Mai og Emma til første roseceremoni i 'Bachelorette'
Mai og Emma til første roseceremoni i "Bachelorette"

Delte mændene med Mai: Det var sværere, end jeg havde regnet med

Det var ikke helt nemt for Emma at date en masse fyre, der også datede en anden - særligt når tiden var knap.

logo herognu HER&NU HN

Når 17 fyre bejler til to kvinder, kan enhver middelmådig matematiker regne ud, at det ikke er alle, der finder kærligheden. Præmissen er, at mændene skal deles om den kvindelige opmærksomhed - men på et tidspunkt skal kvinderne også dele de mandlige beundrere mellem sig.

Artiklen fortsætter under videoen...

I torsdagens afsnit giver Anton udtryk for til Emma, at han overvejer kun at fokusere på hende, og det kvitterer hun da også med et stort smil.

- Det føltes godt, fortæller Emma til HER&NU og sætter flere ord på, hvordan det var at date side om side med Mai.

- Jeg fandt det sværere, end jeg havde regnet med, at date en masse fyre, der også datede en anden, og ikke vide hvad de gik og tænkte. Man var så bevidst om, at tiden var knap, og man kun havde fem uger til at finde en potentiel kæreste. Man var meget bevidst om ikke at spilde tid på én, der allerede vidste, hvor de stod. At Anton kunne fortælle mig, at han ville lægge flere af sine æg i min kurv, hjalp mig til at vide, at det ikke var spild af tid at tage ham på date eller snakke med ham til mingles.

Til roseceremonien endte Anton dog alligevel med at tage imod Mais rose, men der var kun forståelse at hente fra Emma.

- Han havde fortalt mig, at han ville snakke med hende inden, så jeg tænkte, at det betød, han ikke havde snakket med hende. Der er fart på til mingles, så det var meget sandsynligt, at han ikke havde haft tid til at hive hende til side. Han havde lyst til at være ordentlig, og det havde jeg så meget respekt for. Kæmpe god stil.