Det var efterårsferie, og jeg var i New York med min familie – herunder min datter på 10 år – da fænomenet Sephora Kids for alvor flyttede ind i mit liv.
Alle var vi enige om, at besøg til Frihedsgudinden, Times Square, Brooklyn Bridge og Ground Zero var et must, ligesom vi selvfølgelig skulle på cykeltur i Central Park, se The Metropolitan Museum og besøge New York City Zoo.
Men så var der en anden destination, som min datter insisterede på, at hun og jeg skulle besøge. Mange gange. Den store Sephora på 5th Avenue, hvor hun kunne teste lip balms fra Sunday Fridays, dufte til cremer fra Sol de Janeiro og købe shampoo fra Amika.
Hun gik med et målrettet blik igennem butikken og vidste præcis, hvilke brands og produkter hendes lommepenge-budget skulle gå til.
Jeg var målløs.
Som skønhedsredaktør var jeg overbevist om, at den trend, jeg allerede havde spottet online – opkomsten af de såkaldte Sephora Kids – ikke var noget, der ville ramme ned i de snusfornuftige, danske forbrugeres børn. Eller mit eget.
Oh the irony!
Udklædningsleg online
Allerede i starten af 2024 kunne nyhedsmedier som CNN og Los Angeles Times rapportere, at Generation Alpha – i særdeleshed tweens i alderen 8-12 år – stormede ind i beautybutikker som Sephora og Ulta. Her kastede de sig over La Neige, Drunk Elephant og Glow Recipe og efterlod en decideret rodebutik efter sig, når de havde trykket på tuberne og testet cremerne.
Forældre, hudlæger og skønhedspushere vidste ikke, om de skulle være opmuntrede eller opskræmte over den vilde interesse for glød, solfaktor og fugt.
Og medierne havde svært ved at afgøre, hvem der skulle bebrejdes: Er det forældrene, TikTok eller producenterne, der er skyld i (eller i hvert fald medansvarlige) for udviklingen?
Spørger man trendforsker Anne Dencker Bædkel er svaret ikke et enten-eller, men et både-og.
"Det er jo ikke noget nyt, at børn eksperimenterer med makeup som en del af en leg. Forskellen er, at tidligere lånte vi fra mors toiletpung, da det stadig hed ”sminke” og ”kindrødt”, og vi lavede vores egne masker af havregryn og agurkeskiver," husker hun.
Anderledes er nutidens børn og unge, der ikke bare har styr på hvilke brands, der er moderne, men også har fod på ingredienslister, teknikker og skønhedstrends. Tendensen beror i høj grad på den ekstreme kommercialisering af mediebilledet, og at skønhedsritualer er blevet noget, vi ikke bare deler med vores spejlbillede, men også med hele verden på de sociale medier.
"Allerede for fem år siden begyndte TikTok at vinde frem som en populær app blandt børn, der havde fået en smartphone af deres forældre.
Den app appellerede i særlig grad til børns performative tilbøjeligheder, for her kunne de dele deres dansefærdigheder med andre," forklarer eksperten og understreger, at det at lære performativ leg ikke er dårligt i sig selv, og det har altid eksisteret.
Tidligere var det bare mere noget, der handlede om at vende bunden i vejret på udklædningskassen, klæde sig ud som Madonna og synge i en hårbørste foran far og mor.
I dag er den leg så rykket ud på de digitale medier, og performances er blevet noget, man gør med og for sine jævnaldrende. Og dansen har fået hård konkurrence af omfattende skønhedsritualer.
Anne Dencker Bædkel forklarer også, at opfattelsen af, hvad der er sundt, har ændret sig. Sundhed og skønhed er i tiltagende grad smeltet sammen de seneste 20 år, og når mor ikke længere kun er optaget af sunde madpakker og måltider, men også af solfaktor, hårkur og fugtighedscreme, så smitter den opmærksomhed af på børnene.
Modsat tidligere kan man ikke længere være sund uden også at have det godt. Velvære er blevet et statussymbol, og vi opnår det blandt andet gennem brug af de rigtige produkter.
"Derudover er der også sket en mere målrettet kommercialisering i skønhedsindustrien, hvor der hele tiden lanceres nye produkter, der især skal appellere til stadig yngre målgrupper – gennem duft, tekstur og selvfølgelig særligt indbydende indpakning," siger Anne Dencker Bædkel.
Endelig påpeger hun ét særligt element i tidsånden, der gør skønhedsritualerne så indbydende.
Vi lever nemlig i en mere flydende tid, hvor der ikke er samme struktur i hverdagen som tidligere omkring legeaftaler, faste måltider og ”Fjernsyn for dig” kl. 18.
Men bare fordi dagens program er til forhandling på en helt anden måde end tidligere, betyder det ikke, at børn ikke opsøger rutiner og ritualer – tværtimod. Og her kan skønhedsprodukterne spille en væsentlig rolle, hvor man efterligner sin mor eller en influencer fra YouTube alene eller online med sine venner.
"Men modsat tidligere tror jeg ikke, at skønhedsritualerne handler om, at børn leger voksne.
Vi lever i en krisetid, og derfor bliver voksenlivet ikke oplevet som frihedsfyldt og spændende, men mere alvorstungt og problematisk. Derfor opstår der også en Peter Pan-effekt, hvor det evigt legesyge og ubekymrede er det, vi alle savner, og derfor har legen med udklædning og identitet aldrig været større.
Det, der nok overrasker mange af os, er, hvor gode de helt små børn er til både medierne og legen med dem. De er nærmest bedre til alting i den sfære end os: At lægge makeup, navigere i de sociale medier, sortere i hvad de vil lære, og hvilke brands, der taler til dem," siger Anne Dencker Bædkel.
Sund fornuft
Skønhedsekspert Charlotte Torpegaard, der er indehaver af skønhedsuniverset I Love Beauty, husker tydeligt sin egen fascination, da hun som barn drømte om et sminkedukkehoved fra legetøjsbutikken.
"Det var det niveau, vi var på dengang. Jeg fik aldrig lov til at få et, men hjemme hos min farmor eksperimenterede jeg med hendes pudder og gamle læbestifter på et flamingohoved, der egentlig var beregnet til hendes parykker – for ja, det havde man dengang i 70’erne," husker hun.
Senere kom eksperimenterne med koboltblå mascara og en 5-farvet øjenskygge fra Rimmel – en uskyldig leg med voksenlivet, der ser noget anderledes ud fra i dag, hvor de sociale medier flyder over med videoer af unge influencers, der demonstrerer avancerede hudplejerutiner med op til 12 trin, hvor selv retinol og syrebehandlinger indgår som en selvfølgelighed.
"Selv voksenhud ville krympe sig under sådan en behandling," bemærker Torpegaard, der anser skønhedsindustrien for at bære en stor del af ansvaret for unge pigers omfattende rutiner.
Hun fremhæver amerikanske Drunk Elephant som et godt eksempel, hvor mærkets såkaldte Skincare Smoothies – en metode, hvor man blander produkter, som var det en smoothie til huden – taler direkte til de unge. De har endda udviklet en Smoothie Glossary, der gør det lettere at mikse produkter, og som har været medvirkende til, at børn og tweens i hobetal har indtaget Sephoras butikker.
Faktisk blev hypen så overvældende, at mærkets grundlægger, Tiffany Masterson, offentligt måtte opfordre børn og teenagere til at holde sig fra bestemte, mere skrappe produkter.
En opfordring, der kan synes noget halvhjertet, når brandet samtidig har oprettet en kategori på deres hjemmeside til deres yonger fans.
Charlotte Torpegaard forstår udmærket, hvorfor pigerne fascineres.
"De bruger produkterne, som vi engang brugte udklædningskassen. Men forskellen er, at de i dag agerer deres eget sminkedukkehoved, og det har en helt anden effekt," siger hun og påpeger, at dermatologer nu advarer mod konsekvenserne af den omfattende brug af skønhedsprodukter i en ung alder.
Hendes bekymring stopper dog ikke ved hudens ve og vel.
"Vi ser 7-, 9- og 11-årige, der googler, hvordan de kan få en ”yngre hud”. Det er absurd. I min generation har vi kæmpet for at fjerne ordet anti-age fra skønhedsbranchens ordbog, men nu ser vi en ny generation, hvor børn allerede i deres barndom får en angst for at blive ældre," forklarer hun.
Meget tyder på, at denne besættelse af krop og selvbillede har konsekvenser. At jo tidligere man begynder at betragte sit ansigt og sin krop som noget, der kan forbedres, jo lettere fokuserer man på fejl frem for kvaliteter.
Statistikker viser en alarmerende stigning i stress, angst, depression og selvskade blandt unge, og selvom det ikke kun kan tilskrives skønhedsindustrien, er det en del af et større billede, hvor særligt de voksne bør tage et større ansvar, mener Charlotte Torpegaard
"Det er på tide, vi lærer vores børn, at skønhed ikke handler om perfektion og lange rutiner, men om velvære og selvtillid – og at selvom leg er en vigtig del af barndommen, så er retinol og frugtsyrer det altså ikke."
Rens, fugt og SPF - intet andet
Den kritik istemmer læge og ph.d. i dermatologi Cæcilie Johansen, der står bag instagram-profilen @makeupandmedicine.dk.
For selvom hun driver en populær profil, hvor hun formidler sin viden om sund hud og hudpleje til mere end 42.000 følgere, så er hun meget bevidst om at markere hvilke posts, der henvender sig til personer over 18 år, og at fraråde omfattende skønhedsritualer til tweens og teens.
"Allerede inden tendensen fik et navn, fik jeg mange henvendelser fra desperate forældre, der så deres børns hud reagere voldsomt på legen med alt for mange og helt forkerte produkter," husker hun.
Hun blev især kontaktet om irritativ kontakteksem, hvor huden slår ud på grund af lokalirriterende stoffer i produkterne, allergisk kontakteksem, hvor huden ikke kan tåle særlige stoffer, og peridoral dermatitis – et udslæt, som til forveksling kan ligne akne. Og siden er udviklingen desværre kun gået i én retning.
"Når kendisser som Millie Bobbie Brown og Kardashian-damerne laver produktlinjer, der ansporer til en omfattende hudplejerutine, er det ekstremt problematisk.
De unge piger vil jo gerne kopiere det, deres idoler gør. Og så kan man selvfølgelig spørge om, hvorfor helt unge piger overhovedet er på de sociale medier, men jeg vil hellere uddanne, end jeg vil udskamme.
Derfor prøver jeg at guide de unge mennesker og deres forældre i, hvilke produkter alle trygt kan bruge, og hvilke der absolut ikke er beregnet til alle aldre og hudtyper."
Er der visse produkter, der er decideret farlige for ung hud?
"Alt er relativt," siger Cæcilie Johansen og fortsætter:
"Eksfolierende syrer i de forkerte sammensætninger og koncentrationer kan være problematiske. Det samme gælder for A-vitamin, der både er i ”rynke- cremer” – eller well-aging-cremer, som jeg foretrækker at kalde dem – og i receptpligt medicin.
På recept bruger vi A-vitamin til bl.a. at behandle akne.
Der er dog ingen grund til at belaste huden, hvis den ikke har brug for det. En hudplejerutine med syv-otte produkter er absolut unødvendigt til børn og unge."
Ifølge Cæcilie Johansen er det vigtigste for ung hud at holde rutinerne så simple som muligt – også selvom det i yngre ører kan lyde en anelse kedeligt.
"Solcreme, en rens om aftenen og en fugtighedscreme – det er alt, hvad der behøves. Rense-ritualet om aftenen er måske et overraskende råd, og derfor gik netop det opslag hun havde delt om, hvordan hun fjerner solcreme om aftenen, også viralt."
"Solcreme er fedtet og klistret og kan derfor samle snavs i løbet af dagen. En fugtet klud med lidt bodylotion, der virker som en rensemælk, er en nem og skånsom måde at rense huden på dine børn og dig selv. Du vil tydeligt kunne se resterne af snavs på kluden bagefter."
Men hvad skal vi stille op med en tween eller teen, der efterspørger et helt særligt, hypet produkt – eller måske endda ønsker sig dem i gaver eller bruger lommepengene på dem. Er der overhovedet produkter, vi med god samvittighed kan lade vores børn lege med?
"Børn kan fint lege med fugtighedscreme, solcreme og rens," siger lægen.
"Men ideelt set bør det være produkter, der er Svanemærkede, Astma Allergimærkede eller Allergy Certified, da de er uden problematiske stoffer."
Hun understreger samtidig vigtigheden af at være kritisk over for de populære mærker på markedet. Som forælder bør vi bruge Kemiluppen og tjekke, hvad der er i produkterne – især de ”smarte” mærker .
Og så skal vi ikke lade vores børn ryge med på lokkende trends som mist og serum – det er slet ikke nødvendigt til den helt unge hud.
Men hvad så med de farvestrålende ”sheet masks”, der lokker med nuttede tegninger af koalabjørne og pandaer og dufter sødt af vandmelon, kirsebær og kiwi?
"Hold jer fra dem!", siger Cæcilie Johansen, og understreger at de i bedste fald er unødvendige for helt ung hud – i værste fald decideret skadelige.
Til gengæld kan den voksne generation med fordel lade sig inspirere af de unge piger, når det kommer til vores hud:
"Vi kan faktisk lære at tage vare på vores hud, og at hudpleje ikke er noget, der først begynder, når skaden er sket. Og så er de gode til at huske solcremen og forebygge frem for at reparere.
Du behøver ikke at bruge solcreme året rundt, men så snart uv-indekset er over 3, skal den på – også når du cykler til og fra job eller lufter hund. Dagens uv-indeks kan aflæses på de fleste vejrapps."
Leg med og lær!
Tilbage hos fremtidsforskeren er der ingen tvivl: Tweens er et skridt foran, når det kommer til måden, hvorpå vi forbruger skønhedsprodukter. For dem handler det ikke kun om udseende, men i lige så høj grad om velvære.
De er kritiske forbrugere, der går op i, hvad produkterne indeholder, og om de rent faktisk gør, hvad de lover.
Denne bevidsthed er ikke bare en kortsigtet trend, men en videreudvikling af en tendens, der altid har eksisteret, fortæller eksperten.
"Vi er gået fra agurkeskiver på øjnene til en mere raffineret tilgang til skønhed. Der vil altid være store udsving, som vi har set gennem historien – tænk bare på de vilde skønhedsrutiner på Versailles-slottet på Marie Antoinettes tid og hippiernes anti-skønhed. Men grundlæggende vil denne udvikling fortsætte langt ud i fremtiden," mener Anne Dencker Bædkel.
Hun håber, at fremtidens teens og tweens forbliver kritiske forbrugere, der ikke kun forholder sig til ingredienslister, men også til etik.
"De vil efterspørge veganske produkter og ”moralsk makeup” – skønhed, der ikke kun handler om dem selv, men også om verden omkring dem," siger hun.
Netop denne øgede bevidsthed hænger sammen med en større tendens, hun ser vokse frem: venlighed.
"Det bliver cool at tale ordentligt og være et godt menneske. Vi vil se en bevægelse mod større næstekærlighed som en modreaktion på de seneste års hårde tone online. Det gode og ordentlige vil endda blive kommercialiseret – en dynamik, der vil præge samfundet bredt."
Og til os forældre, der kan føle os afmægtige over for børnenes skønhedsinteresse, har hun et klart råd:
"Vær påpasselig – og leg med! Vis interesse for ingredienser, undgå parfume, og hold jer fra alt, der kan trigge allergier og sensitiv hud. Jo mere bevidst du er som forælder, jo bedre kan du guide dit barn i en skønhedsverden, der kan være svær at navigere i."
Tilbage hos min egen tween faldt snakken for nyligt på, ja, produkter. Jeg ville indlede den, men min datter kom mig i forkøbet.
”Mor, jeg har set på YouTube, at der er noget, der hedder Kemiluppen, som jeg skal bruge, inden jeg køber produkter. Er det ikke smart? Så kan man se, om der er niacinamid og retinol og sådan noget i, som min hud ikke kan tåle ...”
Jeg var lidt paf. Ikke alene over hendes udtale af niacinamid, men også over hendes beredvillighed til at ændre vaner. Tænk, hvis vi voksne var lige så modtagelige overfor gode råd?
Så ville der muligvis være flere cykelhjelme i gadebilledet, færre solarier, og askebægre ville høre fortiden til.
Om Cæcilie Johansen
- Er læge og ph.d. i dermatologi og ved at specialisere sig til hudlæge.
- Derudover driver hun den populære instagram-profil @makeupandmedicine.dk
Om Anne Dencker Bædkel
- Er trendforsker og sociolog.
- Hun har tidligere været konsulent hos Institut for Fremtidsforskning, men er i dag selvstændig rådgiver indenfor forbrugertendenser og livsstilstrends.
Om Charlotte Torpegaard
- Er skønheds-ekspert og -formidler og står bag skønhedsuniverset I Love Beauty, der både findes online og i form af en fysisk butik med et kurateret udvalg af produkter.
