Stephanie León og Tessa i 'Løgnen'
Stephanie León og Tessa i "Løgnen"

Stephanie León sætter ord på samarbejdet med Tessa

Stephanie León spiller mor til Tessa i "Løgnen". 

logo herognu HER&NU HN

I TV 2's nye tv-serie "Løgnen" spiller skuespiller Stephanie León alenemoren Anette.

LÆS OGSÅ: Efter tv-debut i "Bachelor": Skal optræde på Roskilde Festival

Artiklen fortsætter under videoen. 

Anette har været alene med Sille siden graviditeten, da Silles far ikke ønskede et barn. Efter mange år på kontanthjælp og arbejdsprøvning blev Anette tilkendt førtidspension for fem år siden. Hun har en dybfølt foragt for staten og alle dem, som misbruger deres magt over for folk, der har haft et hårdt liv.

Anette føler sig derfor svigtet og forrådt, da Sille begynder at løsrive sig og taler om at få fast arbejde. Tanken om at slippe sin lille pige er ubærlig, og hun gør, hvad hun kan for at vriste Sille ud af armene på statens små hånddukker.

Sille spilles af musiker og skuespillerdebutant Tessa, hvis borgerlige navn er Theresa Ann Fallesen. Ifølge den erfarne skuespiller Stephanie León, der startede allerede som barn med at spille skuespil, har det været en sand fornøjelse at spille sammen med Tessa. 

- Det var fuldstændig fantastisk at arbejde sammen med Tessa. Hun er virkelig dygtig, total skarp og giver rigtig meget af sig selv. Så det var inspirerende. Og så er hun skidesjov. Vi har en god forbindelse, siger Stephanie. 

LÆS OGSÅ: Anne-Marie Rindom afslører graviditet: Se billederne

Foruden at arbejde som skuespiller, så er Stephanie også uddannet SOSU, som er omdrejningspunktet for filmens tema. 

-  Jeg synes, det er dejligt med alt det fokus hjemmeplejen og sundhedssektoren generelt har fået. Hjemmeplejen er en arena, vi sjældent ser skildret på tv, og derfor glæder det mig, at andre får et indblik i faget og ser værdien af SOSU'ernes arbejde, fortæller Stephanie. 

Se "Løgnen" søndag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 Play.