Marmorkage med påskehare
SPONSORERET indhold

Påskemarmorkage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Server en lækker marmorkage med en gemt påskeoverraskelse i midten. Når man skærer kagen ud opdager man nemlig den fine hare.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
15. apr. 2022 | Opskrift | Hjemmet
ca. 16 skiver

Ingredienser

  • 300 g blødt smør
  • 300 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 tsk. reven usprøjtet appelsinskal
  • 6 æg
  • 300 g hvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 3 spsk. kakaopulver, usødet
  • 2½ spsk. mælk

Pynt:

  • Kakaopulver, usødet

Sådan gør du:

  1. Rør smør sukker, vaniljesukker og appelsinskal sammen. Rør et æg i ad gangen. Sigt hvedemel blandet med bagepulver i. Kom mælken i, og vend det rundt.
  2. Tag ⅓ af dejen over i en anden skål. Sigt kakaopulver i den portion, og vend det rundt i dejen.
  3. Fordel den mørke dej i en bradepande 20x30 cm foret med bagepapir. Bag den ved 175 grader i ca. 15-20 min. Afkøl.
  4. Udstik harer med en udstikker. Stil dem i en lang tæt række i en bageform (se foto). Hæld den hvide dej omkring.
  5. Bag kagen ved 175 grader på midterste ovnribbe 50-60 min. Stik et spyd i kagen, er der rå dej på, skal kagen bage lidt længere.
  6. Sigt evt. lidt kakao over den afkølede kage ved servering.

Anbefalet til dig