Jeg føler mig som en klods om benet på min mand

Spørgsmål om problemer i ægteskabet

Jeg har været gift i over 16 år og har to store teenagere. Jeg troede faktisk, at jeg levede i et harmonisk forhold. Jeg har i de sidste 14 år været syg med kroniske smerter, som udfordrer mig fysisk. Her har min mand et langt stykke hen ad vejen været forstående og omsorgsfuld, og jeg troede, at han trivedes fint med at skulle hjælpe mig en hel del.

Vi har lige været på skitur med nogle venner. Det er en tur uden børn, og det plejer at være balsam for vores parforhold. Det er dog også en rejse, der koster mig mange ressourcer, min normale hviletid bliver spændt og f.eks. alkohol er en ting, der sluger min energi. Det er i sidste ende det hele værd, for min mand elsker at stå på ski, og vi plejer at nyde og pleje hinanden på disse ture.

LÆS OGSÅ: Min mand sviner mig til, når han er fuld

Denne gang gik det bare anderledes. En sen aften, efter at vi var kommet i seng, fik min mand nemlig sagt, at han følte, at han konstant skulle varte mig op på denne tur. Det gjorde mig ked af det, for jeg troede, at han hjalp mig og gjorde ting for mig af omsorg og kærlighed. Den næste morgen gav han mig da også en undskyldning og sagde, at han ikke mente sine ord. Men mon ikke, der er et gran af sandhed i dem?

Han har også tidligere sagt, at hvis jeg taber mig, vil jeg få det bedre. Jeg har indrømmet, taget en del på i den seneste tid, men udfordringen er, at det kræver overskud at tabe sig, og det har jeg ikke. Jeg overspiser tværtimod en del. Det, og så hans kommentar på skituren spøger og får mig til at tænke, om vores veje må skilles, fordi jeg er ham en klods om benet. Jeg ønsker ikke et liv uden ham, men er i tvivl om, hvorvidt han ønsker et liv med mig. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at tale om det

Nu kan jeg sagtens sætte mig ind i, at du er træt og mangler overskud på grund af din sygdom, men jeg tror alligevel, at det er vigtigt, at du og din mand ikke kommer til at sidde for meget fast i rollerne som den, der skal hjælpe, og den, som skal hjælpes. For fordi man er stærk, kan man også sagtens være svag nu og da, og blot fordi ens helbred er svageligt, kan man godt tage ansvar og være stærk. Der skal være balance i et forhold og dermed også plads til, at begge parter kan være både stærke og svage, når de har brug for det.

Derfor tænker jeg da også, at din mands kommentar på jeres skiferie er en glimrende anledning til, at du tager ansvar og dermed også tager initiativet til, at I får sat ord på, hvordan I begge to har det. Det skal du ikke gøre ved at trække offerkortet og f.eks. sige, at du godt kan forstå, hvis han har fået nok af dig. I stedet skal du italesætte den træthed, du selv føler over altid at være den, der har brug for hjælp.

LÆS OGSÅ: Min ven vil kun ses, når jeg laver mad til ham

Tal så om, hvordan I kan indrette jeres tilværelse, så han ikke går og føler sig som en permanent sygehjælper, og du ikke altid skal føle, at du er hende, der er i underskud. Prøv at være konstruktiv, for selvom du har en lidelse, er det et must, at der også er et lys og en vej i jeres liv. F.eks. kan det godt være, at du ikke har overskuddet til at tabe dig, men så få hjælp og støtte til at gøre det, for ad den vej vil du få overskuddet og dermed også få det bedre med dig selv. Men start med at få talt konkret med din mand om, hvad der skal til, for at I begge to trives. For kærligheden er der jo tydeligvis, også fra hans side, og det er jo det vigtigste.