Kvindelige iværksættere: Sådan tog vi springet

Tallene taler sit tydelige sprog. Kvinder er dårlige iværksættere. Og tager de endelig springet, så holder forretningen som regel kortere tid, end hvis det var en mand, der sad ved roret. Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Kim Klyver, professor og Ph.d. ved Institut for entreprenørskab og relationsledelse ved Syddansk Universitet har et bud på hvorfor.

- Egentlig er de mindst lige så gode som mænd. Hvis vi korrigerer for, at de oftere end mænd starter noget indenfor detailbranchen, der har en kortere levetid, så er de på niveau med mændene, når de starter noget op, siger han til ALTfordamerne.dk. Men det er der bare ikke særligt mange, der gør.

Hjemmefronten spænder ben
Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen, så var kun hver tredje iværksætter i 2012 kvinde. Kim Klyver peger på, at årsagen skal findes i tre grundlæggende problematikker.

- Vi har de samfundsmæssige barrierer, og så er kvindernes foretrukne arbejdsområder i servicefag så som sygepleje i høj grad monopoliseret af staten. Desuden er der de kognitive forskelle, siger han. Første årsag forklarer han med, at kampen for ligestilling har sine begrænsninger.

- De mange ligestillingsinitiativer, der gælder på arbejdsmarkedet, gælder ikke for iværksættere. Det drejer sig eksempelvis om barsel og barnets første sygedag, som rammer kvinder hårdere, siger han. Han mener også, at der på hjemmefronten er plads til forbedringer, når det gælder kvinders iværksættertrang.

- Der er heller ikke ligestilling i familierollerne endnu. Kvinder føler nok et større ansvar stadig væk, forklarer han.

"Jamen så starter jeg bare mit eget"
Cille Veje, der i dag er PR-ansvarlig for Diesel i Danmark og stifter af firmaet Cille Veje Oplevelsesdesign, og holder på baggrund af sine egne erfaringer foredrag om kvinder og iværksætteri. Ifølge hende er kvinders største fordel også er deres største svaghed.

- Det, der er vores styrke, er vores intuition, men det kan også være vores store hæmsko. Vi når at sætte scenarier op langt ud i fremtiden i stedet for bare at gøre det. Vi når at tænke "åh nej, hvad nu hvis der ikke er penge nok", inden vi overhovedet er gået i gang, siger hun til ALTfordamerne.dk.

Selv sprang hun ud som selvstændig, da hun som 24-årig var færdig på universitetet og kæmpede med at få job trods høje karakterer, en kandidat i oplevelsesøkonomi og et fyldigt CV. Hun mener, hun blev fældet på alderen og tænkte "jamen så starter jeg bare mit eget". Og det gjorde hun. Med stor succes.

"Jeg føler mig egoistisk"
- Man skal selvfølgelig lave sin research, budgetter og forretningsplan, inden man giver sig i kast med det. Og det tager tid, før det hele er rigtig oppe at køre. Men frygten, den skal du give fuldstændig slip på, hvis du vil starte dit eget. Du bliver nødt til at turde tage springet. Hvis du hele siden sætter dommedagsscenarier op, så hopper du aldrig, siger Cille Veje.

En anden kvinde, der også har startet sit eget op og for alvor stået med en stor beslutning, er Inge Vincents, der har stiftet sin egen keramikbutik med værksted, hvor hun sælger sit unika design. Hun gik fra en stilling på Statens Museum for kunst til skolebænken for at bane vej for drømmen om at leve af sin keramik. Hun kan godt forstå, at det kan være svært.

- For mig har det været, fordi jeg har følt mig egoistisk. Jeg tror, vi kvinder har enormt svært ved i den familiemæssige sammenhæng at tage det spring, det er. Jeg kunne kun, fordi min mand inden har haft enormt meget arbejde, og det på en måde var min tur, siger hun til ALTfordamerne.dk

Mister kontrollen
Også Andrea Luth og hendes makker Matilde Bisballe har stiftet deres eget firma. Sammen startede de i sommeren Glatteben.dk, som de driver ved siden af studie og job. De peger på, at kontrolgenet hos kvinder kan spænde ben:

- Kvinder har måske lidt mere brug for tryghed og har sværere ved at turde slippe kontrollen og tage en beslutning med uvisse konsekvenser, siger de. Og det er den tredje kvindelige iværksætter, ALTfordamerne.dk har snakket med også enig i.

- Der er helt klart nogle barrierer for at blive selvstændig, hvoraf nogle er særligt store for kvinder, som min forretningspartner og jeg da selv også har oplevet, som eksempelvis dårligere barselsforhold, dårlig samvittighed over ikke at kunne hente børn tidligt, perfektionisme omkring kvaliteten af sine produkter, uforudsigelighed, der giver en følelse af at miste kontrol, ustabil indkomst og manglende økonomisk sikkerhedsnet, peger Anne Halland Wittenberg på, som sammen med en veninde har startet egen konsulentvirksomhed.

Det er ikke 9 til 16
De er dermed enige med Cille Veje, som også understreger, at det kræver hårdt arbejde at starte sin egen virksomhed.

- Man skal ikke tro, at det er et ni til fire job. Hvis du vil have succes, så skal du knokle for det, siger hun og forklarer, at der er enorm stor tilfredsstillelse ved at skabe noget, at være kvinden bag et vellykket projekt og vide, at man tog springet uanset, hvordan det ender.

- Du er din egen lykkes smed. Hvis du vil have noget bestemt i livet; en mand, et job, lykke, så er det dig selv, der skal få det til at ske. Du kan ikke forvente, at folk kommer til dig med noget. Jeg kan blive lidt træt af kvinder, der brokker sig over deres forpligtelser; at de skal hente børn, at de har været i det samme kedelige job i ti år og dit og dat. Der er ingen, der tvinger dem. Hvis du virkelig er så træt af det, så gå ud og gør noget nyt, der vil gavne dig selv. Tag springet, siger hun.

Tilbage på Syddansk Universitet, mener Kim Klyver, at vi generelt i Danmark er på rette spor, når det kommer til at få flere kvinder ud over rampen.

- Det er en langsom kulturel forandring, der skal til, selvom det var ønskeligt at fremskridtet foregik hurtigere. Jeg tror bare ikke på at nye love hjælper. Vi skal derimod fortsætte med at skabe ligestilling på både arbejdsmarkedet og det familiemæssige plan, slutter han.

PÅ DE NÆSTE SIDER får du Andrea Luth, Anna Haaland Wittenberg og Inge Vincents råd til at komme i gang og deres erfaringer med iværksætteriet.
"JEG VIL IKKE VÆRE NOGENS CHEF"

Hvem: Inge Vincents, 46, keramiker
Hvad: Butik med produktion og salg af eget kreamikdesign på Nørrebro i København.
Hvordan startede det hele?
- Jeg har leget med ler, siden jeg var fem år. I de store klasser havde jeg en idé om, at jeg skulle på pottermagerskole i Italien. Men egentlig er jeg ret boglig og opdraget til, at man skal have en "ordentlig" uddannelse. Det lå bare ikke i kortene, at jeg skulle have en kreativ uddannelse. Jeg valgte at blive civiløkonom. Men jeg blev vanvittig af at sidde foran en computer hele dagen. Det tænder mig ikke.

- Jeg kunne ikke have valgt keramikken tidligere. Jeg tror, den rækkefølge, jeg har gjort tingene i, og det at jeg har været ude at arbejde i så mange år fra ni til fem, har givet mig en uvurderlig rygrad og arbejdsmoral. Jeg ved, hvordan jeg arbejder og kender mine styrker og svagheder og derudover også en masse praktiske ting om at drive en forretning. Jeg tror, jeg skulle lære en masse og være moden nok først.

Hvilke overvejelser gjorde du dig om at føre det ud i livet?
- Jeg fik min søn for 12 år siden. Og da han skulle i vuggestue, og jeg skulle tilbage til arbejdet på Statens Museum for kunst, som jeg var rigtig glad for, tænkte jeg, hvis andre skulle passe mit barn, så skulle det, jeg lavede, altså også være sindssygt vigtigt for mig. Jeg skulle kunne retfærdiggøre, at andre skulle gøre det, jeg dybest set følte, var min opgave. Det var meget grænseoverskridende.

- Jeg fandt ud af, at den vigtige ting var keramikken. Jeg mødte en kvinde, som også havde en lille søn, der havde leget med min dreng på legepladsen. Hun fortalte om Teknisk Skole. Jeg vidste ikke hvad det var, men hun gik på pottemagerkursus der. Og jeg tænkte bare "hvad? Kan man gå på lerskole fuld tid? Og få SU?". Jeg tog bogstaveligt talt min søn under armen og løb op ad trappen og ringede til skolen. Og så startede jeg tre uger senere på pottemagerlinjen.

Hvad har krævet mest overvindelse?
- Alle sagde, at jeg ikke kunne leve af det, og det troede jeg heller ikke. Men jeg tog altså bare et skridt ad gangen, og min mand havde startet firma og arbejdet med det i 10 år, så nu var det min tur, og han var fuldstændig med mig. Moralsk og økonomisk. Jeg kunne mærke, jeg bare ikke kunne lade være, og hvis du når der til, er det en rigtig god drivkraft. Man må aldrig være drevet af, at man skal tjene en masse penge, du skal være drevet af kernen af det, det handler om.

Hvad har overrasket dig mest?
- Hvis du havde vist mig mine produkter dengang på legepladsen og sagt, "det er det her, du lever af om ti år", så havde jeg ikke fattet en skid. Jeg er overrasket over udtrykket, og at jeg kan leve af det.

Hvad er dine ambitioner?
- Jeg har nok i det salg, jeg har, men nogle synes, jeg skal få hjælp til produktionen. Men hvis jeg skal have ansat folk, så bliver jeg ikke bare min egen chef, men også andres chef. Det er et helt andet job, end det jeg laver nu, hvor jeg er den, der står med hænderne i det. Selvom jeg godt kunne lave en mere profitgivende virksomhed, så er det absolut ikke mit mål. Jeg har meget for øje, hvad det er for et liv, jeg gerne vil leve. Jeg vil gerne have tid til at drikke min kaffe i solen på Jægersborggade, til livet med folk her og til kontakt med kunderne. Det liv er fedt. Det handler ikke om at tjene penge. Det er slet ikke et mål for mig at blive millionær. Jeg har, hvad jeg skal bruge.

- Man kan ikke lave det uden at være flittig. Kvaliteten skal hele tiden forøges, og det er et kæmpe pres. Jeg prøver at fokusere på at være glad for det gode pres og tænke "fedt, ti af de store vaser er væk, der er efterspørgsel, lad mig få lavet nogle flere" i stedet for "åh nej, der er ikke flere, tænk hvis der kommer nogen og vil købe en i dag". Det er nemt at ende i den grøft. Men i dag er det enormt sjovt. Jeg er i en periode, hvor jeg kender cyklussen og jeg kan se, jeg får løn hver måned.

Hvad er det bedste råd, du kan give til andre kommende iværksættere?
- Mærk efter, hvad der er drivkraften. Det med at gøre det for at være sin egen chef, holder ikke. Der går lang tid før du kan være din egen chef. Det er enormt hårdt, og du har aldrig fri. Og i første omgang er du din egen slave – ikke din egen chef. Det skal man være realistisk omkring.

- Og så skal man ikke være bange for at starte sin virksomhed i en lidt senere alder. Min største styrke er min erfaring.

PÅ NÆSTE SIDE får du Andreas iværksætterhistorie, der startede med en flaske rødvin en grå hverdagsaften.
"DET STARTEDE MED EN FLASKE RØDVIN"

Hvem: Andrea Luth, 27, Journalist hos a-kassen ASE.
(Matilde Bisballe Jensen, 27, specialestuderende, Design og Innovation på DTU).
Hvad: Glatteben.dk
Hvad går projektet ud på?
Det er en abonnementsservice på barberskrabere til kvinder. Du køber et årsabonnement for 300 kroner, og får i den første sending et skrabehoved og fire blade. Derefter får du hver fjerde måned fire nye skrabehoveder altså ét om måneden – så har du altid en ny og frisk skraber og glatte ben.

Hvordan startede det hele?
- Det startede med, at Matilde og jeg sad hjemme ved mig og delte en flaske rødvin en forårsdag. Det starter mange gode idéer med. Jeg tror, det var fordi én af os manglede skrabere, at vi kom ind på det. De er vildt dyre, og så står man i badet med en rusten skraber og gider ikke lige at gå ned at købe.

- Jeg har interviewet rigtig mange iværksættere og selvstændige og blevet super inspireret og motiveret til at starte noget op selv. Jeg havde lige snakket med nogle gennem mit job, som havde importeret ting fra Kina og vi tænkte, at vi kunne gøre det samme og finde billige kvalitetsskrabere. Så da Matilde gik hjem, var vi enige om, at vi skulle gøre det; "Vi starter noget, der hedder Glatteben.dk. Dét er noget folk kan huske", tænkte vi.

Hvilke overvejelser gjorde I jer om at føre det ud i livet?
- Vi vidste allerede før den aften, at vi begge to gerne ville prøve at starte vores eget. Bygge noget op fra bunden, man selv har skabt og få noget til at lykkes. Til at starte med kørte vi bare derud af og lavede alt det, vi kunne lave selv. Hjemmeside og sådan noget. Men så kom den store overvejelse, da vi skulle til at købe ting fra Kina. Der skulle vi ud og investere rimeligt mange af vores egne penge.

- Egentlig havde vi en idé om, at vi kunne få en masse til at købe på forhånd som en kickstarter. Det gik fint, men vi kunne godt se, det ville tage noget tid, før vi havde samlet nok penge ind. Men vi bekræftet, at der var nogle, der var interesserede i servicen, selv inden vi havde et egentligt produkt og vi blev hurtigt enige om, at vi blev nødt til at poste penge i vores egen idé, og det skal man jo også gøre, hvis man tror på den.

- Vi har investeret 90.000 i alt. Men hvis vi ser sådan på det, at skulle vi betale en uddannelse i iværksætteri, så ville det jo også være dyrt. Og her lærer vi en helt masse ting. Momsregnskaber, hvad det vil sige at være selvstændig og en masse om en helt ny side af samfundet. Vi har fået et enormt stort netværk. Og vi har trukket på enormt mange, vi kendte i forvejen, og det er sindssygt fedt, at folk gider støtte os. Vi har prøvet os lidt frem og valgt at tage det et skridt ad gangen.

Hvad har krævet mest overvindelse?
Når man er iværksætter, så sætter man lidt sig selv til skue. Når vi har vist vores koncept, hjemmeside og videoer til venner så har det krævet enorm meget overvindelse. Man kan jo risikere, at man bliver haglet ned, og der er også nogle, der er kommet med konstruktiv kritik.

Hvad har overrasket dig mest?
Der er to ting. Den ene hvor meget tid og kræfter, det kræver. Vores udfordring er, at jeg har fuldtidsarbejde sideløbende, Matilde er specialeskrivende og vi havde nok troet, at når man har en god ide så går det bare af sig selv. Men man skal bruge tid og kræfter på at fortælle folk om idéen.

Det er andet, der har overrasket, er de små sejre i hverdagen, og hvor glad man kan blive af det. I bund og grund er det mega sjovt, og det skal man ikke glemme.

Hvad er dine ambitioner?
At vi kan udvide abonnementsservicen med andre produkter. Forhåbentlig er der ingen grænser. Selve distributionskanalen har også en værdi i sig selv. Det er helt sikkert noget, der har givet os blod på tanden. Jeg tror, at selvom vi måske kunne finde på at starte op i en anden branche, har vi lært noget grundlæggende.

Hvad er det bedste råd, du kan give kommende iværksættere?
Som iværksætter med en god idé skal man ikke tænke: "hvad sker der, hvis jeg satser på det her?", men i stedet: "hvad går jeg glip af, hvis jeg ikke gør". Vi har kastet os ud i det, og selv om vi endnu ikke ved, hvor vi ender, så har vi ikke fortrudt det ét sekund.
Man er nødt til at turde gå i gang.

PÅ NÆSTE SIDE deler Anna sine erfaringer og overvejelser om at starte firma op sammen med sin veninde.
"VI GJORDE OS MANGE OVERVEJELSER OM VORES VENSKAB"

Hvem: Anna Haaland Wittenberg, 35, samfundsvidenskabelig uddannelse fra RUC
Hvad: Konsulentvirksomheden Haaland & Paulsen
Hvad går projektet ud på?
- Vi hjælper virksomheder med at udvikle deres produkter, organisation eller profil. Det kan være alt fra et magasin, der vil ramme sine læsere bedre, til en kommune der vil forbedre trivslen blandt medarbejdere eller servicen over for en gruppe borgere. Vi skræddersyr altid vores løsning til den enkelte kunde. Det tager tid, men er også spændende.

Hvordan startede det hele?
- For mig startede det længe før, virksomheden blev realiseret. Jeg har i mange år arbejdet som lønmodtager, men altid haft en drøm om at blive selvstændig – at være med til at skabe og forbedre noget og kunne løbe af sted med de ideer, jeg fik, frem for at skulle have godkendelse fra en chef. Forretningsideen Haaland & Paulsen blev opfundet på en spadseretur med min gode veninde, Susanne Paulsen, som i dag er min forretningspartner. Jeg husker det tydeligt. Det var en kold dag i februar 2011 med klar, blå himmel og høj sol, hvor vi spadserede rundt om en sø og talte om fremtid og drømme. Vi oprettede virksomheden syv måneder senere.

Hvilke overvejelser gjorde I jer om at føre det ud i livet?
- Vi gjorde os mange overvejelser omkring vores venskab. Om det ville ryge fløjten, når der pludselig kom penge imellem os. Og hvad hvis vi blev uvenner over noget virksomhedsrelateret? Kunne vi så stadig være fortrolige privat? Vi brugte derfor lang tid på at tale forventninger og opsætte worst case-scenarier. Det var en hård, men god proces, som mundede ud i en samarbejdskontrakt. Det har givet os en rigtig god ballast at have været den proces igennem. Derudover var der selvfølgelig overvejelser om økonomi. Det var et stort spring at blive selvstændig og sige farvel til fast indkomst, muligheden for rent faktisk at lægge sig syg, pension og betalt ferie. Vi sunder os stadig, men er på to år nået dertil, hvor vi kan leve af det. Men først og fremmest gjorde vi os mange overvejelser om, hvorvidt der var et marked for vores produkter, og hvordan vi skulle markedsføre dem. Det måtte vi prøve os frem med.

Hvad har krævet mest overvindelse?
- At bevæge sig ud af sin tryghedszone, invitere sig selv på kaffe, sparke døren ind og konstant afsøge muligheder for at sælge sine produkter. Der er selvfølgelig lavthængende frugter, men appelsinerne falder ikke automatisk ned i turbanen. Det kræver benhårdt arbejde at få kunder, og man skal i den grad turde både at trække på sit eget netværk og selv være opsøgende. Det kræver meget energi, men heldigvis er det også sjovt, udviklende og inspirerende. Og når det så lykkedes at få en spændende kunde, så bliver man sgu lidt høj. Vi har stadig dage, hvor det er svært at gribe knoglen og sælge sig selv over for vildt fremmede, men der går heldigvis længere imellem.

Hvad har overrasket dig mest?
- Hvor meget respekt, der er om selvstændige, og hvor mange der egentlig selv går med en selvstændig i maven. Jeg har fået uventet meget positiv energi og "drive" af at skabe mit eget job og har ad den vej også mødt utrolig mange mennesker med spændende perspektiver og ideer.

Hvad er dine ambitioner?
- At blive verdensomspændende, ha ha. Ambitioner har vi nok af, men man skal også være realistisk. På et femårs sigte er ambitionen at vokse i omsætning og antallet af dygtige videnmedarbejdere, men også at forfine vores metoder evalueringsmetoder og indgå endnu flere strategiske samarbejder med andre specialiserede team.
- Vi har kun været i gang i to år, og en god ven har fortalt mig, at det tager tre år, før man for alvor føler, flyet er lettet fra startbanen. Det tager noget tid, før eksisterende kunder vender tilbage med nye opgaver. For at blive i metaforen, er vores fly på vej op, og vi glæder os til at komme op over skyerne.

Hvad er det bedste råd, du kan give kommende iværksættere?
- Find en forretningspartner, du kan sparre med undervejs, og som du kan dele de mange op- og nedture sammen med. Det er en stor hjælp at være mindst to, men det er selvfølgelig vigtigt, at det er en person, du har stor tillid til. Ja, og hvis man ikke kan finde en partner, så vil jeg anbefale at melde sig ind i et professionelt netværk eller at bruge nogle af de mange, gode tilbud, der er til iværksættere. Her kan man komme ud og møde andre i samme situation.
- Derudover kan jeg anbefale, at man sætter sig selv nogle milepæle og tillader sig selv at drømme stort. Det er drømmene, der holder gejsten oppe. Og så skal du ikke være for hård mod dig selv, hvis det ikke går som planlagt. Vær i stedet åben over for en foranderlig proces og fokusér på de nye muligheder, det bringer.

LÆS OGSÅ: Få succes som selvstændig - og mor