16 år efter kærestebrud: “Det var vigtigt for mig at få taget afsked”
For Anne Sophia Hermansen var 2021 året, hvor hun tog afsked med sin elskede eks-svigerfar, men også året, hvor alting pludselig lykkedes. 2022 bliver et år, hvor hun skal tage livtag med at fylde 50, se dødsangsten i øjnene, debutere som forfatter og holde en kæmpe fest.
Hvad vil du huske 2021 for?
"Jeg vil især huske 2021 for ét særligt døgn i august. Jeg var til en premiere i biografen, da jeg modtog en sms om, at min tidligere svigerfar lå for døden. Det fyldte mig med så dyb en sorg, at jeg græd gennem det meste af filmen – fordi han havde været et menneske, der havde mødt mig med stor kærlighed og fordomsfrihed."
"Tidligt om morgenen tog jeg til Lemvig for at få sagt farvel til ham, og jeg nåede heldigvis frem, mens han stadig var ved bevidsthed. Sammen med min tidligere svigermor fik vi et glas vin, mens solen gik ned over byen. Det var det sidste glas, han nød, før han langsomt gled ind i døden. Vi drak resten af flasken og en mere, mens vi fik klinket de skår, der var opstået, efter jeg for 16 år siden havde forladt deres søn. Det var vigtigt for mig at komme tilbage og få taget afsked og få sagt, at kærligheden til familien var ægte, selv om den var hørt op til deres søn."
Hvad var markant for dig ved året, der er gået?
"For mig var 2021 et år, hvor alt pludselig lykkedes. Jeg fik de bestyrelsesposter, jeg havde drømt om, de tilbud, jeg havde ønsket mig, og holdt flere foredrag, end jeg havde forestillet mig. Og omsider fik jeg taget mod til mig og søgt om orlov, så jeg påbegynder 2022 med at få sat ordene sammen til min første bog. Det er en livsdrøm for mig at få skrevet en roman, og jeg satser på, at den bliver begyndelsen på et forfatterskab."
Hvad ser du frem til ved det nye år?
"Til sommer fylder jeg 50 år, og det samme gør min kæreste, og vi kommer til at samle de mennesker, vi elsker, til en stor fest. Jeg har tænkt mig at holde en tale for ham, som jeg sikkert kommer til at hulke mig igennem, men it’s my party and I cry if I want to."
LÆS OGSÅ: Lærke Bagger: “Det var et maraton - jeg blev så syg bagefter”
Hvilke refleksioner har du over det år, der venter?
"Jeg har nu den alder, min far havde, da han blev dødsyg af kræft, og det fylder mig med rædsel, at livet kan være slut, når man kun er midtvejs. Derfor kan jeg godt være bekymret for, at jeg kaster mig ud i panikting de kommende år, udvikler hypokondri, hjemsøger lægen, får plastikoperationer, køber en rød sportsvogn eller begynder at spise vegansk i et forsøg på at styre min dødsangst. Vi får se. Nu skriver jeg i første omgang en bog."
Hvad skal vi lægge bag os i 2022?
"Facebook. Luk lortet, som de siger i regeringen. Blinke-smiley. "
Hvad skal vi holde fast i?
"Bøgerne. Under nedlukningen læste vi masser af bøger. Det skal vi fortsætte med, for vi er ikke kun krop, men også ånd."