Derfor skal du være glad for den nye folkeskole

Bør digital dannelse være et fag i folkeskolen? Er folkeskolen blevet for snæver? Det er bare nogle af de debatter om vores børns skole, som kører i disse år. Men når det gælder en af de mest udskældte tiltag, folkeskolereformen, bør vi ikke være så bekymrede, mener skoleleder Susan Ege i dette debatindlæg.

DEBAT: Hensigten med folkeskolereformen er, at vi som nation skal flytte os fra nogenlunde til fantastisk. Og det kan jeg kun bakke op om. Men det er en udbredt misforståelse, at vi kan nå i mål på mindre end et år. Det svarer til uden videre forberedelse at gennemføre en maraton eller bestige et bjerg, og det er vel de færreste af os, der tror, vi kan det.

I 1814 blev undervisningspligten indført, og når vi kigger rundt regnet 200 år tilbage, tænker de fleste af os nok, at det da egentlig var ret fornuftigt, så vores tip-tip-tip-olde-forældres efterkommere kunne blive klogere, dygtigere og i stand til at udvikle samfundet på en hensigtsmæssig måde. På samme måde tror jeg på, at folkeskolereformen kommer til at bidrage positivt til vores børns læring, udvikling og trivsel. Men det sker ikke overnight, og vi skal alle sammen arbejde for det.

Vi var ikke nået meget længere end en måned ind i skoleåret, før vores politikere begyndte at spørge, hvordan det gik med reformen, og hvilke resultater der var at fremvise. Jeg kan godt forstå, at man som politiker, forælder og samfundsborger er nysgerrig på så stort et anlagt projekt: "Virker det, vi gør – bliver vores børn dygtigere, klogere – og er de glade imens?"

Men kære politikere, forældre, samfundsborgere:
Accepter, at vi ikke kan dataunderstøtte, hvilken effekt de nye reformelementer har haft på børnenes faglighed og trivsel. Når PISA-undersøgelser, faglige resultater og trivsels-/tilfredshedsmålinger endnu ikke viser fremgang, er det, fordi vi kun har været i gang i et halvt år.

Respekter, at mange elementer fra den skole, vi selv gik i, spiller rigtigt fint sammen med de nye reformelementer – og derfor er folkeskolen (heldigvis) stadig genkendelig.

Og husk på, at den danske folkeskole i de sidste 200 år er lykkedes med at styrke børn og unges selvsikkerhed, trivsel, demokratiske forståelse og ikke mindst deres evne til at samarbejde. Og det skal vi blive ved med, samtidig med at vi også udfordrer børnene til at blive så dygtige, de kan.

I kommunerne og på de enkelte skoler har vi sat initiativer i gang, som, vi tror på, bringer os det rigtige sted hen. Det handler om flere undervisningstimer, mere idræt og bevægelse i løbet af dagen, mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp, øget involvering af og i det omgivende samfund og inddragelse af forældrenes ressourcer i såvel skolebestyrelsesarbejdet som i skolens hverdag.

Som rettesnor bruger jeg spørgsmålet: "Ville jeg selv lægge barn til det her?" Mit yngste barn forlader folkeskolen til sommer, de to ældste er allerede godt i gang med deres videre liv og uddannelse, og der venter ikke nogen børnebørn lige rundt om hjørnet. Jeg er faktisk ærgerlig over, at mine børn ikke fik mulighed for at opleve folkeskolereformen i deres skoleliv.

Ikke en vare – et fællesskab
Forandringsprocesser har det med at skabe utryghed og myter, men det er min oplevelse, at lærere og pædagoger hurtigt har omstillet sig til en ny virkelighed. Selvom det kan være svært at høre, at vi som skolevæsen frem til nu ikke har lært vores børn at læse og regne godt nok, at de ikke er lige så dygtige som børnene i sammenlignelige lande, lytter langt de fleste lærere og pædagoger konstruktivt: De debatterer i sociale medier, involverer sig i udvalg, undersøger og udvikler. Nogle forholder sig meget kritisk, og det er godt, for det er, når nogen skubber til os, at vi rykker os.

Så hvad er meningen med folkeskolereformen? Mit vigtigste budskab til forældre er, at folkeskolen ikke er en vare, man køber – den er et fællesskab, man kan byde ind på. Og vi ved jo et eller andet sted godt, at det ikke er sådan, at man afleverer sit barn ved indgangen 1. august, og 10 år efter afhenter man en lynende intelligent og høflig 16-årig med ren hud og fantastisk syntaks.

Min drøm er, at vi med reformen som afsæt får videreudviklet en folkeskole med dygtige og motiverede børn, tillidsfulde og bidragende forældre samt kompetente og tilfredse lærere og pædagoger.

Og er det svært? Ja! Personligt føler jeg mig enormt privilegeret over at få lov til at stå i spidsen af en organisation, der går igennem så stor en omvæltning. Og samtidig kan jeg blive bekymret for, om vi får inddraget lærere, pædagoger, forældre og børn tilstrækkeligt og rettidigt, og om vi går for hurtigt eller for langsomt frem. For selvom jeg som leder af skolen og fritidshjemmet selvfølgelig tegner min organisation, så er det en tegning, der bliver bedst, hvis den bliver til i et tæt samarbejde med forældre, medarbejdere og den øvrige ledelse. Og der skal altid være plads til, at detaljer, der kvalificerer tegningen yderligere, tilføjes undervejs.

Det første halve år er ikke forløbet uden omkostninger. Mange skoler – også min egen – har oplevet øget sygefravær, opsigelser og frustrationer, men de har typisk med de store ændringer i arbejdstiden at gøre – ikke med indholdet af reformen. Og for hver dag, der går, ser vi flere og flere ting falde på plads, og det skaber ro og genkendelighed. Og så bliver der overskud til at udforske og afprøve nye hjørner af folkeskolereformen.

Har du en mening, du vil dele? Så send dit debatindlæg til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde 700-900 ord. Debater og del også trykte indlæg på Facebook.com/altfordamerne.

LÆS OGSÅ: Chefredaktører: Vi dropper ikke topløse kvinder

LÆS OGSÅ: Har fædre også dårlig samvittighed?

LÆS OGSÅ: Sådan bliver junior skoleklar