
Kvindefodbold er blevet en global succes: ”Der har været et stort uudnyttet potentiale”
Kvindefodbolden er rykket ud af herrernes skygge og er blevet en global succes. Stadions fyldes til bristepunktet, millioner følger med fra sofaen, og spillere som Pernille Harder og Alexia Putellas inspirerer en ny generation. Lige om lidt står de i front til EM 2025, der ikke blot bliver endnu en slutrunde, men i langt højere grad et bevis på, at kvindefodbolden har rykket sig fra periferien til sportens absolutte centrum.
87.192 ellevilde fans. Det var antallet af tilskuere, der tilsammen dannede bølge på bølge på lægterne og fik det legendariske Wembley Stadium i London til at koge, da det engelske kvindelandshold spillede mod det tyske ved finalen i EM den 31. juli 2022.
En finale, der blev udsolgt på blot 43 minutter allerede 100 dage inden kampen, og som slog rekorden for antal tilskuere til en EM-kamp nogensinde på tværs af køn. 365 millioner mennesker så med i fjernsynet, og både før og efter finalen blev der også slået publikumsrekorder indenfor kvindefodbold.
I april 2022 var der 91.648 optagede sæder på Camp Nou i
Barcelona, da byens kvindehold slog Wolfburg, og året efter
i juli 2023 blev VM i fodbold for kvinder i Australien og på
New Zealand det største sportslige kvindevent nogensinde
målt på antal solgte billetter.
Hypen omkring billetsalget og antallet af udsolgte pladser
siger alt om, hvor meget der er sket for kvindefodbolden
over de senere år. Amalie Bremer, der er kommunikationschef i Kvindedivisionsforeningen, ekspert i kvindefodbold
og forfatter til bogen ”Kvindefodboldens stjerner og legender” ser to grunde til, at kvindefodbolden har taget så markant et kvantespring indenfor særligt de seneste fem år.
"Der har været et stort uudnyttet økonomisk potentiale i kvindefodbold. Hvor der i herrefodbold er sket en ekstrem kommercialisering gennem årene, har kvindefodbold fået lov til at passe sig selv, men pludselig har folk fået øjnene op for, at der her var penge, der kunne tjenes.Det er en mark, der bare har ligget brak, som der kan høstes på. Og så skyldes det også udviklingen i samfundet."
"Tiden har været
den rigtige i forhold til fokus på ligestilling og kvinders
rettigheder, både i befolkningen, men også blandt virksomheder. Mange steder er der et oprigtigt ønske om at være
med til at forbedre den skævhed, der er blevet skabt over
tid," siger Amalie Bremer.
De fælles strømninger kombineret med et uopdyrket potentiale kulminerer altså netop nu i den kvindelige fodboldverden, men også en lyst til at se en anden type fodbold end
præcis den, som herrerne kan tilbyde.
"Der har åbnet sig et behov for et andet fodboldtilbud end det, der kører på den helt store klinge ved for eksempel VM i Qatar, og her har kvindefodbolden en plads, fordi den har en position, der er helt anderledes."
"Der er en nærhed, en
åbenhed og en frihed, som der ikke er indenfor de meget
rigide og styrede rammer, som herrefodbolden har, fordi der er så mange penge i den. Og så spiller kvinderne helt
basalt godt fodbold," siger Amalie, der gerne vil mane den
ofte udbredte holdning om, at kvindefodbold er langsomt
og kedeligt, til jorden.
"Kvindefodbold er kommet til et godt sportsligt niveau. Der er knald på, og der er masser af passion og tempo. Det er et underholdende produkt, og det er fedt, at der er forskellige hjørner indenfor fodboldens verden, som appellerer til forskellige mennesker, så der også er noget at tilbyde dem, der står af på herrefodbolden. Det er vigtigt i forhold til at tiltrække flere tilskuere og partnere," påpeger Amalie Bremer.
Forbudt for kvinder
Et tilbageblik på kvindefodbolden viser en omtumlet tilværelse for sporten og en historie, der består af både triumfer og tragedier. De første organiserede kvindekampe blev spillet i slutningen af 1800-tallet, primært i England, og under Første Verdenskrig steg interessen for fodbold blandt de engelske kvinder markant.
Mændene var i krig, og kvinderne arbejdede på fabrikker, hvor pauserne blev brugt på
at spille fodbold. Det resulterede i en række fodboldhold,
hvor et af de bedste, Dick, Kerr Ladies Football Club, spillede
mere end 200 kampe uden at tabe og blev udråbt som sin
tids bedste klubhold.
Det engelske fodboldforbund og de engelske læger mente dog ikke, at fodbold var en egnet sport for kvinder, så i 1921 blev det forbudt for kvinder at spille på de officielle baner, og dermed døde entusiasmen.
Først i 1970’erne begyndte kvindefodbold at få officiel anerkendelse, da flere lande oprettede nationale ligaer, og UEFA og FIFA begyndte at organisere turneringer.
I 1972 etablerede DBU en kvindelig
liga i Danmark, og i 1973 vandt Ribe landets første officielle
Danmarksmesterskab i kvindefodbold.
Officielle EM og VM blev først afholdt i henholdsvis 1984 og 1991, men i både 1970 og 1971 vandt Danmark to uofficielle VM, først i Italien og dernæst i Mexico. 3-0 sejren i Mexico blev overværet af lige knap 110.000 – et tilskuertal, der ikke siden er set højere ved en kvindelig sportsbegivenhed.
Nutidens hype er dog snart ved at smelte sammen med
fortidens, og det kommende EM i fodbold for kvinder i
Schweiz fra den 2.-27. juli er et vigtigt og værdifuldt vindue til
verden for kvindesporten.
"Det er nøglen til flere øjne på kvindefodbold. Her har du de bedste spillere, de største kampe og masser af fans, så det er et fedt produkt. Der er mange, der har mulighed for at komme til Schweiz, og det kommer til at give nogle sindssygt fede nedslagspunkter i kvindefodbolden."
"Samtidig får det de medier, der ikke normalt beskæftiger sig
med kvindefodbold, til at kigge med, hvilket igen kan give
en effekt i forhold til at få folk ud til de lokale klubber," siger
Amalie Bremer.


Den vigtige succes
Arnela Muminović er selv tidligere fodboldspiller og i dag fodboldkommentator og ekspert for DR ved VM- og EM-slutrunder for både mænd og kvinder.
Hun er enig med Amalie Bremer i, at der er sket en positiv udvikling indenfor kvindefodbold, men at der desværre har været en del bump på vejen, som gør, at udviklingen går langsomt.
"EM i 2017 var en kæmpe ting, og pludselig var det sådan, at Harder, Nadim og Troelsgaard kom på de flestes læber. Desværre missede vi VM i 2019, hvor der på verdensplan skete en eksplosiv udvikling, og samtidig kom der en konflikt mellem DBU og spillerforeningen, som ødelagde den fremdrift og popularitet, som kvindelandsholdet fik i 2017."
"Danmark
har været med til de sidste to slutrunder, men udfordringen
er, at de har ikke har haft den store succes, og så stagnerer
interessen," siger Arnela Muminović, der af hele sit fodboldhjerte håber på en succes til sommerens EM.
"Det er så vigtigt for landsholdet, ellers kan jeg være bange for, at interessen flader ud igen. Det er et stort fremskridt, at kampene bliver vist på tv, og her er der virkelig sket noget på landsholdsniveau, og skal kvindefodbolden have endnu mere medvind, skal den samme genkendelighed nå ud på klubniveau."
"Hvis vi får superligaklubberne til at satse mere på kvindefodbolden, får de en identitet omkring deres hold, som gør, at vi kommer til at lære dem at kende."
"Man har
undervurderet, hvor meget en populær dansk liga gør for
populariteten generelt omkring kvindefodbolden og landsholdet. Man identificerer sig med det, der er nært, og det er
derfor, at superligaen er blevet så populær, og stadig er det," mener Arnela Muminovic og peger på England, som har
formået at få mange ind og se deres kvindehold, fordi de
har fået skabt en identitet og dermed et fællesskab omkring
deres klubhold.
Arnela Muminović mener ikke, at succeskriteriet for kvindefodbold er at komme op på niveau med herrerne. Succeskriteriet er at få skabt en tilsvarende respekt.
"Succes for kvindefodbold er, at der bliver investeret, at kvindeligaen bliver prioriteret mediemæssigt, og at når et superligahold har et kvindehold, så skal det være ligeværdigt på de sociale medier."
"Så kan det godt være, at det ene hold får flere millioner ind, men genkendeligheden og respekten fra klubben skal være der," siger Arnela Muminović.
Og netop mediernes dækning er så vigtig for udbredelsen
af kvindefodbolden, mener både hun og Amalie Bremer.
"Medierne er helt klart en del af økosystemet omkring fodbolden. En af kvindefodboldens helt store udfordringer har været, at den har været gemt væk og har været svært tilgængelig."
"Da jeg selv spillede fodbold som yngre, havde
jeg slet ikke kvindefodbold på radaren, og det er jo crazy,
for fodbold fyldte alt i mit liv. Heldigvis har kvindefodbolden fået mere respekt i medierne og bliver nu dækket
med mere seriøsitet og en større faglig bund," siger Amalie
Bremer.
Arnela Muminović er selv klar som kommentator, når EM
fløjtes i gang 2. juli.
"Mediernes dækning af sporten betyder utroligt meget,
fordi det giver en genkendelighed. Vi ved jo alle sammen,
hvem der spiller i herrernes superliga, men hvordan skal
vi lære kvinderne at kende, hvis ingen nævner dem," siger
Arnela Muminović.
Og den anke kommer TV 2 nu i møde med en seksårig aftale, som de netop har indgået med Kvindedivisionsforeningen. Fra 2025/2026-sæsonen viser de minimum én kamp
om ugen fra Kvindeligaen på TV 2s lineære sportskanaler,
mens alle øvrige opgør i spillerunden bliver vist på TV 2 Play.
Kvindelige klubhold
Den genkendelighed og respekt, som fodboldeksperterne efterlyser, spreder sig lige nu som ringe i vandet på klubniveau for kvinder i Danmark.
I juli 2024 etablerede F.C. København et kvindehold, og i november samme år annoncerede Brøndby IF, at de indfører fuldtidsprofessionalisme for deres kvindehold.
Et træk, de mener, er afgørende for
at sikre, at klubfodbold for kvinder kan konkurrere internationalt og på sigt kvalificere sig til Women’s Champions
League.
"Visionen er at konkurrere med de bedste klubber i Skandinavien og Europa. Vi har et stærkt ønske om at blive den klub i Skandinavien, der er førende indenfor kvindefodbold, og for at nå de mål har vi brug for et professionelt hold."
"Med det skridt har vi oplevet en stor positiv kommerciel interesse fra samarbejdspartnere og sponsorer, og med et professionelt hold er det muligt at lave nogle andre aftaler og nogle andre typer sponsorater," siger Kim André Pedersen, der er Head of Women’s Football i Brøndby.
Han anerkender, at der er meget arbejde endnu med at få
kvindefodbold helt til tops, men at interessen er langt mere
massiv end for bare fem år siden.
"Der er meget stor vækst i europæisk kvindefodbold, og interessen er stor. Det bliver taget seriøst med Barcelona som den ledende klub, og vi spiller en vigtig rolle i at være med til løfte kvindefodbolden til et højere niveau."
"Fremgangen kommer til at bevæge sig hurtigt fra nu. Det her er bare
starten, og der kommer kun mere interesse og flere penge i
spil," siger Kim André Pedersen.


Det begynder med pigerne
Hos FCK er Rebecca Steele, Head of Women’s Football, helt enig i Brøndbys betragtninger. Med etableringen af det nye fodboldhold har de mærket en stor kommerciel interesse, ligesom tilskuertallene viser et stort engagement i de kvindelige spillere.
5.165 tilskuere mødte frem i Vanløse Idrætspark til kvindeholdets første hjemmekamp, hvilket var mere end dobbelt så mange, som da herreholdet spillede deres første hjemmekamp tilbage i 1992, og siden har gennemsnitstilskuertallet ligget på 1.400.
"Det vidner om, at det ikke bare var en one off. Publikum
kender alle navnene på spillerne, de vil have selfies, og
spillerne begynder at blive genkendt udenfor banen. Vi er
lykkedes med at få skabt en medieinteresse, men også en
kommerciel interesse, og ikke mindst at skabe nogle rollemodeller," siger Rebecca Steele.
Og netop rollemodeller er en stor del af den vision, som
lever hos FCK i forhold til kvindefodbolden. Holdet skal
repræsentere den drøm, som mange fodboldglade piger
har, men som tidligere ikke altid har været særlig tydelig.
At piger også kan spille for hovedstadens klub.
"Sportsligt er vores vision selvfølgelig, at holdet skal være
det bedste og spille med de bedste, men ambitionen er
også at spore en bedre talentmasse og at få flere piger til at
spille fodbold. Det er et økosystem, som vi gerne vil skubbe
til på alle parametre. Vi vil skabe nogle rollemodeller for de
piger, som lige nu primært spejler sig i herrefodboldspillere," siger Rebecca Steele.
Udgangspunktet for de fodboldglade piger er FCKs 70 samarbejdsklubber rundt i landet samt fodboldcamps målrettet piger.
"Der har været nogle år, hvor vi har sakket bagud, både på talentudviklingen, men også på den kommercielle udvikling, og det er vi bevidste om."
"Indenfor de sidste fem til 10 år
har de virkelig skruet op for kadencen i udlandet, og der er
vi tre skridt bagud, men den interesse, vi oplever nu, vidner
om, at vi kan få kvindefodbolden med. Det kræver, at alle
klubber tager deres pigehold alvorligt, og der sker en masse
i klubberne lige nu, for når nogle gør det, er de andre nødt
til at følge med," siger Rebecca Steele.
Både hun og Kim André Pedersen ser det kommende EM
som en kæmpe katalysator for kvindefodbolden.
"De store slutrunder flytter virkelig noget i folks bevidsthed. Når der ikke er slutrunder, tager vi små skridt på
kvindefodboldens vegne, men når der så kommer store turneringer, tager vi et gigantisk skridt, hvor hele landet følger med og samles om fodbolden," siger Rebecca Steele.
Og samles det gør vi lige om lidt. Og hepper, når Pernille Harder, Frederikke Thøgersen, Sanne Troelsgaard og alle de andre løber på banen mod Tyskland, Polen og Sverige.
Ingen kan spå om, hvordan det går, men kvindefodboldtoget kører med fuld damp, og EM er kun med til at gasse
kedlerne op.
"Kvindefodbolden står stærkt, og der er en stemning af,
at nu skal vi fandeme give dem. Lige nu er der en pionerånd i den verden, som er meget speciel og helt vidunderlig," siger Amalie Bremer.

1. Trøje, 600 kr. 2. Strømper, 150 kr. 3. Shorts, 350 kr. 4. Tracksuit-jakke, 900 kr. 5. Tracksuit-bukser, 700 kr