”Vi er meget aldersforskrækkede i
den tid, vi lever i.”
Sådan siger 73-årige Karen-Lise
Mynster, som lige nu er aktuel i DR-serien ”Andre Folks Penge”. En
fiktionsserie baseret på den virkelige historie om Europahistoriens største
skatteskandale.
I serien spiller hun kvinden Inger
Brøgger – en frustreret medarbejder i SKAT – som er med til at opdage og afsløre,
at svindleriet finder sted. Og det er en rolle, som betyder meget for Karen-Lise,
fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.
”Jeg var rigtig glad, da jeg fik
tilbudt den her rolle, for jeg synes, det er meget sjældent, at vi oplever
en heltinde i min alder. Jeg godt lide, at vi nogle gange tør
at sætte fokus på sådan en karakter, og at vi også tager ældre mennesker på scenen, som har mod,
mandshjerte, forståelse og indsigt.”
Hvorfor er det så sjældent, vi
ser ældre kvinder som helte?
”Jeg tror, det har noget at gøre
med, at vi er meget aldersforskrækkede i den tid, vi lever i. I den nyeste
sæson af tv-serien "The White Lotus" er der en scene, hvor tre kvinder kommer
hen på et andet hotel for at ligge ved swimmingpoolen, og lige pludselig ser de
en masse ældre mennesker i badedragter – og de bliver rædselsslagende,
som om de har set monstre, og flygter over hals og hoved fra dette frygtelige
sted. Og det, synes jeg, var en rigtig fin måde at beskrive det, som jeg også oplever overalt i verden, hvor vi får tilbuddet om stoppe aldringen via rynkecremer og operationer. Vi har skabt en kultur, hvor vi simpelthen er
aldersforskrækkede, og det, synes jeg, er et stort problem.”
Hvorfor er det et problem?
"Nu er jeg jo på den grønne gren,
fordi jeg stadig arbejder og dermed har en vis pondus ift. at være gammel. Men de ældre mennesker, som går på pension og pludselig bliver usynlige, mister på en eller anden måde deres livsarkiv, fordi der ikke er nogen, der gider at høre
på dem. Der er ingen, der vil høre deres skæbner, og det er jo vanvittigt
spændende at høre om menneskers liv."
Hvorfor tror du, at de ældre bliver glemt?
"Det tænker jeg selv meget over i øjeblikket. Selvfølgelig også, fordi jeg selv er blevet ældre. Hvad er det, der gør, at vi er så bange for at blive gamle? Så bange for vores rynker, at vi skal hen og have dem fjernet? Hvad er det, vi frygter? Det synes jeg, vi skal snakke meget mere om. Er det, fordi vi er bange for at dø? Er det, fordi vi ikke føler, vi er attråværdige? Det er jo et livsarkiv plantet i de ældres ansigter med fuger og rynker. Det er et kort, som er aflæseligt og smukt. Forleden så jeg et billede af en
indfødt amerikaner, en gammel høvding, og jeg tror aldrig, jeg har set så smukt
og karismatisk et billede, som af ham, fordi han var så stærk og stolt
af sin alder og det liv, han havde levet. Du kunne se livet i hans ansigt. Dengang
var de ældre også nogle, man ærede og gik til for at få råd og vejledning – og en forståelse
for livet."
Hvorfor er det så vigtigt at kunne
se rynker?
”Det er jo netop et livsarkiv. Det er også
vigtigt, når man bliver bedstemor, som jeg er, at barnet kan se, at man er den ældre generation. Det skal kunne ses, at den gamle bedstemor, som måske dør inden så længe, har været et levet liv,
som er interessant at høre om og spørge ind til. For når man bliver hørt, så
bliver man synlig, uanset hvor hårdt eller slidsomt, livet har været – det er stadig et liv, som er værd at høre om, og som bliver genoplevet i erindringen.
Det tror jeg er meget vigtigt for mennesker.”
Har vores forhold til udseendet noget med sociale medier at gøre?
”Jeg tror altid, at vi har jagtet ungdommen
– selv i eventyrerne har man jo søgt ungdommens æble. Kongen, der bruger hele
sin formue på at sende folk ud efter æblet, der ligger i landet længst væk. Og
endelig finder de æblet – det store, røde, sprøde æble. Jeg har da også tit tænkt på, om det er derfor, at klichéen om at mænd finder yngre kvinder er opstået – fordi de har været bange for alderdommen? For man ser jo døden, når man kigger på et gammelt menneske. Man ved godt,
at det ældre menneske ikke har så mange år tilbage på jorden. Men hvad der er
så frygteligt ved det, det skal vi snakke om. For vi skal dø. Det er jo så evident, og det tror jeg, vi er bange
for at tale om og forstå. For vi ved ikke, hvad der sker. Men vi ved jo heller
ikke, hvad der sker i morgen i den verden, vi lever i. Det er lige så
uforudsigeligt.”
Hvordan bliver vi bedre til at
leve med faktummet, at vi bliver ældre?
”Jamen, leve med det? Det er jo
bare sådan, det er, og det er ikke en straf, så længe man er sund og rask. Du
er i live og det skal være en fornøjelse. Hvis man synes, det er svært at affinde
sig med, så må man læse en masse bøger. For ofte kan gode bøger være en utrolig
trøst, fordi man bliver klogere og kan få en indsigt i sig selv. Generelt
tror jeg, det bedste, du kan gøre, er at være på skolebænken hver dag. Jeg er
selvfølgelig blevet klogere med årene, men jeg bliver aldrig klog nok – det gælder
både i min rolle som skuespiller, mor, mormor, og ven. Jeg kan godt lide, at vi
hele tiden lærer noget nyt, og at livet ikke skal ses som noget, der bare skal
gå på den bedst mulige måde – vi skal i stedet lære hele tiden. På den måde
tror jeg også, at det ikke føles farligt at blive gammel. Og hvis du undgår at
blive usynliggjort, når du bliver gammel, så tror jeg, det er rigtig
interessant at blive det."
Hvad tænker du om at skulle
dø engang?
"Lige nu er jeg ikke bange for at
dø. Og det er også nemt sagt, for jeg har ikke nogen faretruende sygdom
hængende over mig. Så jeg ved ikke, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg
pludselig skulle dø. Men jeg tror stadigvæk ikke, at jeg ville være bange for
at dø. Min mor – som heller ikke var bange for det – sagde altid, at hun
troede, det var en stor oplevelse. Det synes jeg faktisk var ret
vidunderligt sagt, for hvorfor skulle det ikke være det? Men jeg tror, at jeg
ville blive meget sorrigfuld og trist over at skulle forlade det, jeg elsker. Det
kan være en heftig og slidsom vej, at man skal forlade det, man holdt
så meget af. Men selve mødet med vedkommende, der hedder døden, det er jeg ikke
bange for. Jeg tror heller ikke på helvede, og at man bliver brændt med
ildtænger. Men hvad der venter forude, det er der ingen mand eller kvinde, der er
kommet tilbage fra og kan fortælle os om."
Karen-Lise Mynster
- Skuespiller.
- 73 år.
- Mor til datteren Rosalinde Mynster og sønnen Jasper Spanning, som hun har med sin afdøde mand Søren Spanning.
- Er lige nu aktuel i DR-serien ”Andre Folks Penge”.