11 ting, du elsker at hade på din charterferie
En afslappet ferie til Sydens sol og varme, hvor du ikke skal tænke på noget som helst. Troede du. Vi har samlet en liste over 11 ting, hvor drøm og virkelighed ikke lige helt møder hinanden, når det gælder charterferien.
Lille spejl på væggen dér, hvem mon den mest udskældte af alle ferietyper er?
Spørgsmålet, ingen nogensinde behøver at stille, fordi svaret er så klokkeklart: Charterferien.
Ferien, du elsker at hade, men som du alligevel vender tilbage til år efter år, fordi let’s face it: Vi er simple væsner, der grundlæggende skal bruge tre ting i tilværelsen: Sol, palmer og en god undskyldning for at drikke store mængder Aperol Spritz hver eneste dag – uden at blive ruineret.
Men derfor kan vi jo godt brokke os lidt på first world problem-agtig-vis over ferien, der må være rejsebranchens svar på en Knorr-lasagne.
1. Kvægbusserne
Forestilling: Du ser dig selv stige ud af flyet med store solbriller, en kæmpe solhat og et chiffon-tørklæde om halsen, der blafrer i vinden, mens du bliver hentet i en open convertible og kørt til hotellet.
Virkelighed: Det starter allerede i lufthavnen, når du uden at skulle bruge en eneste hjernecelle lader en 17-årig Colgate-smilende rejseguide pege dig i retning af parkeringspladsen, hvor 82 charterbusser holder klar til at fragte dig og resten af Vesteuropas blegfede, ankeltatoverede segment til jeres åh-så-originale all inclusive-hoteller fire gange i timen. Det er umuligt ikke at føle dig, som den lemming du - indrømmet - også er.
2. All exclusive
Forestilling: Det er SÅ fedt med all inclusive, for så skal man bare overhovedet ikke tænke på noget som helst. Troede man.
Virkelighed: Indtil man tropper op i den over-aircondition-befængte hotellobby for at tjekke ind, og det går op for én, at man da lige skal af med 5 euro for lån af et badehåndklæde og 10 euro for en safety-box og 15 euro for en strandstol og og og. Hvem sagde "luksus"?
3. De andre danskere på hotellet
Forestilling: Hvor bliver det bare lækkert at komme lidt væk fra hverdagen, ned til palmerne og de 30 graders varme, langt fra Netto-hverdagen og Kim Bildsøe Lassen-typer på tv-skærmen.
Virkelighed: Indtil det går op for dig, at alle andre ved poolen læser den samme Jussi-bog som dig, og at Peter fra Marketing sjovt nok har booket sig ind på nabohotellet i Downtown Mallorca/Korfu/Cypern, så du er tvunget til at vinke til ham på gaden mindst tre gange dagligt.
4. Pool-egoister
Forestilling: Vi er jo alle på ferie for at slappe af, så vi tager tingene, som de kommer, og der er plads til alle. Det er den mentalitet, du tænker, du skal ned og leve efter i en uge.
Virkelighed: Findes der noget mere øretæveindbydende end den lille gruppe af hotelgæster, der står op en time før alle os andre for at kunne "spærre" de bedste liggestole i pool-området (dem med parasoller og tilhørende små borde), så de er ledige, når de vender retur fra stranden syv timer senere, og ingen andre gæster kan få gavn af dem i mellemtiden. Det er de samme tåkrummende egen-næsetip-typer, der føler trang til at klappe af, at piloten gør sit arbejde, eller som har så travlt med at komme først ud af flyveren, at man skulle tro, der var udbrudt brand, fundet snakes on a plane eller noget tredje, der bare tilnærmelsesvist kan retfærdiggøre det pinagtige mig-først-syndrom, der rammer usandsynligt mange, når flyet når sin destination.
5. Højtråbende hollændere
Forestilling: Du er et åbent menneske, og det er skøøønt at møde mennesker fra andre lande.
Virkelighed: Hotellet er proppet med højtråbende hollændere. Og svenskere. Og tyskere. Det lyder som kollektiv skældud til alle gæsterne i pool-området, når fru Düsseldorf skal have vand CON gas, eller hr Wienerschnitzel vil have smurt solcreme på ryggen: SCHNELL BITTE!
6. Hotelmusik
Forestilling: Du skal ned til stille og rolige omgivelser og komme helt i zen til lyden af lokale, eksotiske toner.
Virkelighed: 80'er-playlisten i pool-baren hænger dig til sidst så langt ud af halsen, at du er villig til at betale dobbeltpris for en dagstur i hotellets flydende hoppeborg af en sejlbåd for at slippe for at høre "Girls just wanna have fun" eller "Uptown Girl" én gang til.
7. Læderhud
Forestilling: Alle ved, at overdreven solbadning er den direkte vej til galoperende hudkræft. Ikk'?
Virkelighed: Det er muligvis et generationsspørgsmål, men ikke desto mindre en meget ubehagelig oplevelse at have frit udsyn til de usandsynligt mange vesteuropæere på 50+ år, for hvem hudkræft tydeligvis ikke er en bekymring, og som derfor vælger udelukkende at bruge deres ferie på at smøre sig ind i noget, vi vitterlig tror, er stegeolie, for derefter at ligge og stege i solen som rynkede rosiner – hvis rynkede rosiner var ildrøde som helvedet selv. Læderhud er ikke et godt look, venner.
8. Hotel-buffeten
Forestilling: Man skulle tro, at en buffet, der byder på alt fra moussaka og paella til pizza og lasagne, skulle have bare én ret på menuen, som man rent faktisk havde lyst til en portion nummer to af.
Virkelighed: Men ak. Det kønsløse, udkogte udvalg af retter kan få selv en Dolmio-sovs til at virke som gourmet og få dig til at længes efter den halvkolde flymad, du endnu engang betalte overpris for på vej derned.
9. Menukort på fem forskellige sprog
Forestilling: Du læser ihærdigt parløren bagerst i din "Turen går til.."-bog, for du skal jo ned og møde en ny kultur og prøve at forstå et fremmed sprog.
Virkelighed: Du får stukket et menukort på fem forskellige sprog i hånden. Bare stop.
10. Middelmådig hotelunderholdning
Forestilling: En ung Patrick Swayze.
Virkelighed: Kære lokale flamencodansere/tryllekunstnere/Phil Collins coverband-sangere med døde øjne og stive smil, der tjener til dagen og vejen ved at give utilfredse hotelgæster "the time of their lives" på underholdningsfronten hver tirsdag, torsdag og lørdag aften: Vi lider med jer.
11. Sarong-syndromet
Forestilling: Du har proppet din taske hjemmefra med alt det lækre sommertøj, du tænker, du skal gå rundt og se fantastisk ud i hele ferien.
Virkelighed: På en eller anden måde lykkes det altid den dér gadesælger nede på stranden at sælge dig drømmen om den pangfarvede, blomstrede sarong, som du kan vikle om livet som en nederdel. Og du køber den og går rundt og tænker, "dén her, den kommer jeg til at gå rundt med SÅ meget, når jeg kommer hjem." Det gør du ikke. Det gør ingen af os.