'
Opskrift på boller i karry
Foto: Betina Hastoft | Boller i karry fra mormors køkken kan sagtens både smage godt og gøres lidt sundere med lækre grøntsager.
Hendes Verden

Boller i karry med æble og blomkål

Boller i karry med æble og blomkål

Boller i karry er en klassiker hos de fleste børnefamilier, og de lækre kødboller i karrysovs kan tilberedes på et utal af måder. Du kan vælge at bruge hakket kalv og flæsk, svinekød eller hakket kyllingekød til kødbollerne og karrysovsen kan varieres i det uendelige med forskellige grøntsager og æbler. Her får du opskriften på en skøn variant af boller i karry med æble og blomkål:

Af Marie Melchior 26.apr.2017 Mad

50 MIN.

Boller i karry til 4 personer

500 g hakket kalve- og svinekød
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 æg
1 dl havregryn
1 dl mælk
¾ liter grøntsagsbouillon
300 g blomkål
25 g smør
3 spsk. mel
1,5 spsk. karry
salt og friskkværnet peber
200 g spidskål
3-4 kviste bredbladet persille
2 æbler

Sådan laver du boller i karry

1. Kom det hakkede kød i en skål. Rør kødet sammen med salt, peber, æg, havregryn og mælk.


2. Form farsen til små boller med en ske.


3. Kog kødbollerne 7-8 min. ved svag varme i grøntsagsbouillon. Skær blomkålen i mindre buketter. Tilsæt blomkålen og kog i 3 min.

 

PRØV OGSÅ: Skinkeschnitzler med sursød sovs


4. Tag kødbollerne og blomkålen op med en hulske, og lad dem dryppe af. Gem
bouillonen.


5. Smelt smør i en gryde, og tilsæt mel og karry. Rør smørbollen sammen i gryden i et par minutter.


6. Tilsæt bouillonen lidt efter lidt, mens der piskes til en cremet sovs. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.

SE MERE: Hjemmelavet hindbærroulade


7. Kom kødboller tilbage i gryden, og varm retten godt igennem.


8. Snit spidskål fint. Hak persillen, og skær æblerne i tynde både. Vend det i retten lige før servering. Server kogte ris til.

Henter...