
Heidi Amsinck: De fjerner poser under øjnene og giver et synligt løft på minutter
Heidi Amsinck ville ønske, at hendes tidligere jeg vidste, hvad hun ved i dag, nemlig, at livet kun bliver bedre med alderen, og at det aldrig er for sent at blive nyforelsket – i livet, en ny karriere og sig selv. Mød forfatteren, der ser hudpleje som kærtegn, elsker en særlig forårsduft og bliver glad af læbestift.
Min morgenrutine består af … ansigtsrens i bruseren, fugt med solfaktor 50 og masser af vand at drikke. Jeg prioriterer søvn over alt andet – mindst otte timer HVER nat – og heldigvis er jeg ekspert i at være klar på få minutter.
At pleje min hud betyder for mig … at vise min krop omsorg og takke den for at have båret mig igennem et efterhånden langt liv med bump på vejen. Hudpleje er kærtegn, som jeg giver mig selv.
Jeg lægger makeup, når … jeg ikke bare skal sidde
foran computeren og skrive hele dagen. Jeg er heldigvis
blevet ligeglad med, hvad andre synes om mit udseende
og kunne for eksempel aldrig drømme om at bruge makeup til træning, men mascara og læbestift gør mig glad og
er en del af ritualet, når jeg skal være sammen dem, som
jeg holder af.

Legendary Brows, Charlotte Tilbury, 185 kr.
Min makeuprutine er … først og fremmest hurtig og
efter princippet less is more. Nars Longwear Foundation med et par dråber fugtighedscreme, en god lysreflekterende concealer fra Fiéra, Chanel-mascara, Charlotte
Tilburys brynprodukt, Trinny Londons creamblush og
pink læbepomade fra Nivea.
Jeg plejer mit hår med … respekt. Det er tykt og krøllet
med en tendens til at kruse. Jeg tæmmer det med min
uundværlige Dyson-hårtørrer, et par skvæt af den guddommelige Exilir Ultime hårolie fra Kérastase og en stor
keramisk rundbørste. Glattejern? Glem det.

Beautifeye – Patcehs, Pixi, 220 kr.
Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville
det være … ”jeg kunne ikke have gjort det uden jer”. Jeg
oplever gang på gang, at det er de seje kvinder i mit liv,
der med kløgt og humor trækker mig op, når jeg falder i et
sort hul. Min drøm er at bo i et kvindekollektiv ved havet.
Den bedste duft for mig er … syrener, der øjeblikkeligt
sender mig tilbage til ungdommen i Danmark. På min hud
elsker jeg L’Eau Rêvée d’Hubert fra Sisley med geranium
og mynte, som fremkalder alle forårets dufte af fornyelse,
frugtbar jord og grønne skud.

Rouge Dior Classic Satin Lip Balm i farven 999 Satin, Dior Beauty, 340 kr.
Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til …
”Sunshine on Leith” af The Proclaimers, der giver mig
en varm fornemmelse i maven og kalder minder frem om
lange bilture med mine sønner, da de var små og skrålede
med fra bagsædet.
Hvis min hud slår ud, er mit trick at … bruge en mild
eksfolierende creme som One-Step Gentle Exfoliating
Cleanser fra Clarins og så ellers lade den være i fred. Ved rødme, udslæt eller tørre pletter slår intet Elizabeth
Ardens 8 Hour Cream.

Anthelios Age Correct SPF50+, La Roche-Posay
Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået, fik
jeg af … min dygtige og søde hudlæge, og det var aldrig
at gå uden for en dør uden at være smurt ind i solcreme
med faktor 50.
Luksus for mig er … en dag i spa med dampbad, sauna,
facial og skuldermassage med varme sten. Gerne med
en flaske kølig Louis Roderer-champagne ved hånden.
Desværre sker det alt for sjældent.
Det sted, jeg er i livet netop nu, er … måske det lykkeligste jeg nogensinde har været. Jeg kan løfte mere,
både fysisk og mentalt, den forkrøblende angst, der knugede mig som ung, er væk, og jeg spilder ikke længere
tiden på bagateller. Hvert øjeblik føles uendeligt dyrebart.

Génifique Ultimate Eye Cream, Lancôme, 500 kr.
Nutidens skønhedsideal er … heldigvis mere omfavnende og nuanceret, end det engang var, men vi er stadig for
dårlige til at se det at blive ældre som noget smukt og
værdifuldt. Døden skræmmer mig ikke, men jeg elsker
livet og vil faktisk rigtig gerne blive gammel.
Jeg føler mig smukkest, når … jeg står af toget og får
øje på min kæreste, der står og smiler forelsket til mig
gennem menneskemylderet på perronen.