Min mand nægter at hjælpe til

Spørgsmål om passiv mand i hjemmet

Jeg nåede kun at være gift med min mand i et år, da jeg i 2019 via mit arbejde blev udsat for en række voldsomme hændelser og trusler, der afstedkom, at jeg blev sygemeldt med posttraumatisk stress. Jeg er stadigvæk sygemeldt, men er startet i jobprøvning få timer om ugen.

Problemet er, at jeg slet ikke har noget overskud og derfor heller ikke er i stand til at holde vores hjem rent, pænt og ryddeligt. Min mand arbejder, og han er ikke god til at hjælpe herhjemme.

LÆS OGSÅ: Min mands familie håner mig

Når jeg beklager mig over rodet, så er hans eneste kommentar, "at sådan bor vi, så sådan er det". Jeg føler derfor, at jeg har ansvaret for alt. Det gælder både vores husmandssted, regninger, bank, husdyr, heste, vasketøj, rengøring, træ til brændeovn, mad, indkøb osv. Jeg har svært ved at køre bil på grund af min diagnose, så jeg skal enten have ham eller min datter til at køre for mig, når jeg skal afsted. Overskud til mig selv har jeg slet ikke.

Det skal siges, at min mand har været flink til at tage med til læge, men ellers føler jeg mig alene med alt. Jeg har taget ham i at lyve et par gange, så jeg har svært ved at stole på ham. Han taler mig også efter munden og behandler mig i det hele taget som et lille barn.

Når jeg siger, at jeg ikke synes, vores forhold fungerer, så er hans eneste kommentar, at det nok er, fordi jeg er så træt og udmattet. Men jeg har virkelig tit bare lyst til, at han flytter ud, det vil han dog slet ikke høre tale om. Jeg er kørt helt fast, så har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at konkretisere problematikken

Jeg blev helt udmattet på dine vegne, da jeg læste din mail. For med det, du har været igennem, så forstår jeg da så udmærket, at det eneste, du har brug for, er ro og fred og et rent og ryddeligt hjem, hvor du kan komme til hægterne igen.

I stedet stormer du rundt og forsøger at holde alle ender sammen, alt imens din mand slår dine helt rimelige beklagelser over hans manglende deltagelse hen med, at du bare er træt. Det er mildt sagt en meget umoden og ikke særlig rimelig reaktion.

LÆS OGSÅ: Er min mand på vej væk, eller har han en depression?

Når man skal hjælpe et menneske, der er så meget i knæ, som du helt forståeligt er det nu, så handler det ikke om, at man giver det menneske den hjælp, man selv synes, de har brug for, men derimod den hjælp, det menneske selv efterlyser.

Her fejler din mand jo stort.

For det er jo ikke et klap på hovedet og et "det går jo nok", du efterlyser, det er vel, at han rejser sig fra sofaen og finder støvsugeren frem. Derfor synes jeg, at du skal stoppe med at piske rundt og i stedet slå dig ned i sofaen og så få skrevet de ting ned, du har brug for, bliver gjort løbende. Det handler om rengøring, pengesager, dyrepasning, indkøb osv.

Tag så en alvorlig snak med din mand, hvor I gennemgår listen og får afklaret, hvad han skal tage sig af, hvad du kan klare, og hvad I eventuelt skal få hjælp til.

Kort sagt; start med at få et overblik over kaosset, for det vil skabe ro i dit hoved, og søg så at få løst udfordringerne en efter en.

Gider din mand ikke det, jamen, så kan jeg kun bakke dig op i, at du hurtigere vil komme ovenpå, hvis du kun har dig selv at passe på.