Efter 50 år blussede følelserne op: ”Det var et lykketræf, at vi mødtes igen”
Eli og Terje havde et godt øje til hinanden, da
de var kolleger, men han var gift, så det blev
aldrig til mere. 50 år senere mødtes de igen.
Hun var fraskilt, han enkemand. Nu gjaldt det
om at gribe chancen.
Men han var optaget! Og det blev hun efterhånden også.
I dag sidder de tæt sammen i sofaen hjemme hos Eli i Horten og holder hinanden i hånden. De kan næsten ikke holde op med at kramme og vise, hvor meget de sætter pris på hinanden. Og på begges hænder funkler safirerne i de guldringe, de har på fingrene.
Det var et lykketræf, at de to mødtes igen efter så mange år, siger de.
Første gang de mødtes, var hun telefonist, mens han var tekniker hos telefonselskabet i Horten.
Eli arbejdede med internationale opkald på det tidspunkt. I 1960'erne skulle man ringe via omstillingen, hvis man ville have forbindelse til udlandet. Når Terje ikke havde travlt med at være tekniker på kontoret i Horten, rejste han rundt i Norge og arbejdede forskellige steder for selskabet.
Efterhånden som teknologien udviklede sig, var der ikke længere brug for telefondamer. Der var nedskæringer i flere afdelinger. Også i Horten.
Annonse
Eli blev omplaceret og fik job som rengøringsdame.
"Jeg skulle rengøre forskelligt teknisk udstyr sammen med andre damer. Det var et hårdt job, men det hjalp lidt, at min kollega Terje var der."
De var begge meget sociale og kunne lide at sludre.
Med tiden blev de gode venner og arbejdskolleger, som satte pris på hinandens selskab.
"Vi har delt mange sjove episoder, som vi griner af den dag i dag," siger de.
"Vi kan lide at danse alle slags
danse, men især swing," siger
kæresteparret Eli og Terje.
Som dengang Eli skulle hjælpe Terje med at bugsere en folkevogn på værksted. Hun skulle sidde i bilen, mens han trak den. Pludselig rystede den voldsomt. Det viste sig, at hjulet var ved at falde af. I sidste øjeblik reddede Terje hende.
De to griner af minderne.
"Vi havde det rigtig sjovt sammen på arbejdet," siger de i kor.
Da selskabet gennemgik endnu en nedskæringsrunde, besluttede Eli at sige op. Mens Terje blev på arbejdspladsen. Deres veje skiltes.
Unge Eli fik hyre som tjener på en båd. Hun mødte kærligheden til søs og blev gift med sin udkårne. Eli fik to sønner, mens Terje fik en dreng og en pige med sin kone.
Efter nogen tid begyndte Eli at arbejde i rejsebranchen, og senere blev hun telefonsælger. Terje fik job som telefonsælger i et andet firma og trivedes så godt med det, at han blev ved, til han fyldte 72 år. Eli og Terje så ikke hinanden i mange år, selv om de boede i samme by.
Ikke så længe efter at Terje var gået på pension, fik han to mindre slagtilfælde. I 2017 fik han en blodprop i hjernen.
Terje husker, at han sad i gangen derhjemme. Han troede, at alt, hvad han sagde, kom ud højt og tydeligt, men det gjorde det ikke. Hans kone ringede efter en ambulance. Det viste sig, at Terje havde for højt blodtryk og måtte begynde at tage medicin.
Efter en periode med taleterapi og fysioterapi kunne Terje komme rundt med en stok. Foden slæbte han efter sig. Han havde ingen følelse i sit højre ben og forsonede sig med, at han var lam i benet og afhængig af en stok i sin hverdag.
Tidligere havde Terje været aktiv idrætsmand hele sit liv. Han havde svømmet, stået på ski og spillet fodbold.
"Det var selvfølgelig hårdt pludselig at blive dårligt til bens, men heldigvis beholdt jeg mit gode humør," siger Terje.
Han er glad for, at han altid har været i stand til at se livet fra den lyse side.
Da Terjes kone døde, solgte han huset og flyttede ind i underetagen hos sin datter, som gerne ville holde øje med sin far, efter at han var blevet syg.
Eli og Terje mødtes igen i Hortens centrum i efteråret 2021. På det tidspunkt havde Eli været skilt i mange år. Terje fortalte hende, at han var blevet enkemand. De var begge glade for gensynet, som bragte gode minder frem, og blev hængende for at sludre – ligesom i gamle dage.
Annonse
"Alt var, som det var for 50 år siden. Vi holdt aldrig op med at tale. Selv om vi var ved at fryse ihjel," siger Eli og Terje med et grin.
De genoptog kontakten fra gamle dage og fandt ud af, at de stadig nød hinandens selskab. Kort efter inviterede Eli sin gamle kollega med til en julefrokost med teleselskabets telefondamer. De var en flok damer, som mødtes en gang om året, fortalte hun.
Terje, som kendte mange af dem, var ikke svær at overtale.
Han afslører, at han sørgede for, at han og Eli fik hinanden til bords til festen. Og sådan blev de siddende, stadig tættere sammen.
Eli har altid elsket at danse, men Terjes fod kunne ikke følge med, så de sad og snakkede det meste af tiden. Der blev givet nogle gode kram den aften.
"Vi var jo enige om, at vi bare var gode venner. Det var ikke mere end det."
Eli, som var ramt af leddegigt, fortalte ham, at hendes krop havde fået det meget bedre af at træne i et nyt fitnesscenter i byen.
”Det ville være noget for dig, Terje”, mente hun.
Men da hun fortalte, at træningsmaskinerne var elektriske og udførte bevægelserne for én, blev Terje mere skeptisk. Han tog alligevel med til en prøvetime. Desuden kunne han godt lide at være sammen med Eli.
Allerede fra den første time mærkede Terje, at træningen hjalp på hans muskler. Han opdagede, at han selv kunne tage fat, så han fik sved på panden. Det var op til ham.
Han meldte sig ind, og hans ben blev hurtigt bedre. Efter et år kunne han smide stokken og gå ved egen hjælp.
"Nu er jeg så stærk i mit højre ben, at jeg er nødt til også at begynde at træne mit venstre," siger han spøgefuldt. Selvom det er en smule sandt.
"Det er helt utroligt. Jeg kan endda danse med Eli," siger han glad og viser nogle trin på hendes stuegulv.
Parret styrketræner fast tre gange om ugen. Mandag, tirsdag og fredag. Fitnesscentret er også blevet et socialt samlingssted, hvor de møder andre.
"Vi drikker kaffe og snakker med de andre."
Eli og Terje elsker begge at sludre og vil gerne sprede glæde og godt humør. Stemningen er god, når de to dukker op i fitnesscentret.
"At være fysisk aktiv hjælper ikke kun på fysikken. Humøret bliver også bedre for hvert træningstime," siger Eli.
Terje er hundrede procent enig.
"Der er ingen grund til at sidde hjemme i sofaen og have ondt af sig selv."
Den 17. maj sidste år gik det op for parret, at de var mere end gode venner. De havde været til et arrangement i byen. Deres hænder fandt hinanden. Fra den dag gik de hånd i hånd.
”Bare gode venner, du ved,” sagde Elis barnebarn til hende.
De kunne ikke lade være med at grine.
"Vi fandt ud af, at vi havde stærke følelser for hinanden."
”Jeg synes, vi skal forlove os”, sagde Terje.
Eli syntes, det gik lidt hurtigt, men hun var enig.
Terje mente ikke, at de havde tid til at vente. Han havde travlt: ”Vi har ikke tid til at vente. Husk, at jeg er 80 år!”
Før parret vidste af det, stod de på en romantisk hotelbalkon i Sverige og skålede i champagne. På begges hænder glitrede guldringene i sollyset.
"Vi skulle egentlig have været til Lillehammer for at hente ringene, men så var der oversvømmelse. I stedet for tog vi ud i den svenske skærgård. Det fortryder vi ikke. Strømstad er blevet vores sted nu."
Eli og Terje går ofte ture i
lokalområdet. Terje var ikke i stand
til at gøre det, før han mødte Eli og
kom i gang med at træne.
Bor hver for sig
I dag er det to år siden, Terje begyndte at træne, og han er blevet meget stærkere. De to kan lide at gå ture i lokalområdet og har planer om at gå ud og danse sammen, sådan som de gjorde i gamle dage.
De fortæller, at de ligner hinanden. Begge elsker at snakke, både med hinanden og andre. Og de har samme syn på mange ting. Men de kan også være rygende uenige.
"Vi er enige om, at vi kan være uenige. Så siger vi ikke mere om det."
"Vi er også lidt forskellige," uddyber Eli.
"Terje er skorpion, og jeg er vandmand. Han er intens, mens jeg har brug for tid til mig selv indimellem."
Det respekterer Terje.
Selv om de er forlovede, har de valgt at bo hver for sig. Det er mest praktisk på den måde. De har ingen planer om at blive gift. Det er nok at være forlovet.
"Inden vi mødes, sætter vi os ind i de fleste nyheder, så vi har noget at diskutere. Når vi først er i gang, kan det godt gå hedt for sig," siger Terje.
Forelskelsen lyser ud af dem begge, når de sidder tæt sammen i sofaen.
"Vi kan tale om alt, siger Eli og placerer et kys på sin kærestes læber, som hurtigt bliver gengældt."
”Hvad taler I om?” ville Elis barnebarn vide forleden.
Eli griner.
Parret ser frem til at danse mere. Eli har altid været en god danser.
"Og det er du også, siger hun og byder sin elskede op til dans."
De viser gerne nogle trin på stuegulvet.
Det er også lykkedes Eli at overtale Terje til at tage på ferie sydpå. Selv om han egentlig foretrækker at tage på sejltur. Hans store drøm har været at sejle jorden rundt. Men Eli er lidt bange for at være på en båd, selv om hun har rejst til søs.
"Siden jeg fik børn, har jeg været plaget af søsyge og svimmelhed."
Takket være træningen har Terje ikke længere problemer med at bevæge sig rundt. Da vi lidt senere går en tur og kommer til broen over kanalen, titter solen frem. Så ser vi, at der hænger flere hængelåse på broen, ligesom ved Seinen i Paris.
"Vi har planer om at hænge vores egen hængelås op her. Som et symbol på kærligheden," siger Eli.
"Det skal vi nok få gjort," siger Terje og krammer sin kæreste.
At det endte med at blive de to til sidst, havde de aldrig troet, da de var kolleger. Nu skal hver dag nydes. Livet skal leves.
"Vi ved ikke, hvor længe vi er her," siger Eli og Terje.
