”Vi bor her!”: Se Remee Jackman og Mathilde Gøhlers private hjem
SPONSORERET indhold

”Vi bor her!”: Se Remee Jackman og Mathilde Gøhlers private hjem

Hjemme hos den populære musiker og topmodellen er der fokus på afslapning, og at de har en fast base, når de ikke er på farten og rejser rundt i verden. Kom med indenfor i parrets nyindrettede villa nord for København.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Jotex PR
02. nov. 2018 | Bolig | ALT.dk

Engang var deres hjem mest af alt ”en mellemstation”, hvor de landede mellem deres rejser.

Men nu viser model Mathilde Gøhler og musiker Remee Jackman deres hjem frem i en video og billedserie, hvor man kan se forvandlingen efter, at de har indgået et samarbejde med den svenske tekstil- og interiørvirksomhed Jotex. Her var målet: ”Gør din bolig til et hjem”.

LÆS OGSÅ: Boligreportage: Her bor Cecilie Haugaard

”Et eller andet sted har vi følt os mest hjemme, når vi er ude,” forklarer Remee i videoen om deres udfordringer med at føle sig hjemme i deres villa nord for København, hvor de bor til daglig med Remees datter Emma på 18 år og deres fælles datter Kenya på tre år.

”Kenya elsker den”

Centrum for den nye indretning er blevet stuen, hvor der er kommet en stor, lys sofa ind med masser af puder og plaider. Og så er der kommet fokus på at bryde de lyse og sandfarvede toner, som de ellers holdt det ”gamle” hjem i.  Det kommer blandt andet til udtryk i parrets nye puder, men også via en rust-orange puf på gulvet.

stue-før.pngFØR: Tidligere var sturen gennemført i grå og lyse toner, som Mathilde Gøhler holder meget af (Foto: Jotex PR)

stue-efter.pngEFTER: I dag er der kommet store vaser med friske blomster ind i rummet, masser af puder i den nye sofa - og i det hele taget flere farver. (Foto: Jotex PR)

Og parret holder meget af forvandlingen i deres nye stue.

”Der er kommet så mange farver ind, som jeg ikke havde regnet med. Alt inde i dit hoved er i grå toner og jordfarver, tror jeg,” lyder det fra en grinende Remee henvendt til sin forlovede.

”Ja, det er bare stille og rolige farver. Men jeg kan godt se, når det bliver gennemført. Når sofaen er lys, så giver en puf et ”pop of colour” sammen med nogle blomster og de andre rolige toner, og så bliver det meget lækrere at se på. Det er de små ting. Den (puffen, red) er så happy. Kenya elsker den.”

udestue-før.pngFØR: Parret brugte en af stuerne som legeværelse til datterens Kenyas ting. (Foto: Jotex PR)

udestue-efter.pngEFTER: I dag er det gamle legerum blevet endnu "en base" i huset med en blød sofa og farver. (Foto: Jotex PR)

International i soveværelset

Også parrets soveværelse har undergået en forvandling, hvor inspirationen også har været at holde det personligt og internationalt i looket.

soveværelse-før.pngFØR: Der var hvide toner og nordisk minimalisme i parrets soveværelse før i tiden. (Foto: Jotex PR)

soveværelse-efter.pngEFTER: Der er sket en stor forvandling med rummet, hvor alt fra tapet og tæpper til sengegavl og -bord med reol skaber liv og stemning. (Foto: Jotex PR)

Med forvandlingen og den nye indretning er det i den grad lykkes at skabe følelsen af et hjem, som hele familien nu ser som deres faste base.

”Det føles som om, det har taget 5 år at indrette, fordi der er mange små ting, der virkelig er tænkt over. Ting, vi dagligt går og er glade for. Det kan være en vase med friske blomster eller et tæppe, som er ekstra blødt. Vi går rundt om aftenen, når Kenya er faldet i søvn, og har det sådan her: "Vi bor her!" forklarer Mathilde Gøhler.

Se flere billeder fra Jotex-samarbejdet og forvandlingen af teeanageværelset til Remees ældste datter her.

Anbefalet til dig