Makronsnitter
Foto: Columbus Leth
BoligLiv

Makronsnitter

Lækre og nemme makronsnitter

Del på

De sprøde makronsnitter er mindst lige så lækre som de populære hindbærsnitter. Kagerne er nemme at lave, hvis man bruger marmelade til fyldet.

Af Lone Kjær 29.jun.2016 Mad


MAKRONSNITTER
Tid: ca. 20 min. plus bagetid (ca. 20 stk.)

225 g hvedemel
125 g flormelis
1 tsk. bagepulver
125 g smør
3 æggeblommer
Makronmasse:
150 g marcipan
3 æggehvider
250 g flormelis

Fyld:
150 g hindbærmarmelade

1. Tænd ovnen på 175 grader.

2. Beklæd en bradepande (ca. 20 x 25 cm) med bagepapir.

3. Bland mel med flormelis og bagepulver.

4. Skær smørret i tern, og smuldr i melblandingen. Tilsæt æggeblommer, og saml dejen. Du kan også samle dejen i en foodprocessor, hvis du synes, det er lettere.

5. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så den passer i størrelsen til formen. Læg dejen i formen, prik den med en gaffel, og bag den i ovnen i ca. 15 minutter, til den er gylden. Tag bunden ud, og hæv temperaturen til 200 grader.

6. Riv marcipanen groft, og rør med æggehvider. Tilsæt flormelis, og rør massen godt sammen.

7. Smør marmelade på den bagte bund. Fordel makronfyldet over, så det dækker. Pas på ikke at blande makronmassen for meget rundt i marmeladen.

8. Sæt kagen tilbage i ovnen. Bag kagen i ca. 20 min., til overfladen er sprød. Afkøl kagen, før den skæres i snitter.   

TIP: Makronsnitterne kan også lægges sammen med æblemarmelade.

► SE OGSÅ: Mandeltærte med appelsinsirup og appelsinis
► SE OGSÅ:
Verdens bedste kiksekage
► SE OGSÅ: Bag en lækker gulerodskage

Del på
Kommentarer (0)

Henter...