Kvindefodbold er blevet en global succes: ”Der har været et stort uudnyttet potentiale”

Kvindefodbold er blevet en global succes: ”Der har været et stort uudnyttet potentiale”

Kvindefodbolden er rykket ud af herrernes skygge og er blevet en global succes. Stadions fyldes til bristepunktet, millioner følger med fra sofaen, og spillere som Pernille Harder og Alexia Putellas inspirerer en ny generation. Lige om lidt står de i front til EM 2025, der ikke blot bliver endnu en slutrunde, men i langt højere grad et bevis på, at kvindefodbolden har rykket sig fra periferien til sportens absolutte centrum.

FIT Living logo

87.192 ellevilde fans. Det var antallet af tilskuere, der tilsammen dannede bølge på bølge på lægterne og fik det legendariske Wembley Stadium i London til at koge, da det engelske kvindelandshold spillede mod det tyske ved finalen i EM den 31. juli 2022. 

En finale, der blev udsolgt på blot 43 minutter allerede 100 dage inden kampen, og som slog rekorden for antal tilskuere til en EM-kamp nogensinde på tværs af køn. 365 millioner mennesker så med i fjernsynet, og både før og efter finalen blev der også slået publikumsrekorder indenfor kvindefodbold.

I april 2022 var der 91.648 optagede sæder på Camp Nou i Barcelona, da byens kvindehold slog Wolfburg, og året efter i juli 2023 blev VM i fodbold for kvinder i Australien og på New Zealand det største sportslige kvindevent nogensinde målt på antal solgte billetter. 

Kort om kvindefodbold

  • Gjensidige Kvindeliga er Danmarks stærkeste kvindefodboldrække, hvor de otte bedste klubber kæmper om guldet. I 2024 blev FC Nordsjælland Danmarksmestre. Nr. 1 og 2 får mulighed for at kvalificere sig til Champions League. 
  • Spanien vandt VM i 2023, mens England vandt EM i 2022. USA er med fire verdensmesterskaber den mest vindende nation ved VM, mens Tyskland med otte sejre er den mest vindende nation ved EM. 
  • De seneste fire år er den årlige fodboldpris Ballon d’Or-prisen, der gives til årets europæiske fodboldspiller, gået til to spanske midtbanespillere, der begge spiller i FC Barcelona. 2024 og 2023 vandt Aitana Binmatí og i 2022 og 2021 vandt Alexia Putellas.

Hypen omkring billetsalget og antallet af udsolgte pladser siger alt om, hvor meget der er sket for kvindefodbolden over de senere år. Amalie Bremer, der er kommunikationschef i Kvindedivisionsforeningen, ekspert i kvindefodbold og forfatter til bogen ”Kvindefodboldens stjerner og legender” ser to grunde til, at kvindefodbolden har taget så markant et kvantespring indenfor særligt de seneste fem år.

"Der har været et stort uudnyttet økonomisk potentiale i kvindefodbold. Hvor der i herrefodbold er sket en ekstrem kommercialisering gennem årene, har kvindefodbold fået lov til at passe sig selv, men pludselig har folk fået øjnene op for, at der her var penge, der kunne tjenes.Det er en mark, der bare har ligget brak, som der kan høstes på. Og så skyldes det også udviklingen i samfundet."

"Tiden har været den rigtige i forhold til fokus på ligestilling og kvinders rettigheder, både i befolkningen, men også blandt virksomheder. Mange steder er der et oprigtigt ønske om at være med til at forbedre den skævhed, der er blevet skabt over tid," siger Amalie Bremer.

De fælles strømninger kombineret med et uopdyrket potentiale kulminerer altså netop nu i den kvindelige fodboldverden, men også en lyst til at se en anden type fodbold end præcis den, som herrerne kan tilbyde.

Amalie Bremer

Portræt af Amalie Bremer

Amalie Bremer er kommunikationschef i Kvindedivisionsforeningen, ekspert i kvindefodbold og forfatter til bogen ”Kvindefodboldens stjerner og legender”.

"Der har åbnet sig et behov for et andet fodboldtilbud end det, der kører på den helt store klinge ved for eksempel VM i Qatar, og her har kvindefodbolden en plads, fordi den har en position, der er helt anderledes."

"Der er en nærhed, en åbenhed og en frihed, som der ikke er indenfor de meget rigide og styrede rammer, som herrefodbolden har, fordi der er så mange penge i den. Og så spiller kvinderne helt basalt godt fodbold," siger Amalie, der gerne vil mane den ofte udbredte holdning om, at kvindefodbold er langsomt og kedeligt, til jorden.

"Kvindefodbold er kommet til et godt sportsligt niveau. Der er knald på, og der er masser af passion og tempo. Det er et underholdende produkt, og det er fedt, at der er forskellige hjørner indenfor fodboldens verden, som appellerer til forskellige mennesker, så der også er noget at tilbyde dem, der står af på herrefodbolden. Det er vigtigt i forhold til at tiltrække flere tilskuere og partnere," påpeger Amalie Bremer.

Dem skal du holde øje med til EM 2025
– anbefalet af Amalie Bremer

De danske: 

  • Pernille Harder, Bayern München/Danmark 
  • "Hun er blandt de allerstørste og ubetinget vores bedste spiller. En levende legende og et ikon, som faktisk er et større ikon udenfor Danmarks grænser. Hun er helt instrumental for, at EM lykkes."

  • Frederikke Thøgersen, A.S. Roma/Danmark 
  • "En total maskine på højresiden, der bare løber og løber, dribler og laver oplæg. Da hun blev sat ud af spillet på grund af en knæskade, lagde hun en seddel i sin natbordsskuffe, hvor hun lovede sig selv at komme tilbage, og det gjorde hun – endda på et meget højt plan."

  • Kathrine Kühl, A.S. Roma/Danmark 
  • "Hun har tidligere spillet i Arsenal, men spiller nu sammen med Frederikke Thøgersen i A.S. Roma. Hun er midtbane-spiller, og hvis hun kommer i topform, er hun en spiller, der kommer til at være afgørende for holdets succes til EM."

De udenlandske: 

  • Alexia Putellas, FC Barcelona/Spanien 
  • "Skal man se EM, skal man se Spanien spille og særligt lægge mærke til Alexia Putellas. I Spanien kalder de hende La Reina – dronningen – og med god grund. Hun er en magiker på midtbanen."

  • Ewa Pajor, FC Barcelona/Polen 
  • "Polsk angriber, der er en djævel for alle, der møder hende. Polen spiller deres første slutrunde for kvinder, så de kommer med en crazy energi. De skal bare ud at fyre den af og har intet at tabe."

  • Caroline Graham Hansen, FC Barcelona/Norge 
  • "Hun er verdens bedste kvindelige dribler og en vigtig brik for holdet. Norge har præsteret virkelig dårligt ved mange slutrunder, men ved dette EM er de i en let gruppe, og de har sindssygt mange gode spillere, så mon ikke det er deres tid nu."

Forbudt for kvinder

Et tilbageblik på kvindefodbolden viser en omtumlet tilværelse for sporten og en historie, der består af både triumfer og tragedier. De første organiserede kvindekampe blev spillet i slutningen af 1800-tallet, primært i England, og under Første Verdenskrig steg interessen for fodbold blandt de engelske kvinder markant. 

Mændene var i krig, og kvinderne arbejdede på fabrikker, hvor pauserne blev brugt på at spille fodbold. Det resulterede i en række fodboldhold, hvor et af de bedste, Dick, Kerr Ladies Football Club, spillede mere end 200 kampe uden at tabe og blev udråbt som sin tids bedste klubhold.

Det engelske fodboldforbund og de engelske læger mente dog ikke, at fodbold var en egnet sport for kvinder, så i 1921 blev det forbudt for kvinder at spille på de officielle baner, og dermed døde entusiasmen. 

Først i 1970’erne begyndte kvindefodbold at få officiel anerkendelse, da flere lande oprettede nationale ligaer, og UEFA og FIFA begyndte at organisere turneringer. 

I 1972 etablerede DBU en kvindelig liga i Danmark, og i 1973 vandt Ribe landets første officielle Danmarksmesterskab i kvindefodbold.

Officielle EM og VM blev først afholdt i henholdsvis 1984 og 1991, men i både 1970 og 1971 vandt Danmark to uofficielle VM, først i Italien og dernæst i Mexico. 3-0 sejren i Mexico blev overværet af lige knap 110.000 – et tilskuertal, der ikke siden er set højere ved en kvindelig sportsbegivenhed. 

Nutidens hype er dog snart ved at smelte sammen med fortidens, og det kommende EM i fodbold for kvinder i Schweiz fra den 2.-27. juli er et vigtigt og værdifuldt vindue til verden for kvindesporten.

"Det er nøglen til flere øjne på kvindefodbold. Her har du de bedste spillere, de største kampe og masser af fans, så det er et fedt produkt. Der er mange, der har mulighed for at komme til Schweiz, og det kommer til at give nogle sindssygt fede nedslagspunkter i kvindefodbolden."

"Samtidig får det de medier, der ikke normalt beskæftiger sig med kvindefodbold, til at kigge med, hvilket igen kan give en effekt i forhold til at få folk ud til de lokale klubber," siger Amalie Bremer. 

Pernille Harder mod italienske Valentina
Cernoia og Arianna Caruso i 2020.
Pernille Harder mod italienske Valentina Cernoia og Arianna Caruso i 2020.
Fodboldspiller Signe Bruun ses springe henover en anden spiller under Nations League på Odense Stadion.
En flyvende Signe Bruun i kampen mod Sverige i UEFA Womens Nations League i februar.

Den vigtige succes

Arnela Muminović er selv tidligere fodboldspiller og i dag fodboldkommentator og ekspert for DR ved VM- og EM-slutrunder for både mænd og kvinder. 

Hun er enig med Amalie Bremer i, at der er sket en positiv udvikling indenfor kvindefodbold, men at der desværre har været en del bump på vejen, som gør, at udviklingen går langsomt.

"EM i 2017 var en kæmpe ting, og pludselig var det sådan, at Harder, Nadim og Troelsgaard kom på de flestes læber. Desværre missede vi VM i 2019, hvor der på verdensplan skete en eksplosiv udvikling, og samtidig kom der en konflikt mellem DBU og spillerforeningen, som ødelagde den fremdrift og popularitet, som kvindelandsholdet fik i 2017."

"Danmark har været med til de sidste to slutrunder, men udfordringen er, at de har ikke har haft den store succes, og så stagnerer interessen," siger Arnela Muminović, der af hele sit fodboldhjerte håber på en succes til sommerens EM.

"Det er så vigtigt for landsholdet, ellers kan jeg være bange for, at interessen flader ud igen. Det er et stort fremskridt, at kampene bliver vist på tv, og her er der virkelig sket noget på landsholdsniveau, og skal kvindefodbolden have endnu mere medvind, skal den samme genkendelighed nå ud på klubniveau."

"Hvis vi får superligaklubberne til at satse mere på kvindefodbolden, får de en identitet omkring deres hold, som gør, at vi kommer til at lære dem at kende."

"Man har undervurderet, hvor meget en populær dansk liga gør for populariteten generelt omkring kvindefodbolden og landsholdet. Man identificerer sig med det, der er nært, og det er derfor, at superligaen er blevet så populær, og stadig er det," mener Arnela Muminovic og peger på England, som har formået at få mange ind og se deres kvindehold, fordi de har fået skabt en identitet og dermed et fællesskab omkring deres klubhold.

Arnela Muminović

Portræt af Arnela Muminović

er tidligere fodboldspiller og nu fodboldkommentator og ekspert for DR ved VM- og EM-slutrunder for både mænd og kvinder.

Arnela Muminović mener ikke, at succeskriteriet for kvindefodbold er at komme op på niveau med herrerne. Succeskriteriet er at få skabt en tilsvarende respekt.

"Succes for kvindefodbold er, at der bliver investeret, at kvindeligaen bliver prioriteret mediemæssigt, og at når et superligahold har et kvindehold, så skal det være ligeværdigt på de sociale medier."

"Så kan det godt være, at det ene hold får flere millioner ind, men genkendeligheden og respekten fra klubben skal være der," siger Arnela Muminović. 

Og netop mediernes dækning er så vigtig for udbredelsen af kvindefodbolden, mener både hun og Amalie Bremer.

"Medierne er helt klart en del af økosystemet omkring fodbolden. En af kvindefodboldens helt store udfordringer har været, at den har været gemt væk og har været svært tilgængelig."

"Da jeg selv spillede fodbold som yngre, havde jeg slet ikke kvindefodbold på radaren, og det er jo crazy, for fodbold fyldte alt i mit liv. Heldigvis har kvindefodbolden fået mere respekt i medierne og bliver nu dækket med mere seriøsitet og en større faglig bund," siger Amalie Bremer.

Arnela Muminović er selv klar som kommentator, når EM fløjtes i gang 2. juli.

"Mediernes dækning af sporten betyder utroligt meget, fordi det giver en genkendelighed. Vi ved jo alle sammen, hvem der spiller i herrernes superliga, men hvordan skal vi lære kvinderne at kende, hvis ingen nævner dem," siger Arnela Muminović.

Og den anke kommer TV 2 nu i møde med en seksårig aftale, som de netop har indgået med Kvindedivisionsforeningen. Fra 2025/2026-sæsonen viser de minimum én kamp om ugen fra Kvindeligaen på TV 2s lineære sportskanaler, mens alle øvrige opgør i spillerunden bliver vist på TV 2 Play.

Det famøse kys

Den spanske fodboldpræsident Luis Rubiales kysser spilleren Jennifer Hermoso på munden efter sejren til VM i 2023. Kysset vakte stor opsigt, da det var uden samtykke, og Rubiales blev efterfølgende pålagt at betale en bøde på 10.000 euro for sin handling.

Fansene jublede, spillerne jublede, den spanske fodboldpræsident Luis Rubiales jublede, da Spaniens fodboldkvinder vandt VM guld i 2023. 

Begejstringen tog dog overhånd, da Rubiales under præmieoverrækkelsen kyssede den spanske landsholdsspiller Jenni Hermoso på munden. 

Verden måbede, fodboldeliten råbte op, og siden blev han pålagt at betale 10.000 euro for kys uden samtykke.

Efterfølgende forlod han efter hårdt pres posten som fodboldpræsident. 

"Man både griner og græder, når man ser klippet. Det er jo så dybt tragisk. Her står en gruppe kvinder, som har peaket både professionelt og menneskeligt, og så bliver præstationen for evigt sværtet til af den store klaphat."

"Heldigvis fik det ikke lov til at forblive sådan, for både herre- og kvindehold støttede op om de spanske spillere og italesatte tydeligt, at det her vil vi ikke finde os i."

"Det blev tydeligt, at kvindefodbolden er nået et bevidsthedsniveau i forhold til det ansvar, man har, og den rolle, man spiller i en større sammenhæng," siger Amalie Bremer.

Kvindelige klubhold

Den genkendelighed og respekt, som fodboldeksperterne efterlyser, spreder sig lige nu som ringe i vandet på klubniveau for kvinder i Danmark. 

I juli 2024 etablerede F.C. København et kvindehold, og i november samme år annoncerede Brøndby IF, at de indfører fuldtidsprofessionalisme for deres kvindehold. 

Et træk, de mener, er afgørende for at sikre, at klubfodbold for kvinder kan konkurrere internationalt og på sigt kvalificere sig til Women’s Champions League.

"Visionen er at konkurrere med de bedste klubber i Skandinavien og Europa. Vi har et stærkt ønske om at blive den klub i Skandinavien, der er førende indenfor kvindefodbold, og for at nå de mål har vi brug for et professionelt hold."

"Med det skridt har vi oplevet en stor positiv kommerciel interesse fra samarbejdspartnere og sponsorer, og med et professionelt hold er det muligt at lave nogle andre aftaler og nogle andre typer sponsorater," siger Kim André Pedersen, der er Head of Women’s Football i Brøndby. 

Han anerkender, at der er meget arbejde endnu med at få kvindefodbold helt til tops, men at interessen er langt mere massiv end for bare fem år siden.

"Der er meget stor vækst i europæisk kvindefodbold, og interessen er stor. Det bliver taget seriøst med Barcelona som den ledende klub, og vi spiller en vigtig rolle i at være med til løfte kvindefodbolden til et højere niveau." 

"Fremgangen kommer til at bevæge sig hurtigt fra nu. Det her er bare starten, og der kommer kun mere interesse og flere penge i spil," siger Kim André Pedersen.

FCK's kvindehold, som går under tilnavnet 'løvinderne'
FCKs kvindehold, også kendt som løvinderne.
Brøndby IF Women
Brøndby IF Women er fra i år blevet fuldtidsprofessionelle spillere.

Det begynder med pigerne

Hos FCK er Rebecca Steele, Head of Women’s Football, helt enig i Brøndbys betragtninger. Med etableringen af det nye fodboldhold har de mærket en stor kommerciel interesse, ligesom tilskuertallene viser et stort engagement i de kvindelige spillere. 

5.165 tilskuere mødte frem i Vanløse Idrætspark til kvindeholdets første hjemmekamp, hvilket var mere end dobbelt så mange, som da herreholdet spillede deres første hjemmekamp tilbage i 1992, og siden har gennemsnitstilskuertallet ligget på 1.400.

"Det vidner om, at det ikke bare var en one off. Publikum kender alle navnene på spillerne, de vil have selfies, og spillerne begynder at blive genkendt udenfor banen. Vi er lykkedes med at få skabt en medieinteresse, men også en kommerciel interesse, og ikke mindst at skabe nogle rollemodeller," siger Rebecca Steele.

Og netop rollemodeller er en stor del af den vision, som lever hos FCK i forhold til kvindefodbolden. Holdet skal repræsentere den drøm, som mange fodboldglade piger har, men som tidligere ikke altid har været særlig tydelig. At piger også kan spille for hovedstadens klub.

"Sportsligt er vores vision selvfølgelig, at holdet skal være det bedste og spille med de bedste, men ambitionen er også at spore en bedre talentmasse og at få flere piger til at spille fodbold. Det er et økosystem, som vi gerne vil skubbe til på alle parametre. Vi vil skabe nogle rollemodeller for de piger, som lige nu primært spejler sig i herrefodboldspillere," siger Rebecca Steele.

Udgangspunktet for de fodboldglade piger er FCKs 70 samarbejdsklubber rundt i landet samt fodboldcamps målrettet piger.

"Der har været nogle år, hvor vi har sakket bagud, både på talentudviklingen, men også på den kommercielle udvikling, og det er vi bevidste om."

"Indenfor de sidste fem til 10 år har de virkelig skruet op for kadencen i udlandet, og der er vi tre skridt bagud, men den interesse, vi oplever nu, vidner om, at vi kan få kvindefodbolden med. Det kræver, at alle klubber tager deres pigehold alvorligt, og der sker en masse i klubberne lige nu, for når nogle gør det, er de andre nødt til at følge med," siger Rebecca Steele.

Både hun og Kim André Pedersen ser det kommende EM som en kæmpe katalysator for kvindefodbolden.

"De store slutrunder flytter virkelig noget i folks bevidsthed. Når der ikke er slutrunder, tager vi små skridt på kvindefodboldens vegne, men når der så kommer store turneringer, tager vi et gigantisk skridt, hvor hele landet følger med og samles om fodbolden," siger Rebecca Steele.

Og samles det gør vi lige om lidt. Og hepper, når Pernille Harder, Frederikke Thøgersen, Sanne Troelsgaard og alle de andre løber på banen mod Tyskland, Polen og Sverige. 

Ingen kan spå om, hvordan det går, men kvindefodboldtoget kører med fuld damp, og EM er kun med til at gasse kedlerne op.

"Kvindefodbolden står stærkt, og der er en stemning af, at nu skal vi fandeme give dem. Lige nu er der en pionerånd i den verden, som er meget speciel og helt vidunderlig," siger Amalie Bremer.

Kvindelandsholdets officielle spillerdragt er lanceret
i samarbejde mellem modebrandet Rotate, sportsbrandet
Hummel og DBU.1. Trøje, 600 kr. 2. Strømper, 150 kr. 3. Shorts, 350 kr.
4. Tracksuit-jakke, 900 kr. 5. Tracksuit-bukser, 700 kr
Kvindelandsholdets officielle spillerdragt er lanceret i samarbejde mellem modebrandet Rotate, sportsbrandet Hummel og DBU.
1. Trøje, 600 kr. 2. Strømper, 150 kr. 3. Shorts, 350 kr. 4. Tracksuit-jakke, 900 kr. 5. Tracksuit-bukser, 700 kr