Karen-Lise Mynster forstår ikke frygten for at ældes: ”Vores rynker er et livsarkiv”

”Vi er meget aldersforskrækkede i den tid, vi lever i.”

Sådan siger 73-årige Karen-Lise Mynster, som lige nu er aktuel i DR-serien ”Andre Folks Penge”. En fiktionsserie baseret på den virkelige historie om Europahistoriens største skatteskandale.

I serien spiller hun kvinden Inger Brøgger – en frustreret medarbejder i SKAT – som er med til at opdage og afsløre, at svindleriet finder sted. Og det er en rolle, som betyder meget for Karen-Lise, fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.

”Jeg var rigtig glad, da jeg fik tilbudt den her rolle, for jeg synes, det er meget sjældent, at vi oplever en heltinde i min alder. Jeg godt lide, at vi nogle gange tør at sætte fokus på sådan en karakter, og at vi også tager ældre mennesker på scenen, som har mod, mandshjerte, forståelse og indsigt.”

LÆS OGSÅ

Lotte Kaa Andersen har en særlig fantasi efter overgangsalderen – og hun tror ikke, hun er alene

Hun kalder overgangsalderen en eksistentiel lammer – en hudløs tid, hvor man bare drømmer om det enkle liv. Og der får man brug for en kæde af kvinder, siger forfatter Lotte Kaa Andersen, der selv har forsøgt at skabe den kæde med sin nye bog, hvor hun har interviewet andre kvinder om overgangsalderen. Her fortæller hun om at blive hårdt ramt af symptomer, hun aldrig havde hørt om, og om at blive reddet af et tip fra sin yndlingsforfatter – i ALT for damerne.

Hvorfor er det så sjældent, vi ser ældre kvinder som helte?

”Jeg tror, det har noget at gøre med, at vi er meget aldersforskrækkede i den tid, vi lever i. I den nyeste sæson af tv-serien "The White Lotus" er der en scene, hvor tre kvinder kommer hen på et andet hotel for at ligge ved swimmingpoolen, og lige pludselig ser de en masse ældre mennesker i badedragter – og de bliver rædselsslagende, som om de har set monstre, og flygter over hals og hoved fra dette frygtelige sted. Og det, synes jeg, var en rigtig fin måde at beskrive det, som jeg også oplever overalt i verden, hvor vi får tilbuddet om stoppe aldringen via rynkecremer og operationer. Vi har skabt en kultur, hvor vi simpelthen er aldersforskrækkede, og det, synes jeg, er et stort problem.”

Hvorfor er det et problem?

"Nu er jeg jo på den grønne gren, fordi jeg stadig arbejder og dermed har en vis pondus ift. at være gammel. Men de ældre mennesker, som går på pension og pludselig bliver usynlige, mister på en eller anden måde deres livsarkiv, fordi der ikke er nogen, der gider at høre på dem. Der er ingen, der vil høre deres skæbner, og det er jo vanvittigt spændende at høre om menneskers liv."

LÆS OGSÅ

Bodil Jørgensen efter 25 års ægteskab: Dét er grundpræmissen for den store kærlighed

Bodil Jørgensen er på mange måder én af Danmarks dygtigste nulevende skuespillere. Og så ved hun, hvordan man sikrer et langvarigt ægteskab – hun har i hvert fald formået at være sammen med sin mand i 25 år. Grundpræmissen for den store kærlighed, fortæller hun om i denne uges udgave af ALT for damerne.

Hvorfor tror du, at de ældre bliver glemt?

"Det tænker jeg selv meget over i øjeblikket. Selvfølgelig også, fordi jeg selv er blevet ældre. Hvad er det, der gør, at vi er så bange for at blive gamle? Så bange for vores rynker, at vi skal hen og have dem fjernet? Hvad er det, vi frygter? Det synes jeg, vi skal snakke meget mere om. Er det, fordi vi er bange for at dø? Er det, fordi vi ikke føler, vi er attråværdige? Det er jo et livsarkiv plantet i de ældres ansigter med fuger og rynker. Det er et kort, som er aflæseligt og smukt. Forleden så jeg et billede af en indfødt amerikaner, en gammel høvding, og jeg tror aldrig, jeg har set så smukt og karismatisk et billede, som af ham, fordi han var så stærk og stolt af sin alder og det liv, han havde levet. Du kunne se livet i hans ansigt. Dengang var de ældre også nogle, man ærede og gik til for at få råd og vejledning – og en forståelse for livet."

Hvorfor er det så vigtigt at kunne se rynker?

”Det er jo netop et livsarkiv. Det er også vigtigt, når man bliver bedstemor, som jeg er, at barnet kan se, at man er den ældre generation. Det skal kunne ses, at den gamle bedstemor, som måske dør inden så længe, har været et levet liv, som er interessant at høre om og spørge ind til. For når man bliver hørt, så bliver man synlig, uanset hvor hårdt eller slidsomt, livet har været – det er stadig et liv, som er værd at høre om, og som bliver genoplevet i erindringen. Det tror jeg er meget vigtigt for mennesker.”

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Har vores forhold til udseendet noget med sociale medier at gøre?

”Jeg tror altid, at vi har jagtet ungdommen – selv i eventyrerne har man jo søgt ungdommens æble. Kongen, der bruger hele sin formue på at sende folk ud efter æblet, der ligger i landet længst væk. Og endelig finder de æblet – det store, røde, sprøde æble. Jeg har da også tit tænkt på, om det er derfor, at klichéen om at mænd finder yngre kvinder er opstået – fordi de har været bange for alderdommen? For man ser jo døden, når man kigger på et gammelt menneske. Man ved godt, at det ældre menneske ikke har så mange år tilbage på jorden. Men hvad der er så frygteligt ved det, det skal vi snakke om. For vi skal dø. Det er jo så evident, og det tror jeg, vi er bange for at tale om og forstå. For vi ved ikke, hvad der sker. Men vi ved jo heller ikke, hvad der sker i morgen i den verden, vi lever i. Det er lige så uforudsigeligt.”

Hvordan bliver vi bedre til at leve med faktummet, at vi bliver ældre?

”Jamen, leve med det? Det er jo bare sådan, det er, og det er ikke en straf, så længe man er sund og rask. Du er i live og det skal være en fornøjelse. Hvis man synes, det er svært at affinde sig med, så må man læse en masse bøger. For ofte kan gode bøger være en utrolig trøst, fordi man bliver klogere og kan få en indsigt i sig selv. Generelt tror jeg, det bedste, du kan gøre, er at være på skolebænken hver dag. Jeg er selvfølgelig blevet klogere med årene, men jeg bliver aldrig klog nok – det gælder både i min rolle som skuespiller, mor, mormor, og ven. Jeg kan godt lide, at vi hele tiden lærer noget nyt, og at livet ikke skal ses som noget, der bare skal gå på den bedst mulige måde – vi skal i stedet lære hele tiden. På den måde tror jeg også, at det ikke føles farligt at blive gammel. Og hvis du undgår at blive usynliggjort, når du bliver gammel, så tror jeg, det er rigtig interessant at blive det."

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

Hvad tænker du om at skulle dø engang?

"Lige nu er jeg ikke bange for at dø. Og det er også nemt sagt, for jeg har ikke nogen faretruende sygdom hængende over mig. Så jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg pludselig skulle dø. Men jeg tror stadigvæk ikke, at jeg ville være bange for at dø. Min mor – som heller ikke var bange for det – sagde altid, at hun troede, det var en stor oplevelse. Det synes jeg faktisk var ret vidunderligt sagt, for hvorfor skulle det ikke være det? Men jeg tror, at jeg ville blive meget sorrigfuld og trist over at skulle forlade det, jeg elsker. Det kan være en heftig og slidsom vej, at man skal forlade det, man holdt så meget af. Men selve mødet med vedkommende, der hedder døden, det er jeg ikke bange for. Jeg tror heller ikke på helvede, og at man bliver brændt med ildtænger. Men hvad der venter forude, det er der ingen mand eller kvinde, der er kommet tilbage fra og kan fortælle os om."