Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Stephanie Caruana

”Ja, jeg blander mig i fremmede menneskers samtaler”

Jeg kan simpelthen ikke holde min mund og mine meninger for mig selv. Jeg beklager, men sådan er det. Så hvis jeg siger, I skal hjem og kysse, hvorfor står I her så endnu?

KLUMME: Jeg er typen, der spørger fremmede damer på cykelstien, hvor de har købt deres fantastiske kjole og sådan noget, som jeg bilder mig ind er til gensidig fornøjelse. Andre gange er det sikkert for meget.

For noget tid siden var jeg på date med Peter og Charlotte. Altså, jeg ved ikke, om han hed Peter, men det er også helt uvedkommende for historien. Han kunne også hedde Bjarne. Jeg var faktisk heller ikke rigtig på date med de to, men på bar med en kær veninde og en god ven. Men vi tre lagde alle mærke til, at de to flotte mennesker på omtrent 45+ på bænken skråt væk fra os havde en usædvanlig stærk forbindelse. De osede af gensidig forførelse. Han hviskede i hendes øre, hendes hånd kærtegnede hans lår. Mens deres ret dyre drinks helt modsat forblev næsten urørte, alkoholen blev ubønhørligt fortyndet af isterningernes smelten. Temperaturen mellem de to var høj.

På et tidspunkt var de væk, og jeg fik trang til at stå i natten udenfor og ryge en enkelt af de forbudte festsmøger, som mine børn ikke får lov at finde ud af, at jeg ryger. Jeg tænkte, at turtelduerne endelig havde taget sig sammen og var taget hjem til den ene af dem. Men nej, der stod parret igen, midt i en lille rygepause, inden de utvivlsomt ville sætte sig tilbage og gramse videre. Jeg lånte ild af hende. Og så kunne jeg simpelthen ikke holde mig tilbage længere.

- UNDSKYLD mig, men hvorfor sidder I ikke bare i en taxa nu? Hvad er det lige, I venter på?

Og så smilede jeg til dem. så jeg ikke virkede helt skør. Hun sagde intet, smilede bare skævt og smørret, mens Peter, som jeg ikke ved om hed Peter, lyste op og gned sig over sin flotte, skaldede isse. Han lignede Mads Steffensen uden skæg.

- Det er kun vores anden date, og jeg respekterer TOTALT Charlottes behov for at gå langsomt frem.

Det sagde han virkelig. Charlotte så ud, som om hun var klar til at krybe i et musehul. Og jeg havde som sagt en cigaret mellem mine egne fingre, der ærligt talt selv kløede efter at kærtegne andet end et cocktailglas og en smøg, samt én avanceret G&T i maven. Eller to. Jeg var derfor meget tæt på at sige, at Charlottes hænder på udforskning af hans inderlår lignede en illustration af, hvordan en kvinde ser ud, når hun er forbi det punkt, hvor 'langsomt frem' er gået over i decideret forspil.

Det sagde jeg gudskelov ikke. Jeg prøvede at virke som en, der havde dating-erfaring nok til at være en klog kone.

LÆS OGSÅ: Sådan vender I jeres forskelligheder til en bonus

- Prøvnuligeoghørher. I er jo helt vilde med hinanden. I to har en kemi, der ville blive forbudt, hvis den kunne fremstilles på et laboratorium. I stråler og gnistrer, for fanden.

De smilede og så på hinanden. De var virkelig søde sammen, som de stod under gadelygternes rå lys, der spejledes i Peters isse. Neonreklamen fra Kødbyen brændte i natten, om kap med deres rødmende kinder. Og Peter og Charlotte lignede nogen, der kunne klare den. Der var det så lige, at jeg blev ved, og det var nok der, jeg skulle have stoppet mig selv. Men, næh, nej.

- I er altså så fine sammen, I klæder hinanden. Uanset om I ender med at elske inderligt i nat, så sov i det mindste sammen. Duft til hinanden. Gå ud, spis en god brunch, lær hinanden at kende. Men GØR noget. Tag nu den taxa, ellers fortryder I det. Hvis ikke nu, så i morgen.

Jeg skoddede og trak mig tilbage. Mit eget selskab ville høre, hvad der var sket. Jeg fortalte om Peter og Charlotte, og om at jeg muligvis var kommet til at sige til to vidt fremmede mennesker, at de skulle tage at knalde hinanden, og hellere før end siden.

Jeg drak resten af min drink, tænkte på alle de kiksede dates, jeg har været på gennem årene. Og alle de gode. Og alle dem, der tegnede lovende, men som ikke kom videre, fordi ingen turde tage beslutningen om at satse af angst for at den anden løb sin vej.

Muligvis er det den største tragedie på det danske datingscene lige nu. Glem de kiksede scoreforsøg, alle de forbehold, vi kan have overfor hinanden. Det, der er galt, er at alle fedtspiller, og ingen satser. Om det så bare er for en enkel aften, hvor man sænker paraderne, siger til hinanden, at i denne nat er vi sammen. Skidt med hvem, der scorer hvem, i disse timer er der et 'os'.

Nå. Det kan jeg sagtens sige. Pointen var egentlig også en anden, nemlig mig og min kæft. Lige i skrivende stund kan jeg sagtens komme i tanker om mange andre pinlige tilfælde af umotiveret, helt uopfordret rådgivning af mennesker, jeg ikke kender. Rigtig mange. Det her var bare en af de seneste.

Jeg øser ud af mine erfaringer, fornemmelser og den slags, helt gratis hver eneste gang, jeg ser mit snit til det. Det kan simpelthen ikke blive ved med at gå. Jeg ser kun én mulig løsning. Jeg må have min egen brevkasse!

Jeg aner ikke, hvordan det gik med Charlotte og hendes anden date med manden, der måske hed Peter. Jeg håber sådan, at de ikke blev skræmt af en småfuld, fraskilt, romantisk speltmor den nat. At de satsede. Hey, i det mindste har de en god historie at fortælle deres venner og deres måske sammenbragte børn, ikke sandt?

Jeg håber, at de lige nu sidder i sommerlandet et sted, høje på kærlighed, vin, svalesang over bakkerne og hinanden. Eller i fucking Rom, hvor jeg aldrig er blevet inviteret til af en kæreste. Jeg kan alt for tydeligt se det for mig, at det er dér, de forelsker sig for alvor. Over et morgenbord, efter god sex. Muligvis elsker han hende, selvom hun måske er sådan en, der begynder dagen med te og ikke en espresso som han, måske er det netop derfor, de passer sammen?

Men tænk, hvis de ikke turde hinanden. Så står Peter og Charlotte snart på hver sin bar med nye dates. Prøver at regne ud, hvad der skal til for at det lykkes med det der kærlighed. Og lige det ved jeg ikke. Godt nok er jeg nærmest altvidende, men jeg kan ikke trylle. Du skal turde, og det er det.

LÆS OGSÅ: Stop jagten på den eneste ene og vælg tre mænd i stedet

LÆS OGSÅ: Da Robin ikke kunne få børn, startede hendes livs vildeste eventyr

LÆS OGSÅ: Jeg var langt ude. Jeg var ved at miste det hele

Se, hvad vi ellers skriver om: Stephanie Caruana, Klumme og Parforhold