Hvem der bare boede som Gun Gordillos

Gun Gordillo er født i Lund i Sverige, men har også boet i Sevilla og Paris. I 1969 flyttede hun til København, fordi hun blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun senere blev lektor. Hun blev hængende, fordi hun forelskede sig i og blev gift med kunstneren Freddy Fraek, som hun levede med frem til hans død i 2016. Deres skulpturelle værker taler stadig sammen i deres fælles hjem, som de delte og arbejdede i i mange år. Gun Gordillo har brugt lyset som kunstnerisk virkemiddel i 45 år, har været tilknyttet det anerkendte Galerie Denise René i Paris siden 1985 og har arbejdet sammen med Last Resort Gallery i København siden 2016.

LÆS OGSÅ: Kom indenfor i Elmgreen & Dragsets studio i Berlin

Beskriv dit hjem?

– Det er, og har altid været, en kombination af værksted, atelier og hjem, hvor arbejde og hverdagsliv følges ad.

Hvad skal der til for, at du føler dig hjemme?

– Fordi jeg i størstedelen af mit liv har levet i andre kulturer end den svenske, føler jeg mig hjemme overalt og ingen steder.

Hvad er dit yndlingsrum?

– Mit værksted, hvor jeg formulerer nye tanker og gennemfører mange af mine værker.

Hvordan slapper du bedst af?

– Når jeg er omgivet af musik.

Hvad er dit kæreste eje?

– Alle de skulpturer min mand Freddy lavede til mig og overraskede mig med på mine fødselsdage og i utide.

Hvad bør der være i ethvert hjem?

– Kunst eller objekter, der ‘forstyrrer’ dig. Noget uventet og overraskende, som får dine tanker til at bevæge sig.

Hvor kommer din interesse for kunst fra?

– Jeg har været omgivet af kunst og litteratur fra barnsben og har aldrig været i tvivl om, at det var det visuelle, jeg skulle arbejde med.

LÆS OGSÅ: Piet Hein: Renæssancemenneske & poet

Beskriv din egen kunst?

– Allerede på Kunstakademiet arbejdede jeg med transparenter som papir og plexiglas og begyndte at interessere mig for lys. En rejse til Egypten i 1974 blev et overvældende møde med et offentligt rum fyldt med store, lysende skrifttegn, et abstrakt billedsprog midt i Kairo. Det blev starten på mit 45-årige arbejde med lyset som kunstnerisk udtryksmiddel. Mit første arbejde var en dialog mellem det transparente plexiglas og lysets reflekteringer, hvor jeg gjorde materialets skrøbelighed til en styrke. Senere udviklede jeg det i samspil med andre materialer som bly, metaller, beton, diabas og træ. I mange år har jeg arbejdet med store installationer i det offentlige rum, hvor jeg har aflæst den omgivende natur og arkitektur.

Hvad vil du gerne signalere med den?

– Min kunst skal være et møde med det uventede. Det kan være alt fra neonlysets placering og spejlingerne til dimensionerne og materialerne.

Hvorfor er neonlys blevet din foretrukne udtryksform?

– Neonlyset tilfører en ekstra dimension til mine værker, det indeholder en særlig bevægelse og understreger de spændingsfelter og kontraster, jeg søger: fravær og nærvær, usynlighed og klarhed, tyngde og skrøbelighed.

Hvad er det, neonlys kan?

– Neonlyset har sin egen særlige koncentrerede energi. Det er både indelukket og levende, og så er neonlys flygtigt, foranderligt og umuligt at fange. Det er en strøm af partikler mellem to poler, som jeg kan skabe nye fantasirum med. Jeg kan lade lyset være et modtryk til andre elementer.

Hvilket værk er du mest stolt af at have lavet?

– Neonværket Le Pont Imaginaire, som jeg skabte på Sortedamssøen i København i 1987.

Hvordan påvirker kunsten den måde, du bor på?

– Kunsten er en aktiv del af mit hjem og liv, og min indretning ændrer sig alt efter, hvilke projekter og værker, der optager mig. Nogle gange er det mine egne, og andre gange er det andre kunstneres, men mit hjem er altid i bevægelse.

LÆS OGSÅ: Helle Mardahl: "Hele mit glaseventyr startede med, at jeg ville lave en væglampe"

Hvordan har du og din mand været inspireret af hinanden?

– Freddy og jeg havde en løbende dialog i de 40 år, vi fik sammen, hvor vi tilførte hinanden stor energi. Vi var inspireret af hinandens særheder og havde for vane at tage utopierne først og siden virkeligheden. Vi realiserede mange projekter sammen, hvor vi på skift havde det kunstneriske ansvar, men hvor vi altid hjalp hinanden i de tekniske processer uden at bevæge os ind i den andens rum.

Du har boet og arbejdet i Paris i mange år. Hvad er dit forhold til byen?

– Paris har haft en afgørende betydning i mit iv. Det er i Paris, jeg har haft en stor del af mit professionelle liv i samarbejde med Galerie Denise René gennem 25 år. Jeg holder af kompleksiteten, anonymiteten og skønheden i den mangfoldighed, byen indeholder.

Hvad er dit yndlingsgalleri i Paris?

– Denise René startede sit galleri i 1944 med kunstneren Victor Vasarely, har arbejdet med den konstruktive kunst og været førende i den lumino-kinetiske kunst, der bruger lys og bevægelse, siden udstillingen Mouvement i 1955. Jeg går også ofte en runde i Marais-kvarteret og følger med i udstillinger, og så tager jeg en tur på Palais de Tokyo, hvor de viser interessante samtidige installationer.

Hvis man kun har én dag i Paris, hvad skal man så opleve?

– Hvis jeg kun havde én dag i Paris, ville jeg gå en tur langs Seinen, på boulevarderne, i de små gader og sætte mig på en café og studere skønheden og særheden i byens puls.