Jennie Karlsson og Allan Straus Testamente

Foto: Heidi Lundsgaard "Drengene har fået at vide, hvad der står i testamentet. Det er en god fornemmelse," siger Jennie og Allan.

"Drengene har fået at vide, hvad der står i testamentet"

Jennie Karlsson og Allan Strauss havde helt styr på, hvordan de ønskede at blive begravet, når den dag kom. Men først da Allan for anden gang blev ramt af en blodprop, fik de sikret økonomien for hinanden med et testamente.

"Nu hvor I ikke er gift, har I vel sørget for at sikre hinanden?" Efterhånden som Jennie Karlsson og Allan Strauss kom lidt op i årene, fik de stadigt oftere det spørgsmål fra deres omgivelser. Og jo, 46-årige Jennie og 50-årige Allan mente nok, de havde nogenlunde styr på papirerne.

Parret har været sammen i 26 år. Jennie arbejder efter 22 år som postbud i dag som kirketjener. Allan er truckfører på havnen i Skagen. I 2000 købte de hus i byen og var enige om, at de skulle eje halvdelen hver. Ud over at få det på plads, gjorde de ikke yderligere.

LÆS OGSÅ: Ekspertens råd: Sådan får du styr på arven

Da sønnen Lasse kom til verden i 2004, henvendte de sig til en advokat for at høre, om de skulle foretage sig noget arvemæssigt. Her lød beskeden, at det behøvede de ikke, så længe de havde stor gæld i huset, og barnet var deres fælles.

Som en sikkerhed for hinanden forsøgte de at tegne en krydslivsforsikring. Det var dog kun Jennie, der kunne tegne sådan en forsikring – og derved sikre Allan en sum penge, hvis hun gik bort. Forsikringsselskabet vurderede, at Allans helbred var for dårligt til, at han kunne sikre Jennie.

"Det bekymrede mig egentlig ikke. Jeg tænkte, at jeg nok ville flytte fra huset alligevel, hvis Allan gik bort, og jeg blev alene med Lasse," siger Jennie.

To år senere bankende alvoren på, da Allan blev ramt af en hjerneblødning. Da han var ovenpå igen, foreslog Jennie, at de blev gift. Allan afviste og så lod de papirerne være, som de var.

Papirerne ikke i orden

I 2010 blev de forældre til endnu en søn, Mikkel, og når omgivelserne spurgte, om de som ugifte havde sikret hinanden, troede de, at alt var i orden. De ejede jo halvdelen af huset hver og havde derudover begunstiget hinanden i deres pensionsopsparinger.

I vinteren 2021 opdagede de, at papirerne ikke var i orden. Da Allan i februar ramt af en ny blodprop, tog de et møde med banken for at høre, hvor de stod, hvis han ikke kom tilbage på arbejdsmarkedet.

"Jeg tænkte dengang, at vi skyldte så lidt på huset, at jeg sagtens kunne købe børnenes andel, hvis Allan skulle falde fra. Det viste sig at være et drømmescenarie, jeg havde levet i. Jeg skal købe børnene ud til husets værdi, fik jeg at vide. Det ville jeg ikke kunne," siger Jennie.

Samstemmende forklarer parret, at de besluttede, at nu var det nu, de fik skrevet testamente. Gennem banken fandt de frem til FamilieTestamente, hvor de foruden selve testamentet, hvor de fik skrevet ned, hvad der skulle ske med deres værdier, når de gik bort, og også fik lavet en fremtidsfuldmagt.

LÆS OGSÅ: "Det føles rart": Mark og Schannie har sikret deres søn bedst muligt økonomisk

"Da Allans mor for mange år siden fik Alzheimers, gav det hans far problemer, at han ikke kunne agere på hendes vegne. For at undgå en lignende situation, tog vi fremtidsfuldmagten med," forklarer Jennie.

Med et job som kirketjener faldt det hende ikke svært at tage snakken om, hvad der skulle ske, når den første døde.

"Vi havde allerede på plads, hvordan vi ønsker at blive begravet," siger Allan.

At få testamentet på plads var mere omfattende, end de havde forestillet sig. Hvad skulle der ske med værdierne, hvis de begge gik bort? Skulle sønnerne i så fald havde arven udbetalt, når de fyldte 18 år? Eller skulle den båndlægges til senere... Den juridiske rådgiver drog mange aspekter omkring arven ind i snakken.

"Det var meget, vi ikke havde tænkt på," siger parret – og tilføjer:

"Nu ligger der en klar aftale, og vi har orienteret drengene, der har fået at vide, hvad der står i testamentet. Det er en god fornemmelse."

Se, hvad vi ellers skriver om: Døden og Interview

610x200_woordy_dmjpg.jpg