"Det ligner, du har fået pik hele natten": Læserne deler 103 vidnesbyrd om sexisme på jobbet

2) Anonym kvinde, 60 år, IT-branchen: Da jeg var 20 år, havde jeg et studiejob i en mellemstor IT-virksomhed. Salgsdirektøren var en ubehagelig type, som kaldte kvindelige ansatte ”fjerkræ”. Vi havde været på salgsmesse i Jylland, da han insisterede på, at jeg skulle køre med alene i hans bil tilbage til Sjælland. Han var smålummer hele vejen. Han insisterede på at give middag undervejs. Hvorfor sagde jeg ikke bare NEJ? Det gør man ikke nødvendigvis som ung pige, der er lidt bange for chefen – og meget bange for at miste sit job. De sidste 500 meter inden mit hjem, lagde han sin hånd på mit lår og sagde, at jeg nok ville give ham en kop kaffe ”for al besværet”. Her fandt jeg mod til at sige klart og tydeligt nej og gav ham et rap over hånden. Næste morgen fik jeg en fyreseddel. Årsagen var ”samarbejdsvanskeligheder og næsvis opførsel”. Jeg skrev under og forsvandt så hurtigt som muligt, uden et ord og uden en krone. Jeg meldte ikke hændelsen, for jeg var sikker på, at der ikke ville ske noget ved det, og i øvrigt var jeg også inderst inde en lille smule flov over at være blevet fyret.

4) Sofie, 25 år, opvasker: Jeg havde min første vagt som opvasker på en kro. Jeg var under 18 år. Da jeg var færdig med vagten, spurgte jeg ind til, hvordan det fungerede med timeregistrering og løn. Chefen blinkede til mig, mens han sagde, at jeg bare skulle skrive til hans private nummer, og så skulle vi nok finde ud af noget. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere, så jeg grinede bare. Men jeg kom ikke igen. Det var min første oplevelse med sexisme på en arbejdsplads.

6) Pernille Hansted, 55 år, i en isbutik: Vi er mange, der gennem arbejdslivet har oplevet sexisme på jobbet. Helt fra jeg var barn, har jeg oplevet, at mænd til tider var krænkende – så meget, at jeg i mange år nærmest opfattede det som normalt, for jeg kunne jo lade være med at se så sød/indbydende ud. Første gang var jeg blot 13 år og opvasker på et cafeteria. Vi skulle klæde om i et omklædningsrum, hvor de andre piger gav mig råd om at liste ind, så kokken ikke kunne høre, at man kom. Ellers kom han ind og kunne finde på at mase en pige op ad skabet for ”at stjæle et kys”. Han var en stor, voksen mand, og man kunne mærke hans “begejstring“. Chefen var værre. Han kørte mig hjem en aften, hvor han lige ville vise mig sin lejlighed. Jeg fik sagt fra over for alkoholen og hans ønske om sex, og jeg måtte køre hjem i taxa. Jeg var blot 13 år. Jeg blev fyret på næste vagt, og han sagde, at jeg vidste hvorfor! Jeg har haft mange af den slags oplevelser – og jeg har levet med dem, for det gjorde de andre jo også... Jeg bliver glad, når der i dag bliver talt højt om det, for det er bare IKKE i orden.

8) Camilla, 42 år, den finansielle sektor: I 2005 var jeg 26 år og forholdsvis nyuddannet. Jeg arbejdede i den finansielle sektor, hvor vi var flere kollegaer, som skulle på kursus i Stockholm. Da vi gik igennem security i lufthavnen, bippede den, da den kom til mig. Min chef sagde højt til en kollega fra IT - og delvist mod mig - om jeg mon var piercet i “klitten”? Jeg kan ikke huske min respons, måske grinede jeg bare, men jeg sagde ikke noget til ham, for han var min chef. Jeg gik heller ikke til en anden chef og fortalte om episoden. I dag vil jeg reagere prompte og direkte på den uacceptable og uprofessionelle adfærd.

10) Anonym kvinde, 33 år, tjener: Jeg har arbejdet som tjener. En aften fik jeg et bord, hvor der sad to ældre mænd. Den ene var en indflydelsesrig herre i den by, jeg arbejdede i. Jeg var 21 år på det tidspunkt. Da jeg henvendte mig til bordet, sagde han: “Du er vel nok en flot ung pige”, og så åd han mig og min krop med øjnene. Jeg sagde til min ældre, kvindelige kollega, at han er klam, og at jeg ikke ville have dét bord. Hun svarede, at ”nå, sådan er han bare.” Min mandlige chef grinede også af det og sagde, at det gjorde han overfor alle. Men det var ikke rigtigt, for han opførte sig ikke sådan overfor min ældre, kvindelige kollega. Han spurgte hende også, hvor “den unge pige er blevet af?” Jeg nægtede at tage det bord, han var bare ulækker. 

12) Trine, 42 år, ung pige i huset: Det var i 1995-96. Jeg var omkring 15-16 år og var ung pige i huset, hvor jeg passede tre dejlige, små drenge i en helt almindelig dansk familie. Faderen arbejdede i nærheden og kom hver dag hjem og spiste frokost med os. Derefter puttede jeg ungerne til lur, og så sad vi tit lige fem minutter i sofaen og sludrede om løst og fast, inden han skulle på job igen. En dag rejste han sig, gik om på "min side" af sofabordet, bukkede sig ned og gav mig et kys på munden, inden han gik. Jeg husker ikke, at han sagde et ord. Jeg kiggede vist bare ned og var helt stille. Så gik han. Ingen af os nævnte det siden. Jeg sagde op kort tid efter. Jeg kan stadig huske at hans overskæg stak. 

14) Anonym kvinde, 48 år, burgerbar + firma: Jeg havde engang job på en burgerbar, hvor der også arbejdede mange unge mænd. Jeg oplevede, at en af dem prøvede at komme ind til mig, mens jeg klædte om, fordi han ville være sammen med mig lige dér, for ”det havde alle de andre jo også været”. Jeg var heldigvis stærk nok til, at han ikke lykkedes med det. Jeg havde selvfølgelig ikke været sammen med nogle af dem. Jeg blev fuldstændig handlingslammet. Samme sted fik jeg at vide, at jeg kunne sætte mig under bordet med åben mund under hele min vagt. Hele lokalet grinede af bemærkningen. Jeg oplevede også, at chefen altid gik så tæt forbi mig, at han gned sig op ad mig og tog på mig. Virkelig ubehageligt. Jeg kunne ikke sige noget, da han jo ejede stedet.

Jeg kom i tanke om en oplevelse mere. Jeg arbejdede i et firma, hvor en af mine mandlige kolleger havde fødselsdag. Han bad mig om at gå med ham og hente kage til kontoret. I de 30 minutter turen tog frem og tilbage, talte han om, hvordan jeg - nu hvor jeg var blevet skilt - burde tage i swingerklub med ham, for det måtte han godt for sin kone. Han blev ved og ved med at tale om alle de ting, vi kunne gøre, og det var virkelig ubehageligt. Han ignorerede mine forsøg på at skifte emne og mine afslag. Da jeg kom tilbage til kontoret, måtte jeg gemme mig på toilettet og ringe til min veninde, fordi jeg var helt ude af den. Dette skete, da jeg var 41 år.

16) Majken, 31 år, shippingbranchen: Jeg har arbejdet i shipping/spedition- og logistikbranchen siden 2011. Det er en meget mandsdomineret branche, og jeg har måske fundet mig i mere, end jeg burde i stedet for at sige fra. Som elev i 2011 gik min chef (som var kendt for primært at ansætte unge, kønne piger) forbi mig ved printeren og slog mig i røven med en lineal. Det var så hårdt, at den knækkede. Han sagde: “Ups, det må man vist egentlig ikke”. Gik videre og grinede bare til de andre kollegaer. Jeg var lettere chokeret, men vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre, da “det var jo bare for sjov”. Manden med ansvaret for mig som trainee sagde til mig, at hvis jeg ville gå videre med det, skulle jeg sige det til ham. Det er jeg i dag ked af, at jeg ikke gjorde. Men jeg turde ikke. Jeg var bange for at miste min trainee-plads og bange for ikke at blive accepteret på den arbejdsplads. I 2015 skrev en mellemleder på en ny arbejdsplads til mig på e-mail, at han syntes, at mine læderbukser sad rigtig flot og stramt på mig. Men jeg sagde aldrig fra. I 2017 sagde vores direktør, at han syntes, “at jeg var noget af det sødeste og kønneste. Hvis jeg nu bare lige havde været et par år ældre, så kunne vi jo...” Han var fuld, og jeg affejede det. Der har været en masse andre mindre episoder, der heller ikke var ok. Det føles lidt som magtmisbrug fra “toppen”. Jeg fortryder, at jeg ikke stod op for mig selv dengang og fik stoppet den kultur.

18) Anonym kvinde, 52 år, fængselsbetjent: Jeg er fængselsbetjent og var med en anden kvindelig kollega på min afdelingsleders kontor til et opsamlingskursus, han selv har udarbejdet. Emnet var ’loyalitet’. Efter en kort pause kom min kollega og jeg tilbage på hans kontoret, hvor der nu lå et foldet stykke A4-ark på hver vores plads. Vi skulle løse en individuel opgave. Da jeg foldede mit papir ud, stod der: "Jeg vil gerne i seng med dig." Min kollega fik besked på at begynde på sin mundtlige opgaveløsning. Jeg hørte intet. Jeg troede, mine øjne var gået i stykker. Jeg læste sætningen igen og igen. Anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Min hjerne frøs... Da det var min tur, rev jeg sedlen i stykker og sagde, at jeg ikke kunne løse opgaven. Han smilede og nikkede. Var det en test? Om loyalitet? Senere lettede jeg mit hjerte til en anden kollega, som valgte at sige det videre, så jeg blev kaldt ind til møde på min leders kontor igen. Han havde hørt, at jeg følte, at han var gået over mine grænser. Det var han selvfølgelig ked af, men jeg måtte jo forstå, at han havde været i en situation i sit liv, hvor han ikke kunne tænke klart og havde følt sig utilstrækkelig…

20) Karen Dich, 31, mediebranchen: Det var min 'kollega', ikke min chef. Der var e-mails, kommentarer om min krop og min påklædning, direkte seksuelle 'tilbud'. Jeg delte det med en mandlig kollega, der opfordrede mig til at gå til ledelsen. Det gjorde jeg ikke. Jeg skulle være der i seks måneder, han var redaktør. Jeg troede, at det ikke ville nytte. 

22) Anonym kvinde, 52 år, A-kasse: Som medarbejder i en A-kasse havde jeg en samtale med et mandlig ledigt medlem. Under samtalen begyndte han at tage på mig. Jeg rykkede længere og længere væk, men han rykkede med. Jeg bad ham stoppe, men fik svar om, at jeg lige skulle vide, at han havde været træner for en af verdens, og dermed Danmarks, bedste atleter. Jeg forsøgte at gøre mine kollegaer i det åbne kontorlokale opmærksomme på, at jeg havde problemer, men ingen reagerede. Jeg endte med at være presset helt op i et hjørne. Han var så tæt på mig, at jeg ikke kunne komme ud – imens han havde sin hånd på mit lår, kælende. Der gik 20 minutter, før jeg fik hjælp af en kollega, som bad medlemmet om at forlade afdelingen. Næste dag på et morgenmøde fortæller jeg om episoden. Min øverste chef bliver meget vred over, at jeg ikke fik hjælp, men souschefen svarer, at det var jo bare XX, at han er harmløs, og at vi alle kender ham og ved, at han er en dygtig træner. Så siger han, at "måske var jeg selv med på den, idet jeg ikke var aktiv kristen." Jeg var dybt rystet. Jeg stoppede ganske kort tid efter.

24) Anonym kvinde, 50 år, sælger: Jeg arbejdede som annoncesælger på et stort dagblad, og jeg har aldrig talt før om, hvad jeg oplevede. Jeg var omkring 30 år på det tidspunkt, og under et møde sad jeg ved siden af en direktør i huset. Da mødet gik i gang, mærkede jeg hans hånd på mit lår. Den var på vej mod mit skridt. Jeg fjernede hans hånd og har aldrig talt til ham siden. Det var helt normalt, at min daværende chef og de mandlige kolleger bad mig om at huske p-pillerne, så vi - de unge, kvindelige kolleger - ikke blev gravide i weekenden. Især om fredagen var der mange liderlige og klamme kommentarer. Jeg troede, at det var mig, der var sart. Jeg var den i afdelingen med færrest fejl, hvilket jeg selvfølgelig fremlagde til en lønforhandling. Men jeg fik ingen andel af lønpuljen, der alene gik til en mandlig kollega, som lavede en del fejl. Min chef grinede og gav begrundelsen, at ”jeg jo bare brugte min løn på tasker og sko.” Jeg har aldrig syntes, at det var synd for mig. Jeg har altid fået kommentarer om mit udseende, og i dag er jeg holdt op med at lytte til dem. Jeg dresser mig hellere ned end op til firmafester. I dag glæder jeg mig over, at jeg er blevet 50 år. Nu bliver jeg taget alvorligt for min faglighed – selvom jeg stadig har både mine patter og min fisse med på arbejde. Chefen, der lagde sin hånd på mit lår dengang, er nu direktør på et andet dagblad.

26) Josefine, 35 år, telebranchen: Jeg har oplevet sexisme på min tidligere arbejdsplads i telebranchen. Jeg var ansat som sælger i en fysisk butik, og efter fire måneders ansættelse fik jeg en ny chef. Han begynder først at opfordre mig og mine to kvindelige kolleger til at gå i mere udfordrende tøj, så vi kunne sælge mere. Efter kort tid begyndte han at skrive upassende beskeder til mig sent om aftenen efter arbejde, bl.a. ville han have, at vi skulle mødes i byen, hvilket jeg afviste med det samme. Han blev ved med at skrive et par gange om ugen. På vores fællescomputer, hvor vi opretter nye kunder, ser jeg ved et tilfælde en dag hans mailboks, da han ikke har logget sig af sin mail. Det første jeg ser, er mit navn med beskrivelser af mit udseende og væremåde, jeg læser videre i mailen og kan se, at han har en lang korrespondance med en anden medarbejder, som arbejder inde på hovedkontoret. Der er mere end 20 mails, hvor han både beskriver mig og mine to kvindelige kollegers kroppe, vores intelligens og væremåde på en meget nedværdigende, krænkende og afskyelig måde. Hurtigt får jeg videresendt hele korrespondancen til min egen mail, og da han kommer tilbage, konfronterer jeg ham, men han benægter alt. Jeg går videre med det til de øverste chefer, som også var mænd. Jeg bliver indkaldt til et møde med de øverste chefer, her får jeg at vide, at fordi jeg kun har arbejdet for dem i fire måneder, mens min chef havde været der i to år, kunne de kun tilbyde mig at blive rykket til en anden butik. De gjorde intet ved ham, han fik lov at fortsætte.

28) Ronja Pilgaard, 31 år: Da jeg som 18-årig arbejdede på fabrik, fik jeg en dag et lift til natarbejde af en mandlig kollega. Han begyndte at komme med klamme kommentarer om min krop, lige efter jeg havde set ham kysse sin kone farvel. Jeg var ung og vidste ikke, hvem jeg kunne gå til. Jeg har også arbejdet som pædagogmedhjælper, hvor en kollega ringede med hemmeligt nummer og stønnede. Da jeg klagede til min leder, fik jeg at vide, at jeg jo kunne holde mig fra ham. Jeg har også oplevet det i job, som vikarportør, rengøringsarbejder på et hospital, pædagogmedhjælper i endnu en vikartjans, i restaurationsbranchen, helt sikkert som bartender, som telefonsælger og som bagerjomfru. Sikkert også masser af gange, hvor jeg ikke engang har taget notits af det. I dag er jeg journalist, og jeg synes, det er vigtigt, at vi får sagt og anerkendt, at sexchikane, #metoo og grænseoverskridende adfærd ikke kun er et problem i mediedanmark. Jeg har i langt højere grad oplevet, at jeg som ufaglært – og letudsmidelig - arbejder var udsat.

30) Anonym kvinde: Jeg har oplevet det flere steder. Engang havde jeg job på en café, hvor min chef kommenterede på mit tøj, og jeg overvejede nøje, hvad jeg tog på. En aften opdagede jeg, at min skjorte stod lidt åbent, og jeg lukkede en knap. Det opdagede min chef med det samme og åbnede den igen. ”Sådan - det er pænere,” sagde han. En anden gang var jeg frivillig på et musiksted, hvor der også var en mand, som jeg bevidst undgik at få vagter med, fordi han gav klamme, overskridende kram, hvor hænderne havnede meget tæt på bryster eller røven. Han gik efter de nye, unge damer på stedet. Det var hans mønster. Han blev først fjernet, da scenefolkene ikke ville genoptage arbejdet, før han var væk.

32) Sara Schlüter, 39 år, i en golfklub:  Da jeg var 19 år, fik jeg et arbejde som tjener i en nordsjællandsk golfklub. En dag spørger restaurantchefen mig ved frokosten foran mine kollegaer, hvad jeg skal have for at servere en ”fræk fadøl”. Jeg er paf, aner ikke hvad det er, og de andre - mænd - om bordet griner. Jeg kommer til at sige et eller andet beløb, og så bliver der grint endnu mere. Jeg ønsker intet andet end at grave mig ned og flygte, men smågriner med dem som en forsvarsmekanisme. Det var min sidste vagt på det sted. Jeg fortalte det aldrig til nogen, fordi jeg skammede mig så meget over ikke at have sagt fra.

34) M, 39 år, biotech-branchen: Jeg har flere historier om sexisme fra min tid som laborant i et biotech-firma. Til en julefrokost var min chef meget fuld og spurgte, om vi skulle leje et værelse på det hotel, hvor julefrokosten blev holdt. Jeg lod som ingenting. Det var akavet, fordi han havde kone og børn og var min chef. Ingen af os nævnte det med et ord bagefter. Et par år senere fik vi en 22-årig praktikant, som ved en festlig lejlighed havde en kort, struttende kjole på. Min chef og praktikanten fortalte mig en uge senere, at han havde bedt hende om at gå hen til alle mændene og lave en pirouette og løfte det ene ben op i en ret vinkel – for at se, om de ville tage hende på låret. Det havde alle på nær én mand gjort. Hun havde jo indvilliget i det og syntes, at det var sjovt, men jeg sad lammet og fik ondt i maven. Jeg turde ikke sige det til nogen, fordi de sagde, at alle havde været med på den. Jeg skammede mig, selv om jeg ikke havde gjort noget forkert, jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror ikke, at det samme var sket for en mandlig praktikant. Men hvad har jeg så selv gjort! Jeg har selv været med til at sidde til en julefrokost, hvor vi kun var kvinder, og skrevet en ’top fem’ liste over de lækreste mænd i firmaet. Vi smed dog listerne væk bagefter. Det var bestemt også en slags sexisme. 

36) Ida, 21 år, piccoline: Sidste år fik jeg et job som piccoline. Jeg starter samtidig med en gut på 28 år. En måned efter er der julefrokost, hvor han følger efter mig på toilettet og ånder mig i nakken og siger, at jeg dufter godt. Jeg krymper mig sammen og skynder mig at lukke døren, så jeg er alene. På arbejdet begynder han at give mig massage uden nogen form for invitation. Han snakker om mine "kæmpe store bryster", mine "flotte lange ben", mine store "pornolæber" osv. Han gør det endda foran alle andre til frokost. Jeg siger flere gange fra. Ingen siger noget. Hverken til mig eller til ham. En fredag efter en fredagsøl følger han efter mig, da jeg skal hjem. Han forsøger at kysse mig ved bussen, men jeg undviger. Inden bussens døre lukker, springer han ind til mig og klemmer mig op mod vinduet med ordene: "Nu skal vi to hjem til dig." Jeg er chokeret, men får efter et kvarter smidt ham ud af bussen med ordene "gå!". Jeg var meget bange på arbejdet mandagen efter. Jeg beder min chef om et møde, hvor jeg fortæller ham alt fra ende til anden. Han siger: "Det er godt, du fortæller det, Ida. Men altså… Han er jo ung, og jeg synes til dels, at hans opførsel kan undskyldes med, han bare er en dum mand. Hans alkoholtolerance er jo heller ikke super høj. Måske du skulle blive bedre til at sige fra? Når han siger de her ting i plenum, så ved vi jo alle sammen godt, at han joker – måske du selv bare skulle se lidt lysere på det?" 

38) Kristine, 24 år, tøjbutik: Da jeg var 21, arbejde jeg i en tøjbutik, hvor jeg var den eneste kvindelige ansatte. En dag klappede min mandlige chef mig i numsen og sagde efterfølgende: “Hov, det må jeg vist ikke.” Så grinte han. Det var som om, at hvis han sagde, at han vidste, at det var forkert, så gjorde det ikke noget.

40) Anonym kvinde, alder ukendt, hos læge: Personligt har jeg oplevet krænkende adfærd, hvor jeg er blevet udsat for sexisme af en læge på en klinik.

42) Susanne, 65 år, hos kørelærer: Min oplevelse ligger mange år tilbage, jeg var cirka 20-21 år. Det var ikke en decideret arbejdsplads, men tangerer alligevel i den retning. Jeg skulle tage kørekort, og han var min kørelærer. Flere gange, når jeg skulle have køretimer, foregik det ved, at vi på et tidspunkt skulle køre ud på en afsides skovvej, hvor jeg blev bedt om at parkere og slukke motoren. Det gjorde jeg - jeg tror ikke, at jeg turde andet - hvorpå han resolut tog sin hånd bag min nakke, trak mig hårdt ind til sig og tungekyssede mig. Jeg besvarede det naturligvis ikke, men turde heller ikke gøre decideret modstand, fordi vi var alene. Derefter slap han mig, vi kørte videre, og ingenting blev nævnt. Det skete flere gange, indtil jeg fik mit kørekort. Jeg har aldrig fortalt det til nogen før, men jeg kom i tanke om det, da debatten blussede op igen.

44) Anonym kvinde, 55 år, tidligere administrativ medarbejder: Jeg arbejdede for nogle år siden i en afdeling i et større entreprenørfirma, hvor der kun var én anden kvinde ansat. Resten var mænd, cirka 10-12 stykker. Der herskede konstant en lummer og grænseoverskridende adfærd på kontoret. Når vi var samlet, havde mændene - anført af afdelingschefen, som også var personaleansvarlig - ofte en fest med at overgå hinanden i, hvem der turde gå længst i at omtale mig og min kvindelige kollega i lumre og sexistiske vendinger. Det var både i direkte tale, eller vi blev omtalt i 3. person, selvom vi sad ved siden af. Nogle eksempler på disse oplevelser var, da jeg ved en morgensamling fortalte min kvindelige kollega om træthed på grund af vitamin- og jernmangel, hvortil en mandlig kollega brød ind i vores samtale og sagde, at han kunne da godt give mig noget jern. En anden gang tog afdelingschefen et bolsje fra bolsjedåsen på min kollegas skrivebord, mens han storgrinende henvendte til nogle mandlige kolleger og sagde, at ”nu stak han hånden ned i XX’s dåse.” Vi er blevet spurgt, om en af os ville agere dukke i forbindelse med et førstehjælpskursus, fordi den dukke, de skulle puste i/give hjertemassage, var gået i stykker. Udover sexistisk chikane blev vi altid, som de eneste, bedt om at tømme opvaskemaskine, tørre bordet af og så videre, selvom det ikke var en del af vores jobbeskrivelse. Da jeg en dag bad om at få bonus, ligesom mine mandlige kollegaer havde fået det, fik jeg at vide, at jeg jo nemt kunne erstattes med en anden administrativ medarbejder. Så jeg fik ingen bonus. Da jeg efter en årrække sagde op, sagde en mandlig kollega til mig, at jeg ville blive erstattet af en kontorelev med store babser. På den anden side af det job, kan jeg se, hvor stor indflydelse det har haft på mit selvværd og min selvrespekt. Som enlig forsørger til to små børn turde jeg dengang ikke klage højere oppe i systemet. Jeg var bange for at blive fyret med store økonomiske konsekvenser til følge.

46) Anonym kvinde, 35 år, job på natklub og som akademiker: Som ung arbejdede jeg på diskotek, her fik man både kommentarer fra kollegaer og gæster. Særligt én gang husker jeg klart. Jeg stod i garderoben, og en midaldrende mand havde mistet sit nummer til sin jakke. Jeg listede mulighederne op for, hvordan han så kunne få sin jakke udleveret, hvorpå han svarede: “Hvis ikke du finder min jakke nu, lille tøs, så følger jeg efter dig, når du får fri og voldtager dig” – efterfulgt at det klassiske “hø-hø”. Jeg blev så chokeret og paf, at jeg ikke fik sagt fra, men i stedet næsten undskyldte overfor ham. Jeg turde ikke gå fra diskoteket, da jeg fik fri, og ventede på at andre kunne følges med mig. Som akademiker har jeg gentagende gange oplevet små kommentarer og særligt en modstand omkring, at jeg jo er kvinde, så “lyt, når mændene snakker”. Der er heldigvis længere og længere mellem den slags mænd efterhånden, men de er dér – og de fylder meget.

48) Caroline, 39 år, som ung piccoline: Det ligger efterhånden 20 år tilbage. Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår og arbejde i en kort periode som piccoline i en større dansk virksomhed. Vi var fire-fem unge piger og ditto antal gamle, klamme mænd i postrummet, hvor vi sammen sorterede post, inden vi piccoliner delte den ud til samtlige kontorer. Det var en ulækker konstellation. Især den ene mand (måske 45 år, mens jeg var 18) var grænseoverskridende. Når vi fx sorterede post, lod han lige sin hånd glide langsomt ned ad ryggen på mig (jeg trak mig væk/ind til bordet). Han var chauvinistisk med en upassende og lummer humor, han kunne finde på spørge ind til os unge piger om sex, selvom vi på ingen måde talte med på den snak. En dag viftede han med et rundstykke formet som et horn og spurgte, om min kærestes pik så sådan ud. Jeg sagde ret hurtigt op fra det job.

50) Anonym kvinde, 54 år, finanssektoren: Jeg har oplevet sexisme i finanssektoren, hvor jeg arbejdede i 30 år. Da jeg startede som bankelev, var det kendt i hele afdelingen, at man som ung pige ikke skulle sidde ved siden af chefen til firmafester, for så tog han én på lårene. Heldigvis kendte han min far, så jeg slap. Senere i en anden afdeling havde min kollega, der var enlig mor, en ubehagelig oplevelse til en medarbejderudviklingssamtale. Chefen havde rullet gardinerne ned, tændt stearinlys og serverede rødvin. Hun turde ikke sige fra som enlig forsørger. Hele afdelingen var rystede og bakkede hende op efterfølgende, men det kom aldrig videre til den øverste ledelse. Samme chef kommenterede engang sammen med en anden kollega min påklædning på en meget sexistisk måde. Jeg sagde fra og kaldte dem ”gamle grise” (de var på alder med min far, jeg var i tyverne). De blev sure over, at jeg kaldte dem gamle, men jeg fik da fred efterfølgende. I nyere tid er det mest kommentarer, jeg har været vidne til. Fx chefer, der savlende har siddet og snakket om de unge piger – mest når de ikke var dér.

LÆS OGSÅ: 29-årige Lior: "Jeg havde ikke hørt kvindens "nej". Jeg gjorde bare det, jeg plejede”

52) Anonym kvinde, 41 år, advokat: Jeg var student på et advokatkontor og lærte hurtigt at gå med tørklæder, for ellers sad en af de mandlige advokater og gloede upassende på mine bryster, når jeg afleverede opgaver til ham. Det var ubehageligt. Jeg har en helt almindelig barm og var ikke nedringet eller udfordrende klædt. Da jeg startede som fuldmægtig, var der en mandlig kollega, som konsekvent cirka en gang om ugen tog om mig, klappede mig bagi eller på anden måde gik over min grænser fysisk. Jeg brød mig virkelig ikke om ham. Jeg har siden talt med andre kvinder i samme afdeling, som genkendte problemet. I dag ville jeg have sagt det til chefen, men dengang følte jeg ikke, at der var rum for det. Senere i en anden afdeling fik jeg en chef, som gloede så meget på mine ben, hvis jeg havde kjole på, at jeg følte ubehag og forsøgte at gå så meget i bukser som muligt. Han sagde, at hans kontakter var åbne i Outlook, så vi kunne se kundernes navne, men han havde låst hans elskerinders navne. Jeg var målløs over, at han skiltede med sin utroskab på den måde. Han sagde en del upassende kommentarer til min kvindelige kollega, som var single. Jeg slap heldigvis, men vi snakkede sammen om det os kvindelige kolleger og støttede hinanden. Tak, fordi I bringer alle de historier om sexisme. Grundlæggende er det sundt med denne debat, så unge kvinder kan lære at sige mere fra, end vi gjorde, for når man oplever sexisme hele tiden, bliver det på en eller anden måde desværre normalt.

54) Anonym kvinde, 32 år, som gymnasieelev + som bartender: Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg en lærer, som var single og sidst i 20’erne. Når vi lavede opgaver i timen, tog han runden bagom os piger. Det var ret tydeligt, at han kiggede efter udsigten til vores trusser, og det var altid de piger med de korteste nederdele og mest nedringede bluser, der blev kaldt op til tavlen. Jeg sagde på et tidspunkt fra. Det gik ud over mit endelige snit. Der var ikke eksamen i faget, så vi fik karakterer på baggrund af vores årsindsats. Selvom jeg havde fået 10 i alle afleveringer, altid var forberedt og var den, der altid hjalp de andre, fik jeg en flere trin lavere karakter. Hans bemærkning var, at “jeg selv var ude om det”. I starten af mine 20’ere arbejdede jeg som bartender. Min daværende kæreste arbejdede samme sted, og vi stod oftest i bar sammen. Da diskoteket fik nye ejere, blev jeg kaldt ind til samtale. Den nye ejer lod mig forstå, at jeg ikke kunne stå i bar med min kæreste, da han forventede “velvillighed”. Der skulle “deles nogle telefonnumre ud til nogle kunder” under sådan en vagt – for så købte de mere. Jeg sagde op kort tid efter. Min kæreste valgte at tage den nye chefs parti og mente, at “det var jo ikke noget problem”. Det kostede forholdet.

56) Anonym kvinde, 61 år, lokaljournalist: Episoden foregik 12. august 1981. Jeg skrev datoen ned, for jeg blev SÅ overrasket, men dengang var der slet ikke fokus på sexisme. Jeg var 21 år og journalistpraktikant på en lille avis, hvor byens journalister forud for byrådsmøder fik lov at kigge aktuelle sager med bilag igennem for at kunne skrive faktuelt korrekt om dem. Denne dag var kommunaldirektøren også til stede, og da alle andre - på nær mig - var gået, kom han hen til mig og sagde: "Jeg er 39 år og er ikke interesseret i at ændre mit liv hverken to eller tre gange, men du er nu sød. Jeg har gjort det til et princip at sige det til folk, jeg føler sådan for." Ordene faldt, mens han nærmest lå hen over bordet, hvor jeg sad og læste byrådssager. Hold kæft, hvor jeg følte mig intimideret og fanget i en fælde. Jeg var nødt til at have en god arbejdsrelation til ham som kilde til politiske kommunalartikler, men han overskred i den grad den faglige relation, jeg troede, vi havde. Jeg havde lejet mig ind i et hus, som en af lokalpolitikerne lejede ud, og det havde kommunaldirektøren åbenbart fået at vide. I hvert fald fortsatte han: "Men nu kommer du jo også til at blive nabo til mig, så behøver jeg ikke mere spørge, hvor du bor." (Det havde han gjort dagen før, hvor jeg blev briefet om en anden sag, jeg skulle skrive om). Stemningen i lokalet emmede af hans ønske om sex. Hans øjne fulgte mig både i lokalet og til byrådsmødet om aftenen. Nogle dage senere tilbød han mig i øvrigt ”et kursus” i budgetlægning og kommunens økonomiske forvaltning (som jeg bare gled af på). Det påvirkede mig meget. Jeg følte mig intimideret – og jeg husker stadig episoden i dag snart 40 år efter.

58) Stine, 35 år, lærer: Jeg arbejder som lærer, og jeg har oplevet, at min daværende nærmeste leder gik forbi mig og en anden mandlig kollega ved kopimaskinerne. "Dér har vi jo lærerværelsets bedste skinke!" udbrød min leder og kiggede op og ned ad mig. Han og min mandlige kollega smågrinte, og jeg fik smilet lidt akavet og sagt noget i retning af: "Nå, nå, da, hold da op, hæ, hæ". Da lederen gik, spurgte min kollega, om jeg var okay. Jeg sagde, at jeg syntes, at det var meget ubehageligt og grænseoverskridende. Min mandlige kollega var enig, men ingen af os formåede i situationen at sige fra, men stod i stedet og ”smågrinede” som et par idioter. Jeg gik efterfølgende til en anden leder og fortalte om episoden, som jeg syntes, var dybt upassende og gjorde mig vildt utilpas. Denne leder (kvinde) talte med min nærmeste leder og var enig med mig i, at det var langt over grænsen. Han bad hende videregive en undskyldning på hans vegne. Han sagde ikke selv direkte undskyld til mig. 

60) Anonym kvinde, 20 år, tjener: Jeg har været tjener i en del år, hvor jeg har oplevet meget. Jeg har aldrig rigtig vidst, hvad jeg skulle gøre. Det er intimiderende som 17-årig at skulle sige, at man er blevet krænket af en mand til en mand. Der gik desuden rygter om, at der aldrig skete noget, hvis sexistiske situationer blev sagt videre. Ergo holdt jeg kæft til ledelsen, men tog kampen med den enkelte person. Betegnelser som ’luder’ og ’kælling’ var ikke unormalt at blive kaldt af mænd på cirka 40 år og op efter. Jeg er også blevet “bollet” bagfra (med uniform), mens jeg arbejdede, kaldt alverdens kvindeorienterede skældsord, slået i røven, taget på bryster, rørt på mit skød og så videre. Jeg skal hilse og sige, at tjeneruniformen på ingen måder er sexet. Jeg fik støtte fra enkelte kollegaer, tak, så de omtalte personer blev opsagt. Men kære mænd, hvordan kan I synes, det er fedt at opføre jer på den måde? Som jeg sagde til den ene mand, hvis datter var jævnaldrende med mig: “Kalder du også din datter en luder?” Jeg skriver min oplevelse med sexisme i håb om, at alle vil være modige nok til at stå frem og lære deres børn at opføre sig pænt mod andre mennesker. Er det så svært? Af respekt for jeres mødre, søstre, døtre, kærester, veninder og børnebørn. Snak pænt om det kvindelige køn. I ville ikke være her uden en livmoder.

62) Anonym kvinde, 66 år: Som forholdsvis nyuddannet arbejdede jeg i en afdeling, hvor jeg var ene kvinde. En af mine mandlige kollegaer havde for vane at give et klap eller nap i måsen. Jeg tænker, at han syntes, det var ret uskyldigt. Jeg forsøgte mange gange at italesætte, at jeg ikke ønskede hans berøring. Dog fortsatte det bare. En dag, da han igen nappede, drejede jeg rundt, gav ham en flad lussing og bad ham stoppe. Gæt, hvem der fik en advarsel?! Det er selvfølgelig helt uacceptabelt at slå en kollega, men jeg følte mig nedværdiget, undertrygt og vred.

64) Anonym kvinde, 23 år, studiepraktikant: For ikke så længe siden oplevede jeg under en studiepraktik, at snakken under en middagspause kom ind på gruppen Suspekt, som jo er kendt for deres ret seksuelle tekster. Jeg fik formuleret mig uheldigt og kluntet, og dette fordrejede mine daværende mandlige kollegaer, så jeg resten af min tid på stedet skulle høre for, at jeg minimum skulle have fem øl for at gå ud og give blowjobs på mænd, der var over 40 år. Mine mandlige kollegaer, der jokede om det, var alle +40 år. Når en udefrakommende kom på besøg, blev jeg altid præsenteret som hende praktikanten, hvor man lige skulle vide, ''hvad der skulle til''. Hver gang det blev bragt op, gav jeg verbalt såvel som nonverbalt udtryk for, at jeg ikke var komfortabel i situationen. To gange sagde mine kvindelige kollegaer fra. Min daværende chef sagde ingenting, når der blev joket om det. Det var meget grænseoverskridende, og jeg har forsøgt at fortrænge det siden, fordi jeg skammede mig over at være offer for en klam fantasi. Takket være Sofie Linde og alle de andre seje kvinder har jeg turdet fortælle om min oplevelse. 

66) Anonym kvinde, 48 år, børnehave, på café, som ansat i en kirke: Jeg arbejdede i en børnehave, hvor en ældre, mandlig medarbejder gav mig et ordentligt klask i røven foran kollegaer og børn. Der blev bare grinet, og jeg blev ildrød i hovedet. Jeg husker stadig, hvor skamfuldt det var, selvom det er mange år siden nu. Jeg har også arbejdet i køkkenet på en café, hvor en mandlig gæstemusiker spurgte til datoen på min fødselsdag. Jeg svarede den 13., hvorefter han kiggede op og ned ad min krop og lummert konstaterede, at jeg da godt nok ikke havde været særlig uheldig med den krop på trods af min uheldige fødselsdato. En mandlig medarbejder i en kirke skulle engang lige forbi mig, hvilket han brugte som undskyldning til at gribe godt fast om mine hofter. Jeg har også fået "kærlige" sms'er fra en kollega, som er gift. Det er jeg også. Jeg måtte droppe samarbejdet med ham. Det har været så specielt at skrive disse oplevelser ned, da jeg altid har båret på denne lidt skamfulde følelse af, at det nok var min egen skyld. Men det letter, når jeg træder et skridt tilbage og læser mine egne ord. Hvordan kunne det dog være min egen skyld?! Det er skønt, at så mange kvinder rejser sig i en fælles bølge! Tak for et godt initiativ.

68) Anonym kvinde, 33 år, som studentermedhjælper i en virksomhed: Da jeg var i starten af 20’erne, var jeg studentermedhjælper i en virksomhed. Direktøren var omkring 40+ år, gift og havde små børn. Alligevel skrev han inde fra sit kontor mails til mig i løbet af hele dagen om, hvor meget han tændte på studine/chef-fantasien. Han kunne også finde på at komme ind på fælleskontoret og fortælle, hvordan unge kvinder som mig bare skulle have en ældre og erfaren fyr. Ingen sagde noget, heller ikke mig. Jeg havde brug for jobbet. En dag tilbød han mig et lift op til stationen. Jeg sagde nej tak, men han insisterede. Hele turen talte han om, hvor meget unge piger tændte ham. Jeg snakkede udenom og nævnte, at jeg skulle hjem og løbe, hvortil han svarede, at han også bedst kunne lide hjælpeløse piger med ondt i benene, der ikke kunne løbe væk. Jeg arbejdede der i to år. Det stod på alle to år. 

Modelfoto. (Foto: Getty Images)

70) Anonym kvinde, 31 år, som kirkesanger: For 10 år siden, da jeg var startet på studie i Århus, var jeg så heldig at ’slippe igennem nåleøjet’ og få et attraktivt og rigtig godt betalt fritidsjob som sanger i en af byens kirker. Kirkens organist, en midaldrende mand, stod for at hyre os sangere ind til højmesser, begravelser, bryllupper og andre kirkelige handlinger. Mellem jobbene skrev han mange og lange sms’er til mig omhandlende intime fantasier om os. Han greb også altid fat med begge hænder i taljen på mig, rørte mig på numsen, når han krammede mig ved ankomst til arbejdet, og han bad mig altid om at blive og øve stemmer med ham alene efter en arbejdsopgave var udført. Her foregik også flere grænseoverskridende, kortvarige berøringer udenpå tøjet. Når jeg forsøgte at sige fra, ignorere beskeder eller undvige berøringer, gik det altid ud over, at jeg ikke blev hyret ind til arbejde og dermed ikke tjente nogle penge. Ingen i min musikalske vennegruppe forstod, hvorfor jeg efter et års tid stoppede på så attraktivt og godt betalt et job. Jeg husker tydeligt, at jeg ikke turde fortælle nogen, hvorfor jeg stoppede dér – af frygt for at blive beskyldt for at sende forkerte signaler og ‘gøre mig til’ for denne ældre mand.

72) Susanne, 38 år, på universitet, i en kiosk og som aupair: Først føler jeg nærmest, jeg skal undskylde og sige, at det ikke var så slemt, fordi jeg ikke blev direkte befamlet eller voldtaget. Men jeg bliver også irriteret over mig selv, fordi det, jeg oplevede, var virkelig ubehageligt og bare ikke i orden. Da jeg skrev speciale, havde jeg en vejleder, som var en meget anerkendt, ældre professor. Når jeg mødtes med ham på hans kontor for at tale om mit speciale, endte han altid med at komme ind på sin tid i Afrika og fortalte i detaljer om "negerdamer med store bryster og store negerpikke", og at han ikke ville have sex med damerne på grund af aids. Det skete op til flere gange, og jeg sad altid målløs med et nervøst smil, fordi jeg ikke anede, hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg fik en fornemmelse af, at han nød at se, hvordan jeg blev ilde til mode og ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Det endte med, at min kæreste kørte mig til de sidste par møder og sad og ventede ude foran. Jeg overvejede at klage over ham, men turde ikke, fordi jeg følte, at han stod med min fremtid i sine hænder, og jeg var bange for ikke at blive troet på. Jeg synes, at det er sjældent, man bliver mødt med forståelse, når man fortæller om disse oplevelser. Man bliver oftere mistænkeliggjort. I det hele taget har jeg oplevet mange ting med chefer/mænd, siden jeg var helt ung. Jeg har arbejdet i kiosk, hvor chefen sagde: "Jeg ville gerne i bad med dig", og hvor en mandlig kunde altid kom med sleske, upassende bemærkninger og tog min hånd. Jeg fik altid en knude i maven, når han kom, fordi han var så ubehagelig. Da jeg var aupair i Frankrig som 19-årig, havde jeg den sødeste familie, men der var knas i deres ægteskab. En dag spurgte faren, om jeg ville med i kurbad i weekenden. Jeg troede, han mente sammen med børnene, så jeg sagde ja. Det var ret akavet, da han hentede mig, og det åbenbart var ment som en date. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Så jeg undgik ham bare. Jeg er glad for, at emnet bliver taget op, og der er så meget fokus på det, så mine døtre forhåbentlig får det nemmere, når de bliver voksne og skal ud på arbejdsmarkedet.

74) Anonym mand, 29 år, konsulentbranchen: I min rolle som koordinator på min arbejdsplads (som primært er mandsdomineret) har jeg gentagne gange oplevet ubehagelige kommentarer af seksuel karakter fra en kvindelig overordnet. Kvinden hjælper mig med at planlægge sessionerne, og hun har i den forbindelse over en årrække kommet med adskillige kommentarer om sex, nøgenhed med videre, når vi holder møder sammen. Jeg har blot trukket på skulderen og sendt et skævt smil i hendes retning. Men min grænse blev mødt, da vi tilbage i starten af i år skulle afholde en af de føromtalte sessioner, hvor vi sad i fælles plenum med cirka 30 kollegaer (som alle rangerer højere end mig). Det var i vintermånederne, og jeg var derfor småforkølet, så jeg indleder mødet med at undskylde for, hvis jeg lyder tilstoppet, hvorefter hun afbryder mig og højt i lokalet siger, at det ”skulle jeg da lige have fortalt hende i går, inden vi kyssede”. Kommentaren blev mødt primært af stilhed, men enkelte fnisede hist og her i lokalet. Episoden gjorde, at jeg følte mig meget lille, hvilket ikke er så rart, når man skal stå for en to timer lang session overfor kollegaer. Jeg følte mig næsten tvunget til at grine af kommentaren, da hun jo var min overordnede og kvinde.

76) Anonym kvinde, 38 år, klassisk musiker: Jeg er klassisk musiker og forstår slet ikke, at der endnu ikke er fokus på dén branche i forhold til sexisme – for det er SÅ udbredt! Allerede på konservatoriet startede det med en utrolig rå og sexistisk tone fra professorer og lærere. Det var en konstant jargon, der gennemsyrede alt. Det var alt fra "smag på min sæd" til "hun får bare ikke pik nok". Hvis man ikke grinede og gav tilbage i samme tone, var man en snerpet sippe. Det var også bagtalen, hvor en professor fx sagde til de andre studerende om en kvinde, at hun kun havde den succes/mulighed for at spille professionelt, ”fordi hun gik i seng med de rigtige, høhø”. Det var kommentarer HVER dag. Efter uddannelsen har jeg som freelance orkestermusiker måttet finde mig i at blive gramset på og i upassende "knus". Hvis man siger fra, bliver man ikke hyret en anden gang. Efter en sen koncert fik jeg engang en kørelejlighed med en venlig kollega, som var tæt på pensionsalderen (jeg var ikke blevet 30 på det tidspunkt). Det var sådan set hyggeligt, men da han satte mig af, kyssede han mig uopfordret og gramsede løs på en pludselig og overfaldsagtig måde. Jeg var chokeret. Jeg fik trukket mig fri og kom ud af bilen, men jeg har aldrig fortalt det til nogen, for jeg havde jo selv sagt ja til kørelejligheden... Efterfølgende har kollegaen fortalt rundt om i miljøet, at jeg er løs på tråden og "har noget" med hvem som helst. Jeg spiller et traditionelt mandeinstrument, og til prøvespil/audition om fast job er jeg typisk den eneste kvinde blandt cirka 45 mænd. Her har jeg oplevet at gå forbi nogle fastansatte, som "tilfældigt" har sagt højt: "Jeg knepper gerne damer, men de har ikke noget at gøre til audition." 

78) Anonym kvinde, 51 år: I 2016 blev jeg indlagt akut på sygehus med galdestensanfald. Jeg havde næsten ikke sovet i to døgn, var rigtig dårlig tilpas og i store smerter. På sygehuset stiller lægen sig ved sengen og begynder at stille mig om nogle familiære spørgsmål: Er du gift? Har du børn? Hvor gamle er de? Hvor jeg bor?  Jeg tænker, at han gør det for at få mig til at slappe af. Samtidig med at han udspørger mig, står han konstant og kører sin hånd op og ned ad mit højre ben, hvilket jeg føler meget intimiderende og ubehageligt. Da jeg på spørgsmålet om antal børn svarer "to", siger han til mig: "Så du er altså uproduktiv." Jeg bliver ret underlig tilpas og tænker, at det må være hans specielle form for humor, der gøre sig gældende. Jeg syntes ikke, det er normal opførsel af en læge. Jeg siger dog intet.

80) Anonym kvinde, 27 år, lærer: Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg en lærer, der var i starten af 30’erne. Han havde i løbet af årene meget svært ved at holde øjenkontakt med mig, da hans øjne hele tiden røg ned til mine bryster. Første gang, som jeg husker mest tydeligt, var endda til en årsprøve i 1.g. Det var dybt ubehageligt og svært at holde fokus på det faglige. Efter gymnasiet skrev han til mig et par gange over Messenger, da han gerne ville have, at jeg skulle hjem og se hans hus... Da jeg afviste ham, begyndte han at skrive med min veninde i stedet. I dag arbejder jeg selv som lærer. Jeg har en mandlig kollega i slut 40’erne, som har en sexistisk og upassende humor, fx joker han med, at "ledelsen skal stoppe med at ansætte unge kvinder, for de skal alligevel hjem og have børn", og "hvorfor skal piger altid være så sensitive i konflikter, mens drenge er meget bedre?". Dette er dog ikke det værste. Han har nemlig i mange år været efter nye, unge kvinder på jobbet. Han taler højt, grimt og skælder ud. I maj i år blev det min tur, da han kom hen og skældte mig ud foran flere af mine kollegaer. Tiden lige efter var jeg ret utryg ved ham, og flere af mine kvindelige kollegaer kom til mig med lignede historier. De mandlige responderede med, at "sådan er han", og "han er også lidt firkantet…" Jeg synes ikke, at voksenskældud hører hjemme på en arbejdsplads. I dag undgår jeg ham og ærgrer mig over, at han er lærer. Sikke et forbillede. 

82) Anonym kvinde, hotel: Jeg arbejder som receptionist på et hotel, hvor jeg har nattevagter. Jeg havde en kollega, der gennem længere tid kom med kommentarer om alt ved mig, også af flirtende karakter. Det peakede en nat, hvor jeg stod og ordnede noget administrativt i receptionen. Min kollega skulle i byen med nogle af gæsterne, og han kom hen og begyndte at fri til mig og spurgte, om vi skulle giftes: "Det er jo dig, jeg gerne vil have." Han ville danse tæt, optrådte med en dans foran mig og sagde om sig selv: "Jeg er da en lækker fyr". Efter cirka 20 minutter gav han op. Mens han gik ud ad døren, sagde han: "Ain't no pussy tonight guys" til gæsterne, der begyndte at grine. Efterfølgende fortalte jeg det til hans chef, der også begyndte at grine og svarede: "Så troede han lige, at han kunne få noget dyt her." 

84) Anonym kvinde, 27 år: Jeg har virkelig mange oplevelser med sexisme på min forhenværende arbejdsplads. Der var ”mærkelige” massager midt i det hele, spørgsmål om mit sexliv og så videre. Til et arbejdsseminar med overnatning og festlig middag, fortalte en mandlig kollega, at jeg lignede en “Fluffer”. Jeg måtte google, at det åbenbart er dem, der under optagelser af pornofilm holder mandens lem erigeret i pauserne, oftest med oralsex. Han grinte. Jeg meldte episoden til min chef. Jeg blev bedt om at tage en “stram - gerne lidt nedringet kjole på” til årets julefrokost, da jeg skulle sidde ved siden af den mandlige ejer af firmaet. For det var kutyme, at han sad ved siden af de “nye, smukke kvinder”, og at den kvindelige ejer sad ved siden af årets bedste mandlige sælgere. Ejerne er i øvrigt gift. Jeg byttede rundt på mit bordkort, da jeg kom. Ikke på vilkår, at jeg skulle sidde der! Til et andet seminar med overnatning gik der noget galt med fordelingen af værelser, så min mandlige chef fortalte mig, at jeg bare kunne sove på hans værelse – men at de andre i firmaet nok ville synes, at det var lidt mærkeligt. Jeg håber, at disse små historier kan give et billede af den hverdagssexisme, som foregår hele tiden.

86) Charlotte, 38 år, efterskolelærer: Jeg oplevede det på en tidligere arbejdsplads, som nyuddannet skolelærer på en efterskole. Min chef var forelsket i mig, og det stod på i cirka to år med sms’er, blikke og komplimenter. Jeg havde ikke luret det helt til at starte med. Da jeg endelig en dag fortalte ham, at han ikke var min type, og han kunne glemme alt om, at det en dag blev “os to”, fik jeg fra den ene dag til den anden ekstravagter, alle fredagseftersidninger, tvungen lejrskole, jeg blev sat på alt med “problembørnene”, fik specialklasserne, fik skældud foran elever og kolleger, fx om hvorfor jeg havde parkeret min bil et andet sted end jeg plejede, og at han kendte mine “cowboytricks”, så jeg kunne køre hjem før tid. Jeg fik også overleveret 50 stile en fredag eftermiddag kl.16.00, som skulle være rettet til mandag morgen kl. 08.00 og meget, meget andet. Den chikane stod på i omkring et halvt år, indtil jeg var helt udbrændt. Jeg meldte mig syg. Jeg fik ingen hjælp fra min fagforening, fordi de krævede sms’er og mails som bevis, men jeg havde desværre slette alle disse, da de gav mig kvalme. Fagforeningen spurgte endda, om jeg havde “spillet med på legen” med chefen, fordi jeg ville opnå noget som nyuddannet skolelærer, men jeg var i et godt og nyforelsket forhold derhjemme. Jeg vendte ikke tilbage, men måtte gå sygemeldt i cirka et år med tristhed og frygt for, at psykiske chikane skulle gentage sig på en ny arbejdsplads. Jeg fik dog psykologhjælp igennem min søde kvindelige læge, som jeg betroede mig meget til, fordi hun som den eneste troede på mig.

88) Anne, maler: Jeg lå nede på gulvet og malede en meget lige kant, så jeg lå jo nede på knæ. Og da han (en kollega, red.) så gik forbi, så stak han hånden ned bagfra i mine bukser, så han fik fingeren ned i revnen på mig. Og så skyndte han sig at gå hurtigt videre og grinede samtidig med, at mange andre stod og grinede og syntes, at det var rigtig morsomt, at han turde gøre det. Jeg ved ikke, om han syntes, at det var hans ret at gøre det. Men han syntes i hvert fald, at det var meget sjovt. Og jeg prøvede faktisk at sparke ud efter ham, for det var godt nok over grænsen. Det gjorde jeg helt automatisk. Det var sgu for klamt.
---
Maleren Anne blev udsat for seksuel chikane af mandlige kollegaer og chefer. Hun fik ingen hjælp, når hun klagede. ALT.dk har fået hendes historie, læs den her:

Anne blev nedbrudt af seksuel chikane: ”Det knækkede mig til sidst"

90) Anonym kvinde, 24 år, byggemarked: Jeg havde i en periode et studiejob i et byggemarked. Her oplevede jeg, at en afdelingsleder flirtede med mig på arbejdet, sendte mig lumre beskeder, når jeg kom hjem, og en enkelt gang dukkede han op på min hjemmeadresse. De lumre beskeder blev blandt andet sendt, når han var ude med sin bedste ven, som var byggemarkedets souschef. Desuden var afdelingslederen også kærester med min kollega, som i øvrigt var min chefs datter. Jeg gik i en længere periode med meget skyldfølelse over episoderne. Til sidst knækkede filmen, og jeg blev af andre kollegaer opfordret til at gå til byggemarkedets varehuschef. Men her blev jeg mødt med: “Er du sikker på, at du ikke er kommet til at kysse med ham til en fest?” og “du har nok flirtet med ham uden selv at lægge mærke til det”. Mødet med varehuschefen sluttede af med kommentaren om, at “afdelingslederen har jo altid bare været glad for piger”. I dag er der stadig problemer med, at afdelingslederen sender lumrer beskeder til de nye, kvindelige kassemedarbejdere. Men det er jo åbenbart helt okay, for han er bare pigeglad...

92) Anonym kvinde, 43 år, akademiker: Jeg har haft flere oplevelser med sexisme som ung. Første gang var jeg 15 år. Jeg var aktivitetsmedarbejder på en sommerlejr for udsatte børn, hvor den mandlige leder var mindst 30 år. Jeg synes, han var hyggelig og sjov, og vi arrangerede mange aktiviteter sammen for børnene. Da ugen var gået, var der fest om aftenen, og her måtte jeg nærmest flygte hjem, fordi han tog på mig, ville kysse mig, og til sidst blev vred og aggressiv, fordi han mente, at jeg havde lagt op til ham hele ugen og "stillet ham sex i udsigt". Jeg var jo bare et stort barn, der synes, han var en sjov voksen. Det var SÅ ubehageligt. Ingen af de andre tilstede hjalp mig – heller ikke de voksne. 

I 2.g havde vi en lærer fra USA på ca. 40 år, som var her på kulturudveksling. Han snakkede meget om at skulle opleve så meget som muligt af den danske kultur. Derfor fik han på en eller anden måde arrangeret, at der var studenterfester hjemme hos ham, og han tog ofte med os i byen. Han var sjov og hyggelig. I slutningen af året modtog jeg igen en invitation til "klassefest" hos læreren, men da jeg kom, var der kun ham, en anden mandlig elev og mig. Jeg troede først, at jeg bare var kommet for tidligt, men kort tid efter begyndte læreren at røre ved mit lår, prøvede at kysse mig og snakkede om, at han var lun på mig. Den anden elev grinede og sagde noget om, at han nok skulle videre. Jeg var naiv nok til at forsøge at fortælle læreren, at jeg ikke havde følelser for ham, og at det var ret upassende adfærd, han havde gang i – men han var ligeglad, og det blev ubehageligt, inden jeg kom ud af huset. Jeg var rystet bagefter. Da læreren var rejst hjem til USA, væltede det frem med historier om lignende adfærd overfor andre piger på skolen.  

Som 19-årig arbejdede jeg på en café som tjener. Min mandlige chef havde allerede, før jeg blev ansat, gjort sig for vane på sene arbejdsdage at forsøge at knipse de kvindelige tjeneres bh’er op, når han gik forbi os bag baren. Det var noget, der blev grinet højlydt af i kredsen af stamkunder, og noget man bare måtte finde sig i, hvis man ville have jobbet. Jeg blev der ikke ret længe. 

Derudover er der al hverdagssexismen, som jeg både som ung og nu som ældre oplever. Som ung var det meget bemærkninger om min krop og mit tøj på gaden, som ældre er det måden, der indimellem bliver talt og joket om kvinder på på min arbejdsplads. For to år siden havde jeg en episode med en kunde, som ud af det blå begynder at massere min nakke under et møde. Der var 24 andre til stede, og ingen sagde noget – heller ikke mig selv. Jeg frøs fuldstændig. Bagefter fik jeg diverse kommentarer om, at jeg da nok kendte kunden bedre, end de havde forventet. Min chef reagerede dog promte, da jeg fortalte om oplevelsen og sørgede for, at jeg ikke fik noget med den kunde at gøre igen. 

Jeg håber, at I stædigt vil fastholde fokus på det her emne. Vi er langt fra i mål!

94) Helle, 67 år, hos lægen: Mens jeg sidder og læser alle de vidnesbyrd om sexchikane fra andre, kom jeg til at tænke på en episode fra min unge dage. Jeg var midt i tyverne og skulle til rutinemæssig gynækologisk undersøgelse hos min praktiserende læge. Da jeg lå i gynækologisk leje med benene i bøjlerne, gik han to gange forbi mit ene knæ og kom tilfældigt til at “strejfe”, så jeg tydeligt kunne mærke hans erigerede lem. Jeg blev gal indeni, men sagde ingenting, men der var ingen tvivl om, at han vidste, at han var gået over stregen, og det skete aldrig igen. 

96) Frederikke, 26 år, butiksansat: Jeg var 15 år og lige startet på mit første job i en kendt, dansk dagligvarebutik. Det var sommer, og jeg var iført sorte strømpebukser inde under mine shorts. Da jeg møder op, giver min chef mig elevatorblikket og siger, at jeg har for udfordrende tøj på. Han fortæller, at der er mange klamme, gamle mænd i butikken, der kigger efter unge piger som mig. Det var voldsomt ubehageligt at blive seksualiseret på den måde imod min vilje. Jeg skammede mig så meget og gik hele dagen og forsøgte at gemme mig væk. Siden den dag har jeg haft ekstremt konservativt tøj på, når jeg er på job for ikke at møde lignende kommentarer.

98) Anonym kvinde, stor dansk virksomhed: Som 14-årig gik jeg med aviser, hvor en bil sænkede farten og fulgte mig et godt stykke. Der sad to unge mænd, som ville have mig med ud at spise is. Jeg sagde nej, og de kørte. Det løber mig koldt ned ad rykken at tænke på, hvis min datter skulle udsættes for sådan nogle mænd. Som voksen har jeg oplevet, at en kollega ved sin afsked fortalte vores afdeling (i en stor dansk virksomhed), at vores chef havde lagt massivt an på hende. Hun havde skriftlig dokumentation på chikane, og hun havde fortalt alt til HR-chefen. Vi andre besluttede som afdeling, at vi måtte reagere. Vi kontaktede i fællesskab HR-chefen til et fortroligt møde, hvor vi fortalte, at vi var meget rystede. Desuden var vi i tvivl om, hvordan vi som team skulle tackle kommende situationer, hvis den pågældende chef igen ville ansætte én, han var interesseret i. HR-chefen beroligede os med, at vi var nogle gode kollegaer og lovede, at vi aldrig skulle være bange for at komme til at stå i lignende situation igen. Derefter gik han direkte til vores chef og fortalte om vores møde. Chefen læste en undskyldning op, hvor han efterfølgende forsvarede sig med, at de begge havde været lige gode om det. Hele sagen sluttede med, at HR slettede dét afsnit i personalehåndbogen, hvor der stod, at man i virksomheden skulle opføre sig etisk forsvarligt overfor hinanden. Det var faktisk hele håndteringen fra HR, der efterfølgende har fyldt mest for mig. Et kæmpe tillidsbrud, som har gjort, at jeg aldrig vil gå med noget som helst til dem nogensinde igen. Jeg har efterfølgende haft stress- og angstsymptomer.

100) Anonym kvinde, 43 år, ledelsesrådgivning, havde et forhold til én af sine ledere: Jeg kunne ikke holde til, at den ene chef havde en ekskluderende adfærd - mobning, kunne man også kalde det - mens den anden chef konstant var på rov efter nye kvinder på arbejdet og skiftede imellem at gøre tilnærmelser og gøre det forbi med mig. Jeg har efterfølgende mærket en vrede i forhold til begge ledere. Det undrer mig stadig, at den anden leder i firmaet ikke tog nogle snakke om arbejdsmiljøet med mig. Ingen havde tilsyneladende blik for det rod, som hans makker skabte med sine konstante tilnærmelser til kvinder, både ansatte, kunder og løst tilknyttede. Jeg ved jo godt, at jeg selv blev fanget ind af en leders charme. Derfor kan man spørge, om det er sexisme? Jeg har af samme grund aldrig sagt det højt før med denne vinkling – men jeg synes, at det er helt langt ude dét, som jeg blev præsenteret for af ledelsen (og mangel på samme). Jeg opfatter min leders tilgang til kvinder som uhørt sexistisk – bare next level, hvor han går hele vejen. Og hvor det i den grad har betydning for formaliteterne jobmæssigt. Jeg fandt (for sent) ud af, at han var totalt upålidelig, og at hans indlevelse og sødme var noget, som han “tændte for”, når han fik impulsen til at erobre en ny kvinde. Denne 'brug og smid væk'-tilgang til kvinder er et alvorligt problem, når det fletter sig ind i chef/ansatte-relationerne. Jeg mærkede problemerne på den måde, at det påvirkede de formelle møder, der omhandlede min ansættelse.

102) Maja, 35 år, psykolog: Under mit praktikforløb, da jeg uddannede mig til psykolog, oplevede jeg flere ubehagelige interaktioner med den mand, der skulle være min vejleder og supervisor. Arbejdet bestod i at lave terapi og rådgivning til en særlig sårbar gruppe. Jeg var helt ny og skulle ofte have individuel supervision fra min vejleder. Ved en af de første supervisionstimer begyndte han at tale om sit sexliv, som han mente var rigtig godt – der var bestemt ingen problemer dér, selvom han var en ældre mand. Han gjorde også meget ud af at fortælle mig, at hans kæreste var yngre, lignede mig, og i øvrigt havde arbejdet samme sted, da de mødte hinanden. Jeg havde ikke lyst til at høre om hans sexliv, og jeg havde ikke inviteret til den viden på nogen måde. Men jeg var afhængig af hans vejledning i forhold til det arbejde, jeg skulle lave, og jeg følte, at jeg derfor var nødt til at blive siddende til "supervisionen". Det skete en gang mere efterfølgende. Jeg fik intet ud af resten af mine timer med ham, og jeg var konstant på vagt overfor ham. En dag stod jeg alene i køkkenet og lavede en kop te. Han kom hen, stillede sig tæt op ad mig og sagde: "Du ser bare så godt ud i nederdel. Så dejlig feminin." Jeg havde ikke nederdel på resten af min tid dér. Da jeg efter mange år delte min oplevelse med en psykolog-kollega, svarede hun, at hun havde hørt flere kvindelige kollegaer, der havde været i praktik hos ham, fortælle det samme. 

Artiklen er opdateret 10. marts 2021 med afslutning på indsamling af vidensbyrd om sexisme på jobbet. Mange tak til ALLE, der har bidraget til artiklen!

(Opdateret og redigeret af ALT.dk-journalist Susanne Baden Jensen)