Bogreception på "ROLF OG RITTER - Historier fra 20 år med Tour de France". Rolf Sørensen og Dennis Ritter.
Foto: Henrik R. Petersen
Rolf og Ritter droppet af TV 2
Nu er det slut med Rolf og Ritter i Tour de France.
Tour de France er lige om hjørnet, men det bliver uden Rolf og Ritter på cyklen.
I mere end 18 år har den legendariske duo, Rolf Sørensen og Dennis Ritter, iført sig cykeldragten og sat sig op på cyklen for at køre på de selvsamme landevejen, som de professionelle cykelryttere. Men nu er det kapitel ved vejs ende.
TV 2-programmet "Rolf og Ritter på Tour" er nemlig blevet droppet, fortæller Dennis til B.T.
Artiklen fortsætter under videoen af Rolf og Ritter:
Sidste sommer blev det populære program aflyst på grund af Rolfs hjerteproblemer, og i år er programmet fuldstændig droppet.
LÆS OGSÅ: Blev viet af Brian Holm: Her er Kasper Asgreens private kærlighed
Men helt væk er den dynamiske duo dog ikke. For selvom programmet ikke ruller over skærmen, så får de garvede cykelentusiaster alligevel lov til at tage danskerne i hånden under verdens største og mest betydningsfulde cykelløb.
Rolf og Ritter skal stadig kommentere årets Tour de France, som bliver skudt i gang 5. juli i Lillet.
Historier fra 20 år med Tour de France
Den dynamiske duo har i starten af året også udgivet bogen ”Rolf og Ritter - Historier fra 20 år med Tour de France”, hvor der generøst bliver delt ud af anekdoter fra cykelverdenen.
LÆS OGSÅ: Til minde om Chris Anker Sørensen: En stor fighter
Bogen gav også indblik i Rolfs helbred og fortæller, at det var hans hustru, Mette Lyck, der pressede på for, at han tog sin smerte alvorligt.
– Da jeg var blevet undersøgt anden gang, ringede lægen allerede, mens jeg sad i bilen på vej hjem. Man tøver lige lidt, inden man tager telefonen, for hvad er beskeden mon? Men han sagde noget i retning af: ”Man kan godt se på dit hjerte, at du har været atlet i hele dit liv. Det ligner og slår som et hjerte hos en 20-årig, og der er ikke noget alarmerende galt”, fortæller han i bogen.