En læser har fundet ud af, at hendes mand har holdt sin psykiske lidelse skjult. Nu er hun i tvivl om, hvad hun skal stille op og har derfor bedt Vibeke Dorph om hjælp.
Min mand har altid været overdrevent skeptisk, mistroisk og nervøst anlagt. Jeg har indtil nu betragtet det som manglende selvværd, hvilket jeg har forsøgt at hjælpe ham med.
Efter vi fik vores andet barn, blev han dog ramt af en form for psykose med voldsomme vrangforestillinger, hvilket naturligvis gjorde mig meget bekymret. Jeg opfordrede ham derfor til at søge læge, da jeg tænkte, at det måske kunne dreje sig om en fødselsdepression af en slags.
Her lagde min mand så pludselig kortene på bordet. Han fortalte, at han som ung blev diagnosticeret med en svær psykisk lidelse, som han siden har været behandlet for med medicin. Medicinen har han igennem alle årene skjult i et glas med vitaminpiller, så jeg ikke har opdaget noget.
Nu skulle han så til at skifte til en ny type medicin og var ved at trappe ud, det var derfor, han havde ændret adfærd. Jeg blev meget chokeret over, at han aldrig har fortalt mig om sin sygdom. Jeg besluttede mig dog for at gøre alt for at hjælpe ham og sætte mig ind i sygdommen. Her erfarede jeg så, at hans sygdom overvejende er genetisk og dermed arvelig.
Nu sidder jeg dels med frygten for, at mine børn skal arve sygdommen, men også med en følelse af at være blevet bedraget af min mand. Jeg har brug for at tale med ham om det, men hvis jeg åbner op for emnet, bliver han vred og siger, at jeg jo bare kan forlade ham, hvis jeg er utilfreds.
Tanken om at forlade ham strejfer mig da også i øjeblikket, da jeg føler mig svigtet og ikke ved, om jeg kan tilgive ham for ikke at fortælle mig sandheden, før vi fik børn. Jeg har også mistet tilliden til ham, når han har holdt noget så væsentligt skjult for mig i så mange år.
Hvad tænker du? Havde han pligt til at oplyse mig om sygdommen, inden vi fik børn, eller skal tage mig sammen, tilgive ham og komme videre?
I har brug for hjælp til at få genoprettet tilliden
Jeg forstår godt, at du føler, du er blevet udsat for et ekstremt tillidsbrud, det ville jeg selv føle, hvis jeg var dig. For din mand burde i sin tid have fortalt dig om din diagnose, så du selv kunne tage stilling til, om du havde lyst til at stifte familie på de betingelser. Det gjorde han ikke, og det var ikke i orden af ham.
Annonse
Derfor er hans reaktion lige nu heller ikke rimelig. Du har brug for vished, og I to har brug for hjælp, så I kan få genoprettet tilliden imellem jer.
Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har forsøgt at tale med din mand om problemet, men jeg tror, det er vigtigt, at du her skal gå til ham med fattet afmagt og ikke med vrede. Det sidste vil nemlig nok skræmme ham yderligere, end han sikkert inderst inde er det i forvejen.
Vælger du i stedet at sige til ham, at det her rejser en masse spørgsmål, som I i fællesskab bliver nødt til at få svar på, så kan det være, at han åbner op.
Heldigvis er det i dag sådan, at mange mennesker selv med alvorlige psykiske diagnoser som f.eks. skizofreni er i stand til at leve helt normale liv, fordi den rigtige medicin findes. At din mand også har været velmedicineret, tyder det på, når du ikke før nu har opdaget, hvad der stikker under hans noget neurotiske natur.
Alt det vil hans læge eller anden fagperson langt bedre kunne forklare dig, når I sammen opsøger en sådan, for det skal I. Vil din mand ikke være med til det, så søg hjælp alene, så du kan få de svar, du rimelig nok går og efterlyser nu. Hold dig i øvrigt her fra nettet, for der farer vi alle vild og bliver kun endnu mere forvirrede og bange.
Hvis din mand ikke vil stå dig bi i den proces, så synes jeg, at du er i den gode ret til at træffe de valg for dig selv og din fremtid, som du nu finder bedst.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
