sponsoreret indhold
”Man vil jo gerne være smuk - selvom man har kræft”
SPONSORERET indhold

”Man vil jo gerne være smuk - selvom man har kræft”

For mange kræftramte kvinder er makeup og skønhedsprodukter tabubelagt. Men kosmetik og selvforkælelse kan fungere som både et frirum fra sygdommen og endda et middel mod et bedre sygdomsforløb, lyder det fra foreningen Look Good Feel Better, der har indgået et samarbejde med beauty-virksomheden GOODIEBOX.

28. sep. 2017 | Sundhed

Kosmetik og kræft!

Umiddelbart er det to ord, der synes at binde ligeså lidt som olie og vand. De hører simpelthen ikke sammen. For hvilken mening kan øjenskygge, cremer og andre beauty-produkter have, når man lige er blevet diagnosticeret med en kræftsygdom?

En del, faktisk. Og derfor har den humanitære forening Look Good Feel Better og den danske beauty virksomhed GOODIEBOX valgt at lave et samarbejde, hvor overskuddet af salget af en særlig LGFB GOODIEBOX i september og oktober går til Look Good Feel Better’s arbejde for kræftramte kvinder i hele landet.

Og nej, det handler ikke om, at vi kvinder - selv i vores livs måske største krise - kun bekymrer os om makeup og skønhed, men udsigten til at miste bryn og hår er i første omgang et ofte langt mere håndgribeligt problem end en uhåndgribelig kræftsygdom, vi ikke helt forstår eller kan se.

- Selvfølgelig fylder sygdommen utrolig meget hos kvinderne, men hvordan man kommer til at se ud under og efter en kemobehandling kan sagtens fylde ligeså meget i tankerne, forklarer Helle Busch Gammelgaard, sekretariatsleder i Look Good Feel Better, som afholder kosmetikkurser for kræftramte kvinder i hele landet.

- Hos GOODIEBOX ønsker vi at give beauty selvforkælelse til så mange danske kvinder som muligt. Og med samarbejdet med Look Good Feel Better, har vi mulighed for at give noget ekstra til nogle kvinder, der ønsker at leve så normal en tilværelse som overhovedet muligt på trods af deres kræftsygdom, siger Rasmus Schmiegelow, CEO og medstifter af GOODIEBOX.

Samarbejdet mellem Look Good Feel Better og GOODIEBOX betyder konkret, at denne måneds GOODIEBOX er en særlig LGFB boks med beauty-produkter fra Look Good Feel Better’s samarbejdspartnere som fx Elizabeth Arden og L’Oreal. Alene i 2017 har GOODIEBOX fået flere end 11.000 nye medlemmer, og overskuddet fra denne særlige boks, der blev udsendt til mange tusinde danske kvinder i slutningen af september, går til Look Good Feel Better’s kurser på hospitaler i hele landet. Støt Look Good Feel Better og bestil den særlige LGFB GOODIEBOX her!

Skønhed som tabu
Look Good Feel Better-konceptet startede i USA i 1987. En amerikansk kræftlæge oplevede, at en kvindelig kræftpatient var så ulykkelig over sit udseende, at hun nægtede at gå ud for en dør. Derfor skaffede han hende en makeup- og kosmetikkonsulent. Det blev en konsultation, der hjalp kvinden udseendemæssigt, ja, men som endnu vigtigere fik hendes livskvalitet til at stige markant, fordi hun pludselig kunne kende sit gamle jeg, når hun kiggede i spejlet.

Det blev startskuddet på den amerikanske Look Good Feel Better-forening, som ti år senere kom til Danmark. Her er der i praksis tale om en slags mødre-gruppe, fortæller Helle Busch Gammelgaard. Kvinder, der står i samme situation, som kan mødes og snakke udfordringer og frustrationer. Det siger sig selv. Men kursernes primære fokus er og bliver kosmetik, makeup og skønhed, hvor de lærer at lægge en pæn dagsmakeup, så de føler sig godt tilpas blandt andre mennesker på trods af sygdomstegn. For kosmetik, makeup og skønhed er et område, som mange kvinder føler er tabuagtigt at bekymre sig om, når de står midt i et sygdomsforløb, fortæller Helle Busch Gammelgaard.




- Ofte møder de (kræftramte kvinder, red.) jo denne her med, at de er dejlige og fantastiske, uanset hvordan de ser ud. Og det er jo sandt og altid sagt i den bedste mening. Men når omgivelserne bliver ved med at fortælle dig, at du ikke bør tænke på dit udseende, så kan det føles forkert og overfladisk, at man rent faktisk går op i det. De kan føle, at det måske ikke er tilladt for dem at gå op i noget så ”overfladisk” som makeup og skønhed, siger Helle Busch Gammelgaard.

- Det får de lov til på de her kurser. Her kan de pynte sig og være kvinder. For man vil jo gerne se smuk ud – også selvom man har kræft!

Artiklen fortsætter under boksen.

Få lov at være kvinde igen
Først og fremmest handler det om, at kvinderne skal kunne kende sig selv, når de kigger i spejlet og dermed få lyst til at bevæge sig ud uden at føle sig mindet om sygdommen, forklarer Helle Busch Gammelgaard.

- Mange af kvinderne fortæller, at de ikke kan genkende sig selv, når de kigger i spejlet. Det kan de pludselig igen med kosmetikken, og det kan give lyst til igen at bevæge sig ud, for nu ligner man ikke en kræftpatient. Det bunder meget i selvbillede og identiteten som kvinde. Og det er jo også det, de siger selv; Vi får lov at være kvinder igen. Vi får lov at udtrykke vores femininitet i stedet for hele tiden at skulle forholde os til sygdommen.

Og så kan makeup og selvforkælelse i sidste ende fungere som et aktivt våben mod sygdommen, supplerer Rasmus Schmiegelow. For med makeuppen får de en følelse af at kunne tage kontrol på i hvert fald ét punkt i deres liv.

- Måske kan de ikke helbrede sig selv, men med kosmetikken føler de, at de aktivt gør en forskel for sig selv. Det giver dem selvværd, og når man får selvværd, så får man også mere energi til at kæmpe kampen. Det er der amerikanske studier, der viser, siger Helle Busch Gammelgaard.

- Hvis du har en tro på dig selv og et øget selvværd, så går du i reglen bedre gennem et sygdomsforløb, end hvis du ikke har det.