"Da jeg var lille, arbejdede han meget, og der var både fødselsdage og ferier, han kom for sent til, fordi der var en fodboldkamp.
Til gengæld var han altid et kæmpe legebarn, når han var hjemme. Vi legede i sneen om vinteren, og han lavede vandrutsjebaner i haven om sommeren, og jeg har et billede af ham, hvor han stikker hovedet gennem et lagen og lader os børn smide flødeboller i ansigtet på ham til en fødselsdag.
Men han havde også en seriøs side, og når han var ude til kampe, var han ikke far.
Så var han John Faxe, der skulle koncentrere sig."
Hvad betød det i din barndom, at din far var kendt?
"Jeg er født efter, at han ”ramte den lige i røven” til EM i 1992, så jeg er heldigvis gået glip af den del af hans karriere.
Alligevel kan folk komme over og fortælle mig, hvor de var, da han scorede det mål, og det føles som om, de tror, at de kender min far og mig. Jeg har også tit oplevet, at folk gerne ville have taget et billede sammen med ham, og det er han altid med på.
Om John ”Faxe” Jensen, 60 år
Tidligere professionel fodboldspiller i blandt andet Brøndby og på landsholdet.
Han scorede det første af de to mål i 2-0-sejren over Tyskland i EM-finalen i 1992.
Han er gift med Anette, som han har døtrene Julie og Nadia med.
Jeg hadede det derimod som barn, og jeg blev så irriteret over, at folk gloede på min far, når vi gik sammen, at jeg gjorde alt for at gemme mig. På den anden side er jeg også stolt af ham. Han er jo et nationalklenodie."
Hvornår var det ikke nemt at have en kendt far?
Annonse
"Da jeg var lille, ville jeg ønske, at min far ikke var kendt. Faktisk drømte jeg om, at han var blevet ved med at være snedker, som han oprindeligt var uddannet.
Jeg følte ofte, at folk havde en forudindtaget holdning til, hvem han var. Nogle gange har jeg siddet og set en kamp, hvor han var træner, og hvor nogen foran har sagt; ”Ham Faxe kan ikke finde ud af en skid”.
Jeg har virkelig skulle holde fast i mig selv for ikke at råbe: ”I ved intet om min far, og hvor hårdt han arbejder på det her”. De anede jo ikke, at når han havde fri, sad han hjemme og så kampe i tv, gennemgik sine notater og talte i telefon.
Selvfølgelig blev Julie Brøndbyfan med John ”Faxe” som far. Hun spiller også selv fodbold.Foto: Privat
Da jeg blev lidt ældre, kunne jeg godt komme i tvivl, om folk ville mig på grund af min far, og om fyrene for eksempel bare ville være sammen med mig for at kunne sige, at de havde scoret Faxes datter.
Jeg har selv spillet meget fodbold, og jeg kan huske, at når han kom og så mig spille, ville jeg altid gerne vise ham, hvor god jeg var. Han var rigtig sød til at lære mig ting og rose mig, men ellers har han altid holdt sig i baggrunden og er kun kommet med gode råd, hvis jeg har bedt om det.
I dag spiller jeg på et damehold, og da vi en dag skulle spille kamp, så jeg en mærkelig mand på, der stod på sidelinjen med hue og solbriller på. Da jeg fik kigget nærmere efter, så jeg, det var min far, som var dukket op helt inkognito.
Der stod han bare og grinede. Han vidste godt, at det ikke længere skulle handle om ham."
Var det nogensinde en fordel?
"Jeg har mødt mennesker, som andre kun drømmer om at møde. Når der var familiebegivenheder hjemme hos os, kunne både Peter Schmeichel, Michael Laudrup og deres familier være med.
Det var også sjovt, da han var med i 'Vild med dans' i 2015, hvor jeg kom med ind i studiet og mødte dem allesammen. Jeg kan huske, hvor rørt jeg blev, første gang jeg så ham danse en vals.
Annonse
Det var en helt anden mand, end ham jeg kendte."
Et mindeværdigt øjeblik, du har haft med din far?
"Da jeg fødte min søn for to år siden, sad min far sammen med min søster flere timer i venteværelset. Da Harald var født, kom min far ind og gav mig et kys på panden, mens tårerne trillede ned ad kinderne på ham.
Det var meget specielt at se stoltheden i hans øjne."
Hvad ved offentligheden ikke om din far?
"Han elsker gamle danske film og flæskesvær, og så er han vildt god til matematik."