Boliginspiration
SPONSORERET indhold

Boligreportage: Med Bali i blodet

Bettina Abramowitz Rothe rejser sjældent tomhændet hjem fra en af sine mange rejser til Bali. Hun er vild med den indonesiske tradition for kunst og håndværk, hvilket tydeligt kan ses på indretningen af hjemmet nord for København.

Af: Moonunit.dk Foto: Jesper Ray Manley
12. okt. 2013 | Bolig | ALT for damerne

Allerede i entreen skinner forkærligheden for den asiatiske æstetik igennem. Et stort, indonesisk spejl byder velkommen indenfor, og i en vindueskarm vidner en antik glasmontre med et smukt, balinesisk brudediadem om, at husets ejere har en forkærlighed for sjældne, personlige fund fra den smukke, frodige ø i det Indiske Ocean.

Bettina Abramowitz Rothe er begejstret for Bali, og har, sammen med sin mand, ofte besøgt øen. De er vilde med den rige og varierede kultur, folkets imødekommenhed og gæstfrihed og særligt med den mangfoldioge tradition for kunsthåndværk og møbelkunst. Faktisk er det sjældent, de tager fra øen uden en puf, en skål, en maske, en antik kæde eller et smukt udskåret spejl.

Derfor er villaen i to plan nord for København indrettet i et fint miks af klassiske møbler og accessories holdt i jordfarver og lilla toner – og fundene fra Bali. Farverne i huset er nøje afstemt, særligt de store flader med f.eks. maling fra Farrow & Ball eller et smukt tapet. Det overordnede indtryk er roligt og harmonisk og danner en behagelig base for de mere sjælfulde fund, som er dem, der giver personlighed til boligen.

STUE Den store stue er holdt i grå, hvide og sorte nuancer, som brydes af den stærke lilla konstrastfarve i puderne og på tæppet fra Missoni Home. Væggene er malet i en kølig, grå tone, “Blackned“, fra Farrow & Ball. Den bløde sofa og lænestolene er fra Meridiani, og det store maleri er af den thailandske kunstner Attasit Pokpon. Det antikke, kinesiske, sortlakerede sofabord er fra Green Square, og puderne fra Day Home. De to sammenklappelige hjørneborde, “Basecamp”, er fra Day Home, og lamperne i pustet glas fra Rue Verte Plus.


SPISESTUE Humoristisk kunst af ægteparret og kunstnerduoen Cunzel & Degas, købt hos Storm i København.

LÆS OGSÅ på Boligliv.dk: Luftige rum og kulørte detaljer

KØKKEN Det snedkererede køkken er skabt sepcifikt til rummet. Bordpladerne er i materialet corian, som er meget holdbart. De håndlavede fliser over vasken er fra Made-a-Mano, og det store komfur er fra Smeg. Stolene er designet af Eames.
STUE Hyggehjørne i stuen
GÆSTEVÆRELSE Overnattende gæster kan sove i en smuk himmelseng (find lignende hos Fil de Fer) med et smukt miks af puder fra blandt andet Day Home.
GANG Elegant svungen trappe til husets førstesal med kontorer, soveværelseog badeværelse.

LÆS OGSÅ: "Der er ikke noget sted, vi hellere vil bo"