Grydebrød: Saftigt manitobabrød med øl og honning
SPONSORERET indhold

Grydebrød: Saftigt manitobabrød med øl og honning

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

At bage brød i en gryde er ret fantastisk, det giver skønne sprøde og saftige brød og er samtidig dejlig nemt. Prøv dette lækre brød bagt med manitobamel, der gør brødet endnu mere saftigt.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
27. apr. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
1 brød

Ingredienser

  • 10 g gær
  • 2 dl vand
  • 3 dl porterøl
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. flydende honning
  • 150 g rugmel
  • ca. 550 g manitoba hvedemel
  • 1 spsk. olie, gerne mandelolie

Sådan gør du:

  1. Rør alle ingredienser til dejen godt sammen, har du en køkkenmaskine, så brug den. Dejen må gerne røres i 10 min., det giver en god konsistens. Smør en skål med olie.
  2. Kom dejen i, og vend den rundt i olien. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur ca. 8-10 timer eller natten over.
  3. Stil en god solid gryde (se her på siden) i ovnen, og varm ovn og gryde op til 250 gr. Hæld dejen på et stykke bagepapir i en stor klump på midten af papiret.
  4. Dump forsigtig dejen ned i gryden med bagepapir, uden at du brænder dig. Læg låg over. Bag brødet 30 min. Tag låget forsigtigt af, der kommer meget varm damp ud, og bag brødet yderligere 15 min. ved 225 gr.

Anbefalet til dig