Sådan bliver junior skoleklar
Foto: Getty Images Uanset om dit barn er stille og forsigtigt eller fuld af pep går der lidt tid, inden dit barn er helt klar til at gå i skole.

Sådan bliver junior skoleklar

Lige nu har du måske svært ved at forestille dig, at dit børnehavebarn inden længe skal være stor og moden nok til at starte i skole. Men fortvivl dog ej, for på ingen tid kan dit barn blive helt klar til at starte i skole – især, hvis du hjælper godt til. Læs med, og bliv klogere på, hvordan junior bliver klar, parat til skolestart.

Måske har du en femårig gut med krudt i måsen eller en forsigtig ung dame. Måske tvivler du lidt på dit barns kompetencer til at sidde stille og koncentreret i mere end fem sekunder ad gangen, hvorvidt det tør overskride de generte grænser, eller om dit barn kan klare snørebåndene og den svære lynlås i jakken selv. Der kan være mange elementer, der får dig til at sætte spørgsmålstegn ved, om dit børnehavebarn egentlig er klar til at starte i skole. Og selvom mange tegn netop ville indikere, at det er det måske ikke, skal du bare tage det roligt. For det bliver langt de fleste.

Det ved og oplever Joan Nielsen, der er pædagog i den integrerede institution, Kløverhulen, alt om – og selvom hun kun snakker med mange bekymrede forældre i børnehaven i den sydlige del af Aarhus, ved hun, at det også gør sig gældende for resten af landets kommende skolebørn.

Ikke to børn er ens

Siden 2005 har Joan Nielsen været med til at sende en flok skoleklare børnehavebørn videre til områdets skoler, når klokkerne ringer ind til første skoledag i børnehaveklasse:

- De fleste børn bliver faktisk først skoleklar i løbet af deres sidste halve år i børnehaven. Og du må endelig ikke sammenligne frække Frederik med generte Sally, for børn er forskellige, og de bliver skoleklar på mange forskellige måder, siger Joan Nielsen.

Hvert efterår inviterer hun, og de andre pædagoger i Kløverhulen, de forældre, hvis børn skal starte i skole året efter, til en individuel status- og udviklingssamtale. Her når forældre og de pædagoger, der har mest at gøre med barnet i dagligdagen, frem til, om barnet er skoleklart eller ej. Hvis de vurderer, at barnet ikke er helt klar endnu, lægger de sammen en plan for, hvordan alle kan hjælpe til, så Frederik eller Sally når at blive klar til den nye tilværelse som skolebarn.

Læs også: Alt du skal vide om dit barns trampolin

Skoletræning i børnehaven

Regellege, spil og gode snakke om alt mellem himmel og jord er, hvad Joan Nielsen og de andre pædagoger i Kløverhulen har fokus på, når de skal gøre børnehavebørnene skoleklare.

- Vi forsøger at gøre så meget som muligt for, at børnene lærer og øver sig i at gebærde sig i de sociale spilleregler. Det gør vi blandt andet ved hjælp af regellege, hvilket betyder, at vi voksne har sat regler for, hvordan legen forløber. Eksempelvis kan det være banke bøf eller en anden fangeleg, hvor børnene skal vente på, at det bliver deres tur.

Hele mindsettet med at lære at vente på, det bliver ens egen tur, er en svær kunst, som Joan Nielsen og de andre pædagoger arbejder rigtig meget med i Kløverhulen. At vente på det bliver ens tur, er nemlig en af de vigtigste og sværeste spilleregler, sammen med at lære og kunne overskue at tabe, når man skal lære at indgå i sociale fællesskaber. De fleste børnehaver tilbyder et tilsvarende forløb til de store børn, og du kan altid bede om børnehavens vurdering af dit barns udvikling hen mod skolestart

Samarbejde på tværs

Det kan være ret så grænseoverskridende som forældre at vinke farvel til sit barn i dagsinstitutionen om morgenen vel vidende, at hele gruppen af børnehavebørn, der snart skal starte i skole, skal mødes med en stor gruppe af andre børn og voksne, som går samme skæbne i møde som dit barn.

Bliver dit barn overstimuleret? Bliver det glemt eller overset? Nej, barnet bliver sågar bare klædt på til at indgå i større fællesskaber, men især at møde andre børn og danne nye, sunde venskaber.

- Vi mødes på tværs af børnehaverne som en form for før-skoleting et halvt år før, at børnene skal starte i skole. Her bliver de klædt på til og skubbet lidt ud i at møde og forholde sig til nye børn, og det supergode er jo, at nogle af dem er børn, som de vil komme til at gå enten i klasse eller på skole med i den nærmeste fremtid, forklarer Joan Nielsen og fortsætter:

- Der er altid en kæmpe flok børn, og de leger på kryds og på tværs. Hver børnehave skiftes hver især til at være ’værter’ for de andre børnehaver, og det er noget, som børnene også vokser med opgaven af. De får nemlig nogle forskellige poster, lege eller aktiviteter, som de skal udføre på kryds og tværs med de andre børn.

Når besøgene har gået på tur, og de nærmer sig sommerferie og skolestart, munder det ud i to hele dage, hvor alle mødes ved et nærtliggende grønt område med skov og strand, Hørhaven, hvor også pædagoger fra de forskellige skoler møder op. Det skaber genkendelige ansigter for børnene, når de besøger skolerne.Der er altså ingen tvivl om, at der bliver altså gjort rigtig meget for, at dit barn skal føle sig så trygt og godt tilpas som muligt. Og det er ikke bare i den sydlige del af Aarhus, men dette gør sig gældende over hele landet.

Sådan hjælper du krudtuglen

Er du en af dem, der har et barn, hvor alt skal gå så stærkt, at der nærmest kommer røg ud ad ørerne på det, kan du forsøge at hjælpe dit barn med at geare ned. For mange børn med krudt i måsen er det nemlig svært at koncentrere sig om én ting længere tid ad gangen, og her har mange forældre til store børnehavebørn deres tvivl om, hvorvidt deres barn kan stå distancen, når de bliver placeret på skolebænken.

- Du kan hjælpe dit barn med at finde ud af, hvordan det bedst gearer ned, så det får trænet at koncentrere sig om én ting ad gangen i længere tid, siger Joan Nielsen og fortsætter:

- Måske er det et puslespil, en bog om biler eller noget, barnet får øje på, mens I er på tur. Ligegyldigt, hvad der fanger barnets koncentration, gælder det om at gribe øjeblikket, når det pludselig fordyber sig i en ting eller i en opgave.

Når krudtuglen for en kort bemærkning netop har fordybet sig i noget, gælder det så for dig som forælder om at hjælpe barnet med at holde fokus herpå:

- Hvis barnet er ved at miste interessen for den pågældende ting eller aktivitet, skal du spørge ind til det. Spørg eksempelvis, hvilken bil det er, barnet leger med, hvilken bil mor og far har derhjemme, og om det kender andre slags biler eller køretøjer, fortæller Joan Nielsen.

Sådan hjælper du dit forsigtige barn

Når pædagogerne har en lille forsigtig én i børnehaven, ser de blandt andet på, hvordan barnet klarer kontakten med de andre børn – om det er trygt ved de andre og ikke hele tiden har brug for en voksen til at hjælpe og beskytte sig.

- At et barn er forsigtigt, skyldes også dets personlighed, og det skal vi anerkende, for nogle børn har brug for at se tingene an. For barnet kan sagtens være både genert og skolemoden, når bare det føler sig trygt, siger Joan Nielsen.

Hvis du kan genkende disse kendetegn ved dit eget barn, kan du hjælpe det godt på vej mod socialiseringen i skolegården ved at vise det, hvor det er, det skal starte i skole til sommer, prøve at gå vejen hen til skolen sammen og måske besøge den nuværende 0. klasse en dag. Et genert barn har brug for at vide noget om det, det går ind til, og derfor er det en god idé at hjælpe det lidt på vej.

Tag dit barn i hånden, og vis det, at selvom det godt kan virke uoverskueligt derude, så er der ikke noget at være bange eller utryg ved.

Læs også: 10 gode børnebøger om skolestart

Gør barnet tryg med små succesoplevelser

Et er, at man skal koncentrere sig i skolen, sidde stille og høre efter, men noget andet er, at man faktisk også nu skal være stor nok til at kunne klare en række praktiske opgaver selv. Uden hjælp fra mor og far. Uden hjælp fra de sædvanlige pædagoger nede i børnehaven.

- Det handler i bund og grund om, hvorvidt barnet føler sig trygt eller ej. Men børn bliver også trygge og tror mere på sig selv, hvis de mestrer forskellige praktiske opgaver derhjemme, som alligevel bliver forventet af dem, når de starter i skole, forklarer Joan Nielsen og fortsætter:

- I skolen kommer de nemmere og hurtigere ud til leg og aktiviteter, hvis de selv kan klare sko, jakke og at pakke tasken. Så hvorfor ikke lære dem allerede hjemmefra, at de skal bære maden ind på bordet til aftensmaden, sætte sin tallerken hen til vasken, når de har sagt ’tak for mad’, eller hjælpe til med at pakke deres rygsæk om aftenen, inden de går i seng.

Det er altså en kombination af sociale samt praktiske færdigheder, der både får børnene til at udvikle sig i det sociale fællesskab, men også giver dem masser af tro på sig selv. Små sejre i hverdagen, hvor barnet selv har pakket tasken eller gjort en forskel med sin hjælp, giver masser af tryghed, der smitter af på dets hverdag blandt andre børn.

Også i skole-regi.

Alle børn vokser på første skoledag

Som forældre er det også vigtigt, at der bliver udstrålet ro omkring hele skoleprojektet. Det illustrer nemlig overfor dit barn, at det hele er helt okay, og at du også ved, at det er en opgave, som barnet er helt klar til at mestre.

Også selvom du som mor eller far stadig skulle have dine tvivl før skolestart.

- Der sker rigtig meget i tiden lige op til skolestart. Dit barn går måske i en storbørnsgruppe, hvor det lærer at indgå i et team. Alene al den snak, der foregår om skolen, og alle de forventninger, det skaber, modner også barnet, siger Joan Nielsen og pointerer afslutningsvist:

- På selve skolestartsdagen er du højest sandsynligt pavestolt af dit barn, men barnet selv er også stolt og føler sig som en stor dreng eller pige – en følelse, der får dit barn til lige at vokse et par centimer. Mindst.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skolestart, Skolebørn og Udvikling