Musik, teater og kunst: Her er tre ting, du bør opleve lige nu

Musik, teater og kunst: Her er tre ting, du bør opleve lige nu

Der står magiske udendørsoplevelser i København på sommer-to-do-listen for ALT for damernes indholdansvarlige Christine Grøntved, der også varmt kan anbefale at bevæge sig indenfor på et lille museum i Aarhus.

ALT for damerne logo

Teater: Magi i luften 

I haven bag Odd Fellow Palæet i indre København venter altid en virkelig fin oplevelse i sommermånederne. 

Opildnet af stress over vejr og påklædning (det bliver aflyst, hvis det regner meget) er man helt lettet og opløftet, når man rammer de røde bænke og kan sidde under åben himmel og nyde de dygtige skuespillere spæne rundt på scenen. I år er Molières ”Den Indbildt Syge” på plakaten. 

Se mere og husk at bestille picnic på Groennegaard.dk

Musik, teater og kunst: Her er tre ting, du bør opleve lige nu

Koncert: Magi på plænen 

Jeg føler lidt, at jeg var med til at opdage Marie Key, da hun sang om Per, der kan lide at danse, på et lillebitte koncertsted på Nørrebro i København engang i 00'erne. Og jeg har siden med stolthed belært andre om, at Key altså udtales ”kæj”. 

I mit kor har vi sunget monsterhittet ”Uden forsvar”, og jeg håber, Marie Key tager sangen med i Tivoli d. 30. maj, så jeg kan brøle en andenstemme op til hende fra Plænen. 

Se mere på Tivoli.dk/program/fredagsrock

Musik, teater og kunst: Her er tre ting, du bør opleve lige nu

Udstilling: Magi i sindet? 

Jeg besøgte det aarhusianske Museum Overtaci i marts og blev ret berørt af indblikket i kunstneren Louis Marcussens liv og kunst. 

Han kaldte sig Overtaci – angiveligt fordi han så sig selv som den ledende patient eller “overtosse” på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor han var indlagt det meste af sit liv. Her skabte han sine udtryksfulde billeder, skulpturer og installationer ofte med meget langlemmede væsner i fokus. Der er omvisning 5. juni. 

Se mere på Ovartaci.dk

Musik, teater og kunst: Her er tre ting, du bør opleve lige nu

Christine Grøntved

Christine Grøntved

Indholdsansvarlig og blækspruttetype på ALT for damerne, opvokset i Vendsyssel og faldet på plads i København. Hun er 52 år og går til kor i sin fritid – og ud at spise med sin kæreste og hvem der ellers kan overtales.