Da jeg i en ung alder noget banalt erklærer, at jeg nok dør tidligt og gerne på scenen, er det blot, fordi jeg ikke kender til kærlighed.
Er det derfor, man som ungt menneske lever under devisen ”live fast and die young” (det’ engelsk), ved jeg ikke. Men for mit vedkommende var det nok.
På en skiferie i Alpe d’Huez, hvor arrangøren for jyske gymnasieklassers årlige druktur med ski på, havde booket en ganske grøn Nikolaj Stokholm til at more de unge mennesker, fandt jeg kærligheden.
Den stod lige foran mig, i skikkelse af en 19-årig brunette fra Aarhus. Jeg husker det, som var det i går, hvilket det bestemt ikke er. Inden jeg overhovedet havde startet en samtale med det, der skulle vise sig at være mit livs kærlighed, blev jeg ramt af, ja kærlighed. Ikke ved første blik, for jeg ser utrolig dårligt.
Men kærligheden var der hurtigt, og fra det øjeblik var vores liv givet. Og givet blev det.
Her 12 år, et bryllup, to lejligheder, en husrenovering og to pragteksemplarer af et par børn senere er kærligheden bestemt ikke blevet mindre.
Og det er gået op for mig, hvorfor mit liv med Mussemor bliver ved med at være spændende.
For udover hendes milde sind og utrolige tålmodighed bragte hun også sin cyklus med til bords, og det er jo det, der gør en mands liv spændende.
Nu må du, kære læser, ikke allerede dømme mig ude, for det er uden ironisk distance, at jeg mener, en mands liv var fattigt uden en kvindes cyklus. Vi mænd er ret jævne i vores humør. Man kan vel sige, at vi har ét tempo. Jeg kan også se det på min egen søn. Vi går og tuller og tager os ikke rigtigt af ting, før de bliver vigtige nok. Hvornår de så bliver det, er jo op til den enkelte at vurdere. Men vi mænd er i bund og grund kedelige væsener.
Jeg kan for eksempel stå i køkkenet og røre i kødsovsen (ja det går godt), og hun entrerer køkkenet med en kærlig stemme og en berøring, der indikerer, at hændelser senere på aftenen ville kræve samtykke.
Tre dage senere kan jeg blive gjort opmærksom på, at jeg trækker vejret irriterende. Det er jo det, der gør mit liv spændende.
For det hele kommer bag på mig. At vi den ene aften har seksuelt samkvem (fræk-formulering.dk), og hun så tre dage senere kan sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er vigtigt, jeg er i live.
Det holder mig på en måde til ilden.
Forleden aften sidder vi i sofaen, og jeg spørger, om hun kunne tænke sig et æble. Hun spørger så, om jeg skal have et æble. Og her bliver jeg både forvirret og udfordret, for jeg så det som et ja/nej-spørgsmål. Min mandehjerne ved slet ikke, hvad der skal ske nu. Jeg kan ikke regne den ud. Hun konstaterer, at jeg spiser æble meget voldsomt, og det har hun ikke i sig lige nu.
Uden cyklus var vi mænd jo bare nogle omvandrende æble-spisende, sex-løse typer, der aldrig havde tænkt over, hvordan vi trak vejret.
Kærlighed og cyklus er grundingredienserne i et sundt forhold.
Gæsteklummist
- Nikolaj Stokholm er far til to små børn og gift med ”mussemor”, Isabella Stokholm.
- Samlivet mand og kvinde imellem er gaven, der bliver ved med at give, og med sine betragtninger tester han, om hverdagens misforståelser kan blive til et godt grin, hvis man ser på det udefra.
