ”Se-mig”-agtig!

Det siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Hendes erfaring er, at søskende har rigtig godt af at have minimum tre år imellem sig, men understreger, at man selvfølgelig sagtens kan lave alle mulige andre gode søskendekonstellationer – især, hvis man er opmærksom på de forskellige udfordringer, de forskellige sammensætninger kan give.

Storebror og storesøster

"I en søskendeflok vil de fleste forældre automatisk komme til at tildele et af børnene lederrollen – oftest den ældste. Hvis der er en konflikt i søskendeflokken, spørger man for eksempel sit største barn: Hvad skete der? Og så skal han som en slags dommer udrede trådene. Men så giver man ham en dømmende kraft, som han slet ikke kan administrere. Det er jo bare et barn,” siger Margrethe Brun Hansen.

Det er vigtigt at lægge vægt på, at ens børn er forskellige og lade de små søskende være dem, der bestemmer en gang imellem og lade den største få lov at opføre sig som et pattebarn også.

"Der er ikke noget værre end, hvis man konstant slår den ældste i hovedet med, at han er den ældste og derfor bør udvise overbærenhed overfor de mindre søskende. Så lærer man ham, at hans egne behov slet ikke er vigtige", siger Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Søskende: Hvilken aldersforskel er bedst?

Der var engang, da førstefødte fik vigtige politiske poster, blev astronauter, nobelprisvindere, forfattere, direktører eller også var de bare dem i søskendeflokken, som gjorde karriere. Også i Danmark var det en overgang typisk, at formændene for de politiske flokke var ældst i søskendeflokken.

"Man kan jo spørge sig selv, om de gammeldags storesøskende-ledertyper er særlig lykkelige i deres hjerter?", siger Margrethe Brun Hansen.

Hun mener altså ikke, at man skal stræbe efter at kreere en klassisk storebror/storesøster ansvarlig type, hvor oplagt det end må forekomme. På samme måde skal man være opmærksom på, hvordan man behandler de små i søskendeflokken.

Plads til nummer 2

"Det nytter ikke noget, hvis den mindste guldklump får lov til alt, fordi hun er så kær. Inden for rimelighedens grænser, må hun også bidrage til familien og få at vide, at storebrors ting altså er hans, og at hun derfor skal holde sig væk, hvis han siger det."

Margrethe Brun Hansen ser tit, at forældrene kommer til at give al omsorg til den mindste og al opdragelse til de større.

"Det må aldrig ske, at storesøster oplever, at det altid er lillesøster, der får tilegnet sig den gode trygge plads mellem mor og far i sofaen. Den plads skal deles. Det er så vigtigt, at storesøster får den opmærksomhed, hun trænger sådan til. Hvis den lille fylder helt vildt meget, så tal om det. Tal alt det I kan med de større børn. Og hvis den ældste kommer og fortæller, at hun er ked af, at lillesøster er i familien, så sig: ”Hvor er det godt, at du siger det”. Rum dem og forstå dem", lyder det fra Margrethe Brun Hansen.

LÆS OGSÅ: Hjælp dit klemte midterbarn

Der er en fantastisk forskel på nummer et og nummer to. For nummer to vil der altid være “den anden”. Og det er også derfor, at det kommer til at fylde så meget i deres liv. I forhold til sine søskende er mellembarnet tit klemt imellem den ældste og den yngste. Derfor har mellembarnet tit svært ved at finde sin position.

"Mellembarnet kan have det svært. Det er trist hverken at være den største eller den mindste. Også her er det vigtigt at være opmærksom på, om de har et særligt behov for at være alene med deres forældre. Man skal simpelthen tilbyde sig: ”Har du lyst til, at vi laver et eller andet sammen kun du og jeg?” Og hvis dit barn siger nej, jamen så er det nok fordi, at det ikke har behov for forældrekontakt lige nu og her", siger Margrethe Brun Hansen.

Tvillinger og pseudotvillinger

Tvillinger er to vidt forskellige personer, som ligesom alle andre søskende skal behandles helt forskelligt. Her er det vigtigt som forældre at gå ind og støtte op omkring, at de får hver deres liv. Det samme kan man sige om pseudotvillinger (søskende med mindre end to år imellem, red.). Man skal være opmærksom på at lave nogle forskellige ting med hver især, sådan at de ikke altid oplever verden som en samlet pakke. Tvillinger vil ofte sammenligne sig med hinanden.

Lad dem gå til hver sin sport for eksempel og bak dem op i, at de er to forskellige personer, lyder Margrethe Brun Hansens råd.

LÆS OGSÅ: Pseudotvillinger: "Jeg har droppet at tælle, hvor ofte de vågner om natten"

Enebørn

Enebørn har ofte de samme karaktertræk som de ældste søskende, mener søskendeforsker Elisabeth Schönbeck. De er ansvarsfulde, ledertyper, ambitiøse og fremgangsrige. Men alligevel vokser enebørn op i en helt anden verden end børn med søskende.

"Alt er anderledes, når det kommer til enebørn. De bliver ikke udsat for konflikter, de har ingen social træning med andre børn, de skal ikke dele, og de har altid de voksnes fulde opmærksomhed. Men de voksne kan aldrig erstatte en bror eller en søster," siger Elisabeth Schönbeck.

Det viser sig, at enebørn tit bliver iagttagere i stedet for deltagere. Og der ligner de meget mere de yngste end de ældste, som tit bare sidder helt stille ved middagsbordet og iagttager de andre. Derfor fungerer enebørn og de yngste børn tit meget ens. Enebørn har tit også den samme eventyrlyst som de yngste.

LÆS OGSÅ: Mor om at have enebarn: "Jeg har brug for at være andet end mor"

"Enebørn er vant til at få så meget opmærksomhed, at de nogle gange kan tro, at de er fuldstændig unikke. Når de så kommer ud i verden, opdager de pludselig, at det er det ikke alle, der synes", peger Schönbeck på.

Psykolog Margrethe Brun Hansen understreger, at det er vigtigt at sørge for, at ens enebarn får lov at have venner på besøg og blive en del af en gruppe.

"Tag en god ven med på ferie, for eksempel én fra en stor børneflok, som vil nyde den meget ro og opmærksomhed, man ofte finder i en enebarns familie. Enebørn har stor gavn af at have masser af venner", siger hun.

Stedsøskende

"Åh, det kan være hårdt med stedsøskende", siger Margrethe Brun Hansen, for der sker jo tit det, når vi forelsker os i et menneske, at så forventer vi, at vores børn også vil elske ham og måske især hans børn.

Så fortæller vi vores børn, at de skal bo på samme værelse med deres nye bedste ven og rigtig hygge sig.

"Men vi glemmer fuldstændig, at det er nogle totalt fremmede børn, som vores børn pludselig skal lege søskende med. Og børn vil så gerne samarbejde med deres forældre, så i starten opfører de sig så høfligt og leger pænt med deres påtvungne søster eller bror, men når så de finder ud af, at det er noget, der varer ved, så kommer reaktionen", siger Margrethe Brun Hansen.

Man skal huske på, at det er to børnegrupper, som i forvejen er skrøbelige på grund af skilsmissen, som man tvinger sammen.

LÆS OGSÅ: Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?

"Og her gør kærlighed det ikke alene. Det er vigtigt, at man tager en snak med sine egne børn, og fortæller dem, at man godt ved det er svært. Man skal understrege, at det er okay, at de er forskellige og de ikke behøver blive bedste venner eller elske hinanden. Vær opmærksom på, om dine børn har brug for at have dig helt for sig selv også en gang imellem uden at dele fokus med sine stedsøskende", siger Margrethe Brun Hansen.

“Storesøskende” bliver styrende, konserverende og administrerende. De skal indfri forældrenes store forventninger. En storesøskende vil være chefen i parforholdet og søge efter ledende stillinger. De har stort behov for anerkendelse og en stærk tro på autoriteter.

“Lillesøskende” bliver mere frie, kreative, nytænkende og grænseoverskridende. De bliver udadvendte charmetrolde, der tager livet lettere.