Jan Hellesøe til TV-Prisen 2025
Jan Hellesøe til TV-Prisen 2025

Jan Hellesøe i nyt psykologisk eksperiment: Kiloene rasler af 

Før fik han danskerne til at lægge cigaretterne på hylden. Nu er det chipsposen, der står for skud.

logo herognu HER&NU HN

Tidligere har hypnotisør og manipulator Jan Hellesøe fået folk til at kvitte smøgerne via en gratis online rygestop-session. Nu gentager han succesen, men med et helt nyt mål i sigte. Han har nemlig skiftet fokus fra nikotin til kalorier.

Artiklen fortsætter under videoen.

På sin hjemmeside tilbyder han en gratis online hypnosesession, der skal hjælpe danskerne med at ændre deres madvaner. 

– Det er vigtigt for mig at understrege, at formålet med denne session først og fremmest er at hjælpe dig med at skabe en sundere livsstil. Et eventuelt vægttab vil være en naturlig og sund bivirkning – ikke målet i sig selv. Denne session er for dig der ønsker at investere i en sundere fremtid med stærke værdier for dig selv, skriver han til det, som han kalder en gratis hypnotisk vægttabs-session. 

Det virker

Hypnosen har ligget frit tilgængelig i lidt over tre uger, og noget tyder på, at det ikke bare er varm luft.

På Facebook har over 1800 personer meldt tilbage, at sessionen har gjort en forskel. De spiser sundere, snacker mindre, og flere fortæller endda om vægttab.

– Har tabt 3,5 kilo på to uger, skriver en, mens en anden jubler: 

– Har nu tabt 4,5 kilo. Det var ikke hovedformålet. Jeg ville bare gerne være sundere. 

Kommentarsporet fortsætter med ligende af roser til manipulatoren, og nogle fortæller endda, at de oplever at få ondt i halsen, når de tænker på slik. 

Du kan finde den hypnotiske vægttabs-session her.