Ekspertens råd til testamente

Foto: PR Her får du advokatens bedste råd til dit testamente.

Ekspertens råd: Sådan får du styr på arven

De fleste har gjort sig tanker om, hvordan deres arv kan fordeles, men alligevel har meget få fået oprettet et testamente. Det kan der dog være mange gode grunde til at gøre, forklarer advokatfuldmægtig Emma Novak her.

Med et testamente kan I selv tage stilling til, hvordan I ønsker, arven skal fordeles. Alligevel er det noget, som de færreste danskere i følge advokatfuldmægtig Emma Novak får lavet:

"Som jeg plejer at sige: Har I en indboforsikring og en ulykkesforsikring? Det har de fleste, og de håber, at de aldrig får brug for det. Kun 13 procent af danskerne har et testamente, men man ved, at man dør, og at der en dag bliver brug for det," siger Emma Novak, som er advokatfuldmægtig ved DreistStorgaard Advokater og stifter og partner af FamilieTestamente.

Her er hendes råd til, hvad du kan bruge et testamente til, alt efter om du er gift, ugift eller single.

LÆS OGSÅ: "Drengene har fået at vide, hvad der står i testamentet"

Sådan opretter du et testamente

"Man kan godt skrive sit testamente selv eller finde en skabelon på nettet. Min anbefaling er dog, at man får juridisk rådgivning til at udforme det. Der er mange detaljer, man som privatperson ikke har kendskab til," siger Emma Nowak og fortsætter:

"Husk, at for at være gyldigt skal testamentet enten være underskrevet af to vitterlighedsvidner eller en notar ved domstolene skal bevidne, at du skriver under og sørge for, at det bliver opbevaret i Centralregistret for testamenter."

Ægtepar

Uden børn: Ægtefællerne arver som udgangspunkt hinanden. Når længstlevende går bort, går arven til afdødes forældre, søskende... eller længere ud i familielinjen – og der skal betales boafgift på 36,35 procent. Tag via et testamente selv stilling til, hvem der skal arve jer – og vær opmærksom på den såkaldte 30 procentsregel (se boks længere nede)

Med fælles børn: Når den første ægtefælle går bort, vil der være en tvangsarv til børnene på 25 procent af den samlede formue. Det kan være meget at skulle udrede i frie midler. Med et testamente kan man sikre længstlevende bedre, da tvangsarven så kun vil være 6,25 procent.

Med dine/mine/vores børn: Som udgangspunkt arver ægtefællerne halvdelen af hinandens bodel. Det vil sige, at længstlevende sidder tilbage med 75 procent af den samlede formue. Resten får afdødes børn i tvangsarv. Når næste ægtefælle går bort, arver hans/hendes børn det, der er tilbage. Det vil sige op til 75 procent af boet. Igen er min anbefaling et testament, da det ellers er et lotteri, hvor meget de enkelte børn arver.

Tænk også på en fremtidsfuldmagt

"Hvis man bliver ramt af demens eller anden sygdom, der gør, at man ikke kan varetage sine egne interesser, bliver man umyndiggjort og kan for eksempel ikke få adgang til bl.a. netbank. Hvis ens nærmeste skal gøre det, kræver det, at vedkommende bliver værge – en proces, der kan tage op til 12 måneder. Min anbefaling: Få i tide lavet en fremtidsfuldmagt, hvor du udpeger, hvem der skal varetage dine interesser, hvis du bliver syg."

Ugifte par

Hvis man ikke er gift, arver man ikke hinanden – uanset hvor længe man så har boet sammen. Uden børn kan man testamentere 100 procent til hinanden. Har man børn, arver de 100 procent efter først afdøde. Det vil sige, længstlevende risikerer at miste alt. Her kan man testamentere 87,5 procent af det, man ejer til den længstlevende samlever.

LÆS OGSÅ: "Det føles rart": Mark og Schannie har sikret deres søn bedst muligt økonomisk

30 procentsreglen og uskiftet bo

30 procentsreglen kan være en løsning, hvis du ikke har arvinger i lige linje. Går arven til næste led, skal der betales en boafgift på 36,25 procent. Her kan det være en fordel at testamentere 30 procent af formuen til en velgørende organisation – mod at de betaler boafgiften for de øvrige arvinger. Derved sparer arvingerne boafgift, og du støtter samtidig velgørenhed.

Uskiftet bo er en mulighed, ægtefæller kan vælge. Det vil sige, at den efterladte ægtefælle får råderet over formuen, som først fordeles mellem arvingerne, når længstlevende også er gået bort. Dette kan være en farlig cocktail: Ved uskiftet bo arver man ikke værdierne, man forvalter dem bare, indtil man selv dør. Det betyder, at arvingerne – ofte børnene – gerne må holde øje med, hvordan man bruger pengene. I mit arbejde oplever jeg, at præcis det punkt splitter mange familier. Jeg anbefaler derfor kun uskiftet bo, hvis man er i sidste fase af sit liv og udelukkende har fælles børn.

 

Singler

Børnene arver som udgangspunkt 100 procent. Har man ingen børn, arver forældrene eller boet går længere ud i familielinjen. Min anbefaling er, at man tager stilling til, hvem der skal arve og får lavet et testamente. Tænk også her på 30 procentsreglen.

Se, hvad vi ellers skriver om: Døden og Guide

610x200_woordy_dmjpg.jpg