(ARKIV) Ebbe Preisler fotograferet i januar 2024. Ebbe Preisler, der var sigtet for drabet på sin kone, er onsdag afgået ved døden. Det skriver børnene Jonas og Louise Preisler på Facebook ifølge TV 2. Det skriver Ritzau, onsdag den 4. juni 2025.. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Ebbe Preisler fotograferet i januar 2024. Ebbe Preisler, der var sigtet for drabet på sin kone, er onsdag afgået ved døden. Det skriver børnene Jonas og Louise Preisler på Facebook ifølge TV 2. Det skriver Ritzau, onsdag den 4. juni 2025.. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix)

Tog sin kones liv: Nu er Ebbe Preisler selv død

Ifølge børnene Jonas og Louise Preisler valgte han selv at afslutte livet onsdag morgen.

logo herognu HER&NU HN

Ebbe Preisler, som i 2023 tog livet af sin parkinsonsyge hustru, Mariann Preisler, er død.

Det oplyser hans børn, Jonas og Louise Preisler, i et opslag på Facebook onsdag aften. 

LÆS OGSÅ: "Min kollega ødelagde mit arbejdsliv"

I opslaget skriver de, at Ebbe Preisler "selv valgte at tage herfra", og at han afgik ved døden onsdag morgen. Børnene skriver yderligere, at de respekterer hans beslutning, men at de allerede savner ham helt ubeskrivelig. 

Det var i 2023, at Ebbe Preisler tog livet af sin parkinsonsyge kone, Mariann Preisler. Han gav hende en dødelig dosis metadon, og hun døde på sit plejehjem på Frederiksberg tidligt om morgenen 27. december 2023. 

Han har tidligere flere gange fortalt, at hans hustru ønskede at dø, og at han forsøgte at begå selvmord efter at have givet hustruen metadon.

Få måneder før hændelsen havde parret i en kronik i Politiken også udtrykt et fælles ønske om hjælp til at afslutte livet sammen. Kronikken havde titlen: "Min kone og jeg vil gerne have et par dødelige piller, så vi en dag kan tage dem frem, se hinanden kærligt i øjnene og sige »Farvel min elskede. Tak for alt«"

På det tidspunkt var Mariann Preisler alvorligt ramt af Parkinsons, mens Ebbe Preisler selv led af KOL og kræft.

Landsretten besluttede i januar 2024 at løslade Ebbe Preisler i sagen om drabet på sin hustru. Sigtelsen mod ham forblev dog uændret, men nu har han altså fået fred. 

Har du selvmordstanker, eller kender du én, der har det svært? Så kan du kontakte Livslinjen på telefon 70 201 201.