“Jeg glemmer aldrig synet af min søster, der sidder tavst og ser på blomsterne på kirkegården"

 Hvad var det største højdepunkt for dig i 2021? 

"At udkomme med min debutroman Damaskus, der er en politisk thriller om en dansk kvinde, der rejser til Syrien som agent for FE. Jeg har næsten brugt seks år på den, godt nok mens jeg skrev en masse tv-serieafsnit også. Årets absolutte højdepunkt var, da Jyllands-Posten gav bogen seks stjerner. Hele familien stod i nattøj i køkkenet den fredag morgen, da der kom en sms fra pressedamen på Politikens Forlag, og vi skreg af jubel, da vi så anmeldelsen."

Hvad var lavpunktet?

"Min lillesøster mistede sin bedste ven i juli. Han blev ramt af et S-tog den lørdag aften, Danmark slog Tjekkiet. Han var 40 år. Jeg glemmer aldrig synet af min søster, der sidder tavst og ser på blomsterne på kirkegården efter begravelsen. Hun havde købt en stor, flot lyserød buket til ham. Han var graffiti-kunstner og hadede kønsstereotyper og kønnede farver. Han var et smukt menneske. De havde været bedste venner, siden de var 20. Om aftenen efter begravelsen kørte min familie og jeg på ferie til Amsterdam. Jeg tudede hver gang, vi passerede noget graffiti på motorvejen. Min søster er ti år yngre end mig, og jeg kan slet ikke holde ud, når hun er ked af det. Vi er kommet tættere på hinanden, efter det skete, men der er desværre ikke noget godt, man kan sige om sorg og savn af den kaliber."

LÆS OGSÅ: Johanne Schmidt-Nielsen: “Det får næsten mit hjerte til at eksplodere”

Hvilken udfordring kom bag på dig?

"Jeg er et rigtigt godt sted i mit liv. Jeg har skrevet en anmelderrost bestseller og kan endelig gøre det, jeg drømmer om. Men det kom bag på mig, hvor stor en udfordring det også var at få succes. At være på, at blive eksponeret hele tiden, at skulle sælge sig selv. Heldigvis har jeg gode folk bag mig på mit forlag, som kunne fortælle, at selv garvede stjerneforfattere bliver lidt kulrede, når de lancerer. Nu skal jeg bare acceptere, at det er en del af gamet. Men jeg tror, det er sindssygt vigtigt, at det bliver undtagelsen, så man får ro til at nyde at skrive."

Hvilken overraskende gave fik du i 2021?

"Andre forfattere har taget overvældende varmt imod mig efter min debut. Der er selvfølgelig nogle stjerner, der lever i deres eget luftlag, men de fleste er megasøde. Helt konkret er jeg på bogmesser og ved receptioner taget imod, som om jeg var en ny kollega, og jeg oplever, at de fleste har de samme glæder og udfordringer ved forfattergerningen. Man kan sagtens spørge hinanden til råds om ting. Nu skal jeg for eksempel ud at drikke kaffe med to forfattere, som er blandt mine store idoler."

Hvad tog du afsked med i 2021?

"Jeg har sagt farvel til mit pleaser-gen. Jeg er vokset op i krydsfeltet mellem et kollektiv og en traditionel arbejderklasseskole, og jeg har altid brugt meget krudt på at passe ind på andres præmisser. Det vil altid være vigtigt for mig at behandle andre godt. Men nu står jeg et sted i mit liv, hvor mine største drømme er gået i opfyldelse, fordi jeg har arbejdet hårdt for det. Jeg må godt være her på mine egne præmisser. Det var på tide, men bedre sent end aldrig."

Hvem gjorde størst indtryk på dig i 2021?

"Min syriske veninde Lilas fortalte mig, at hun for første gang i sit liv havde prøvet at falde i søvn på stranden. Hun flygtede fra Damaskus, fordi hun smuglede mad ind til familier i oprørsbelejrede områder, men en af hendes venner angav hende. Hun nåede med nød og næppe ud med sine to drenge, før hun blev taget. Det gjorde stort indtryk på mig. At falde i søvn i solen på stranden er jo noget af det bedste. For Lilas var det første gang nogensinde, og det skete, fordi hun føler sig tryg her i Danmark."

Hvilke planer har du for 2022?

"Jeg skal skrive en ny roman, opfølgeren til Damaskus, hvor min thriller-heltinde Sigrid Melin kommer ud på nye farlige eventyr for efterretningstjenesten. Og så er jeg ved at udvikle en ny krimiserie til tv sammen med min veninde Ida Mule Scott, som jeg lavede Oda Omvendt til Ramasjang sammen med. Hvis vi får finansiering til det, så får jeg en fantastisk hverdag. Vi har det sjovt, når vi arbejder sammen."

LÆS OGSÅ: 16 år efter kærestebrud: “Det var vigtigt for mig at få taget afsked”

Hvilke forhåbninger har du for det nye år? 

"Min roman udkommer på norsk og svensk i marts måned og til efteråret i Tyskland. Det er jeg spændt på at følge. Jeg har fået mange tilbud om at sælge filmrettighederne til bogen, men har indtil videre ikke sat dem til salg. Så jeg har et håb om, at jeg finder det rigtige match i 2022, så ”Damaskus” kan blive til en tv-serie. På de større linjer håber jeg på, at Danmark genfinder sin rolle som en ambitiøs aktør, når det gælder om at løse de fælles store problemer: Flygtningestrømme, klima og corona."

Hvad håber du ikke, vi gentager eller ser mere til i 2022? 

"Altså helt oplagt corona. Men jeg kan også godt undvære at høre mere om Donald Trump. Som i nogensinde. Han inspirerer jo andre statsledere til at læne sig mod autokrati. Sådan at hvis Trump kan påstå, at han er blevet frastjålet et valg, så kan vi vel også-agtigt. Det er en grum tendens."

Hvad ser du mest frem til ved 2022? 

"Jeg skal arbejde på nogle fede projekter, men det mest fantastiske er nok, at jeg for første gang i mange år er ved at skabe mig et arbejdsliv, hvor jeg både kan være ambitiøs og have tid til min familie. Hvor jeg ikke hele tiden behøver at have så forbandet travlt. Jeg har to drenge på 12 og 15, som godt stadig gider hænge ud med mig, og det vil jeg glæde mig til at nyde."