Ulrikke Toft Simonsen: "Jeg elsker mine forældre overalt på jorden, men jeg synes, at det har været mere negativt end positivt"

Moren er en af de mest succesfulde danske supermodeller nogensinde, storsælgende børnebogsforfatter og psykolog. Datteren er i starten af sin modelkarriere på trods af sin mors forsøg på at forhindre netop det. Renée og Ulrikke Toft Simonsen har omfavnet det faktum, at de altid vil blive sammenlignet og sover i ske, når de er på job sammen. Vi har mødt dem og fotograferet dem i hjembyen Aarhus.

Det er først og fremmest smilet. Eller nej, måske øjnene? Eller kindbenene? I hvert fald uden tvivl de lange ben. De har hørt det igen og igen, Renée og Ulrikke, der som mor og datter ikke bare deler efternavnet Toft Simonsen. Efter datteren begyndte at arbejde som model for ca. fem år siden, har sammenligningen med hendes berømte mor ligget lige til kindbenet. Også selv om det er årtier siden, at Renée Toft Simonsen, der siden er blevet uddannet psykolog og manuskriptforfatter og har skrevet en stribe børnebøger, var på forsiden af magasiner som Vogue og Harper's Bazaar som en af 80'ernes største supermodeller. I juni var Ulrikke på forsiden af Eurowomans Aarhus-magasin, og nu stiller de op sammen.

Vi mødte mor og datter i Ulrikkes lejlighed i indre København og fik dernæst lov til at skyde billeder af dem i Renée Toft Simonsens private hjem i Aarhus, hvor hun bor med sin mand, sangeren Thomas Helmig. Men først tager vi plads i Ulrikkes køkken for at høre om forskelle og ligheder mellem de to, og hvorfor Renée Toft Simonsen ikke ligefrem jublede af begejstring, da hendes datter fortalte hende om drømmen om at gå i hendes fodspor.

Hvordan vil I beskrive jeres forhold?
– Det er et meget følelsesrigt forhold. Det rummer det hele. Det er pissesjovt, men der er også kampe og kritik og gode råd og kærlighed og tæthed, og vi sover stadig i ske indimellem, siger Renée.

Alligevel er der en grænse for tætheden. Da Ulrikke flyttede hjemmefra, mente Renée i en kort periode, at de skulle være veninder, men der satte Ulrikke foden ned.

– Det ville du altså ikke. Jeg var jo så bange for, at vi skulle glide fra hinanden, fordi du flyttede hjemmefra. Det var det der tom rede-syndrom og panik over, at du ikke længere ville være der, siger Renée.

– På det tidspunkt havde jeg bare brug for plads, men i dag, hvor der er gået fem år, kan jeg pludselig se, hvor hyggeligt det egentlig var at være hjemme, så nu glæder jeg mig rigtig meget, hver gang jeg skal hjem på besøg, siger Ulrikke.

Hvad bruger du typisk din mor til?
– Det er helt klart mere i forhold til praktiske ting end de mere følelsesmæssige, siger Ulrikke.

– Husk nu, at jeg er psykolog. Jeg kan jo hjælpe dig, driller Renée.

– Ja, men jeg synes jo netop, at jeg har fået de redskaber gennem min opvækst, så jeg føler mig rimelig godt klædt på til at deale med den slags ting. Jeg har ikke så ofte brug for min mors råd, for jeg ved altid 100 procent, hvad hun vil sige i bestemte situationer.

Der skal derimod ikke ret meget tøven til, før Ulrikke griber ud efter telefonen, hvis en vaskemaskine er gået i stykker, hun skal have hjælp til en forsikringssag eller, som for nylig, smadrede en rude i lejligheden. Voksenting. Og her hjælper Renée hellere end gerne.

– Selvfølgelig er der forskel på at være 23 og 52 år. Jeg har fire unger og et stort hus, og der lærer man en del. Alting forandrer sig fuldstændig radikalt det øjeblik, du får børn, for børn kommer hele tiden med sådan nogle anvisninger til, hvad du skal. Du lærer at lave mad, for de skal jo have noget at spise, og så lærer du at ordne og holde struktur, for ellers begynder de at græde. Du skal være hjemme klokken otte, for der skal de sove, for ellers bliver de helt umulige, og så kan du slet ikke have dem nogen steder.

Men sådan har Renée ikke altid været, og hun har da også mest ros til overs for sin datter.

– Da jeg kom tilbage fra New York efter at have arbejdet som model der, kunne jeg ikke engang lave mad. Jeg var også ligeglad, for jeg kunne bare købe noget nede i grillen. Du er meget dygtigere, end jeg var i din alder. Du har allerede rejst alene rundt i verden, og da du flyttede hjemmefra, sørgede du selv for at leje en lastbil, pakkede alle dine ting i den og kørte den selv til København.

– Jeg kørte den faktisk selv op på færgen, tilføjer Ulrikke.

– Hun kan alt, siger Renée.

LÆS OGSÅ: Ulrikke Toft Simonsen sværger til disse makeup-produkter

Den stramme og den søde

Alligevel er det netop i forhold til at få praktiske ting gjort inden for en ikke alt for lang tidshorisont, at de to kan komme op og skændes.

– Der er måske nogle ting, hvor jeg har lidt større tolerance, fordi jeg bor i en form for kollektiv med flere unge, og så kan det godt være, at der nogle gange går en måned, før tingene bliver fikset, hvor der knap går tre dage hjemme hos min mor, siger Ulrikke.

– Du bliver sur på mig, hvis jeg kritiserer og fx spørger, hvorfor du ikke har fået fikset den rude, der gik i stykker for længe siden, siger Renée.

– Og jeg synes selv, jeg har haft travlt og haft en vildt stresset uge, men min mor synes slet ikke, at jeg har haft noget at være stresset over, siger Ulrikke.

Hvad skal din mor ikke blande sig i?
– Valg af kærester, byture, alkohol og fester, og hvordan jeg prioriterer min tid og mine penge, kommer det prompte fra Ulrikke.

– Ja, på det sidste punkt er vi godt nok forskellige, siger Renée.

– Min mor er virkelig en god, jysk arbejdshest, svarer Ulrikke.

– Jeg er Mads Skjern. Du er mere en hyggetype, siger Renée.

– Jeg går ikke så højt op i det. Penge brænder lidt mere i mine lommer. Jeg synes, det er sjovere at se dem i brug end at se dem på en bankkonto, siger Ulrikke.

– Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor hun ikke er i gang med en opsparing. Det er noget af det, jeg prædiker for alle vores børn. Jeg har lige sagt, at når de begynder at tjene penge, skal de sende de 75 procent til mig og kun bruge de sidste 25 procent. Så har jeg dem på en konto, de ikke kan komme til. Jeg vil gerne passe på min flok og sørge for, at de har forråd nok til vinteren, siger Renée.

– Du er altid parat til at give en hjælpende hånd. Du tænker altid optimering, optimering, optimering. Du er meget målbevidst og har altid en plan for, hvordan folk når derhen, hvor du synes, de skal hen, siger Ulrikke og understreger, at hun altså er begyndt på den opsparing.

Hvad beundrer du mest hos Ulrikke?
– Jeg beundrer hende især for hendes rummelighed over for alt og alle. Hun kritiserer aldrig nogen. Det kan jeg blive så misundelig på. Jeg er meget modsat og synes altid, jeg selv og andre kan gøre det lidt bedre. Ulrikke er virkelig sweetness impersonated. Hun er simpelthen så sød. Jeg har nærmest gået 15 år i terapi for at finde den side hos mig selv, hvor hun har den naturligt. Vi skal jo alle sammen udvikle os i livet, og min udvikling er at blive lidt mindre stram og ordentlig og især lidt mere sød over for mig selv, siger Renée.

Og hvad skal Ulrikke så arbejde på efter din mening?
– Hun skal nok blive lidt bedre til at sætte grænser, hvilket er noget de fleste mennesker har vanskeligt ved, fordi vi så gerne vil have, at andre skal kunne lide os. Jeg tror, at Ulrikke kommer til at bokse lidt med at passe på sig selv. Hun siger alt for ofte: "Jo jo, det kan jeg sagtens," og burde nok lidt oftere sige: "Nej, det har jeg altså ikke tid til." Det gør hun ikke ret tit, siger Renée.

– Jeg er nok allermest dømmende over for mig selv, men jeg har jo også lært fra dig, hvor mange kriterier, man kan dømme ud fra. Jeg ved godt, hvad du tænker om mig, hvis jeg ikke gør bestemte ting, så det vil jeg jo gerne prøve at leve op til, siger Ulrikke.

– Du skal finde din egen vej, det er din opgave. Du skal finde en måde at frigøre dig fra mig og fra de normer, jeg har, uden at du slipper alt, men bliver dig.

Siger psykologen.

Hvordan var du selv i Ulrikkes alder?
– Jeg var nok også lidt stram dengang. Jeg var ung og vild på nogle måder, men jeg var meget målrettet, og jeg var meget mere ængstelig end Ulrikke, siger Renée.

– Min mor har altid været meget bange for tingene, hvor jeg bare springer uden at kigge, siger Ulrikke.

– Ulrikke er meget mere uforfærdet. Jeg var meget bange for at fejle som ung. Da jeg tog til New York for at blive model, sagde alle til mig, at jeg da ikke kunne opgive min uddannelse, så jeg var enormt bange for at komme tomhændet hjem og så ikke engang have en studentereksamen. Jeg var meget opsat på, at jeg i hvert fald skulle have penge nok til, at jeg kunne komme igennem mit studie uden at få studiegæld, siger Renée.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: "Kærligheden er en kæmpe kraft, men magtkampe kan virkelig ødelægge et forhold”

En stor familie

Ulrikke Toft Simonsen er opvokset hos sin mor og opfatter derfor nærmest Renée Toft Simonsens mand gennem snart 21 år, Thomas Helmig, som en far. Begge taler desuden om Hugo, Ida Marie og Jens Kristian, så man nemt bliver i tvivl om, hvem der er hel-, halv- og papsøskende og ditto -børn.

– Det er jo totalt Modern Family hos os, siger Ulrikke.

– Vi tænker, at vi har fire børn i vores familie, siger Renée.

Hendes papdatter Ida Marie kalder derfor Renée for Dunsemor – som i begyndelsen var et kælenavn for onde stedmor.

Men selv om det har været en forholdsvis harmonisk sammenbragt affære, har det ikke altid været helt let at vokse op i en familie, hvor den ene forælder er popstjerne og den anden tidligere supermodel og dermed et af de vel nok mest omtalte kendispar herhjemme de sidste 20 år.

– Opmærksomheden har ikke altid været positiv, synes jeg. Der er så mange, der har sagt: "Ej, har det ikke været fedt at vokse op med Renée og Thomas? Jeg elsker mine forældre overalt på jorden, men jeg synes, det har været mere negativt end positivt. Som yngre har jeg ofte været i tvivl om, hvorvidt folk ville snakke med mig, fordi de syntes, jeg var sød, eller fordi jeg har haft de forældre, jeg har, siger Ulrikke.

– Desværre er det sådan, ja. Hugo (Helmig, som for nylig har udgivet sin debutsingle, red.) kæmper jo også med, at folk vil sammenligne ham med Thomas. Alle synes jo, at kendte mennesker er interessante. Sådan er det bare. Det synes jeg da også selv. Hvem vil ikke gerne høre om Brad Pitt og Angelinas skilsmisse? siger Renée.

Hvad har du gjort for at forberede Ulrikke på det liv, hun kommer til at leve?
– Vi har altid fået at vide, at det vitterlig ikke betyder noget, hvad andre siger. Det betyder ikke noget for, hvem vi er, eller hvad vi har sammen, siger Ulrikke, og hendes mor stemmer i:

– Jeg har det bare sådan: Hvad andre tror, tænker, føler og mærker, kan du ikke styre. Knejs, og sig, at det er lige meget. Stå ved den, du er, og hvis du selv synes, at du er et ordentligt og anstændigt menneske, er det lige meget, om der står noget andet på en forside om dig, siger Renée.

– Vi har virkelig lært at ranke ryggen, siger Ulrikke.

– Men det meste af det, der bliver skrevet, er jo positivt. Når jeg ser på hvad folk skriver på din eller min Instagram, er de så søde og kærlige og ordentlige. Der er altid brodne kar, der kommer med kommentarer om, hvorvidt min datter ryger eller har fået en tatovering, og hvor jeg bare bliver så træt, men det er så få, siger Renée.

LÆS OGSÅ: Ulrikke Toft Simonsen: "Det er vigtigt for mig altid at have Aarhus med mig, uanset hvor jeg er"

Cola til morgenmad

Don't do it. Det var Renée Toft Simonsens første indskydelse, da datteren Ulrikke meddelte, at hun gerne ville være model. Faktisk kunne den tidligere supermodel til at begynde med slet ikke finde nogle gode argumenter for, at hendes datter skulle gå i hendes fodspor, men til gengæld en lang række argumenter imod.

– For det første er det, fordi modelbranchen har ændret sig rigtig rigtig meget. Idealet er ikke, som det var engang. I dag skal modellerne være meget mere skinny end i 80'erne. For det andet er der sammenligningen med mig, som ville være uundgåelig. For det tredje er det afvisningernes holdeplads at blive model i dag. Konkurrencen er så enorm og meget større, end da jeg var model. Og den fjerde bekymring var, at Ulrikke altid har været sindssygt kreativ og skabende, og jeg var bange for, hvad der ville ske med den kreativitet, når hun kom ud i en verden, hvor hun hele tiden får at vide, at hun skal være på en bestemt måde, siger Renée.

Ulrikkes start på modelkarrieren blev derfor også et kompromis. Hun var selv parat til at droppe ud af gymnasiet i starten af 2.g., hvor hun hurtigt stod til at skulle op i fuldt pensum på grund af for højt fravær, fordi modeljobbene allerede der lokkede mere end undervisningen. Men hun fulgte sin mors råd om i det mindste at færdiggøre skoleåret og afslutte eksaminerne, så hun senere kunne få merit, hvis hun ville læse videre. Hendes mor var dog klar over, at hun nok ikke havde det bedste grundlag for at overbevise sin datter om at droppe modeldrømmen.

– Alle sagde til mig: "Hør her. Hvad gjorde du selv i den alder? Jeg var 16 år, da jeg sagde, at jeg ville flytte hjemmefra. Efter to timer havde jeg pakket to sorte sække, og min mor stod og græd. Jeg var kold som en kiks. Jeg syntes, at min mors tårer var en fornærmelse mod mig. Jeg havde det sådan: "Du er fortiden, jeg er fremtiden, farvel." Hun var knust. Og så tog jeg til New York, siger Renée.

Hvad ser du som de største forskelle på at være model dengang og i dag?
– Jeg startede morgenen i studiet med en cola, og så fik jeg en burger til frokost. Det var der ingen, der løftede et øjenbryn over dengang. I dag får de at vide, hvad de skal gøre på deres Instagram, hvad de må spise, og hvordan de skal træne. Der er en enorm konkurrence, og så er der bare et meget stort fokus på det ydre, når du er model. Jeg er bange for, at det risikerer at ødelægge alt det fine i Ulrikke, hvis hun ikke passer på, siger Renée.

– Det store fokus på det ydre gør, at selvet tror, at det er det, der er betydningsfuldt ved det, og det er det jo ikke. Det, der betyder noget for din følelse af lykke og mening med livet, er, at kunne knytte nære bånd, være social, begå dig, have det sjovt, finde mening, være kreativ og omsorgsfuld og at give og modtage kærlighed. Det andet er kun sjov og ballade og flødeskum. Forestil dig en kage, der kun bestod af flødeskum. Du ville være ved at kaste op efter tredje mundfuld. Sådan er det også, hvis vi fokuserer for meget på det ydre. Der sker en indre forarmelse, og den gør ondt på vores sjæl.

Det er tydeligvis psykologen, der taler.

Hvordan har du oplevet konkurrencen som model, Ulrikke?
– Jeg har helt klart kæmpet med ikke at føle, at jeg var tynd nok. Der var syv måneder, hvor jeg slet ikke drak alkohol, og jeg har været på diverse kure og haft flere forskellige personlige trænere. Det har helt klart været et trip, som jeg først det seneste års tid er begyndt at give slip på, siger Ulrikke.

Den slags var mere uvant for Renée i hendes modelkarriere.

– Jeg oplevede nogle enkelte modeller være pressede, og Eileen (Ford, red.) puttede nogle af dem på slankekure. Hun puttede også mig på slankekur på et tidspunkt, men den gik ikke. Så tog jeg bare på i stedet, siger Renée.

– Jeg kender ikke en eneste model, der har et fuldstændig normalt forhold til mad. Sådan er det bare i dag. Jeg ved godt, det lyder hårdt, men man får et unaturligt forhold til det, det gør man bare, siger Ulrikke.

– Jeg tror også, at det er blevet en personlig kamp for dig. At blive accepteret og anerkendt for den, du er, og der tror jeg, at vi ligner hinanden, siger Renée.

– I starten prøvede jeg meget at tilpasse mig modelbranchen. Jeg ville jo gerne have de der high fashion-job, men den krop har jeg bare aldrig haft. Men så har jeg lavet de andre job, som er lige så gode, når du kigger på pengene, ja faktisk ofte meget bedre, siger Ulrikke.

– Og i dag virker det, som om du er blevet i stand til at sige: "Fuck jer, jeg ser ud, som jeg gør, og jeg er pisselækker, som jeg er. Og dem, der har lyst til at booke en pige med et lidt større hoftemål end de andre, kan bare ringe." Jeg tror, du har gennemgået en rigtig positiv udvikling på det område, og jeg er virkelig stolt af dig, fordi du har fundet din egen vej og accept af, at du er god nok, som du er. Din J Lo-numse er måske lidt større end andre modellers, men den er fandme flot!, siger Renée.

For hyggens skyld

Men én ting er at kæmpe sig ud af modelbranchens åleslanke ideal, der trods tegn på opbrud stadig er dominerende. Ulrikke har også brugt nogle år på at kæmpe med at slippe ud af sin mors skygge.

– Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke føler mig målt op imod, hvad hun har opnået. Jeg er ikke mødt op på et arbejde en eneste gang uden at få at vide, at jeg ligner min mor. "Hold da op, hvor du ligner din mor. Det må du da være glad for." Det er jeg da også, men...

Så kommer hundredetusindkroners spørgsmålet. Hvorfor stiller I så op sammen som modeller?
– Du var meget skeptisk i starten. Til at begynde med overvejede du jo, om du overhovedet ville hedde Toft Simonsen. Du overvejede at tage din fars navn, fordi du gerne ville være din egen, siger Renée.

– Ja, men jeg er nok bare nået til et punkt, hvor jeg ikke gider at modarbejde det længere. Vi bliver alligevel sammenlignet. Hvorfor ikke bare embrace det?, siger Ulrikke.

– Jeg stiller op sammen med Ulrikke, fordi jeg synes, det er hyggeligt. Det er en god måde at være sammen på, hvor jeg har hende helt tæt på i mange timer, og det elsker jeg. Og jeg er ligeglad med at blive sammenlignet. Jeg synes da, det er dejligt! Jeg elsker at blive sammenlignet med dig, fordi du er så ung og smuk. "Aj, synes I virkelig vi ligner hinanden?" Og så kunne vi lave det her VRS (kampagne for tøjlinje i Dansk Supermarked, red.) og tjene nogle gode penge og bo på hotel sammen i København og gå i spa og sove i ske. Det er fedt at lave noget, der ikke nødvendigvis er high fashion. Jeg er meget usnobbet omkring den slags, siger Renée.

– Ja, der er jeg ofte lidt mere feinsmeckertypen, siger Ulrikke.

– Men jeg siger altid: Penge er penge, uanset hvor de kommer fra. Der er jeg jo enormt jysk, siger Renée.

I dag er Renée Toft Simonsen da også mere fortrøstningsfuld omkring, at hendes datter finder en anden vej, når hun ikke længere vil være model. Hun håber først og fremmest på, at det bliver lettere, end det var for hende selv at overbevise omverdenen om, at hun er mere end et kønt ansigt.

– Jeg syntes, der var meget at bevise. Dengang var holdningen, at modeller ikke var så kloge. I min allerførste boganmeldelse stod der, at enhver kendt jo kan skrive en børnebog. I dag er Karlas kabale en klassiker, og den sælger stadig. Tag den. Men det tog mange år at ændre billedet af mig. Jeg tror ikke, at det er helt så svært for Ulrikke, for respekten er måske skabt lidt på forhånd, og der er også en anden holdning i dag. Jeg er sikker på, at hun finder sin vej. Hun skal bare lige mærke det selv, siger Renée.