Da Karen-Bente Laugesen for tre år siden gik ud for at skovle sne foran sit hus, tænkte hun ikke videre over det, men et pludseligt fald på det glatte fortov ændrede alt.
Efter faldet kom en smerte i ryggen, som til Karen-Bentes store forundring ikke forsvandt, og efter et par besøg hos en kiropraktor uden bedring, kom hun i tanke om sin moster, der i en alder af 78 år fik konstateret osteoporose, også kendt som knogleskørhed.
Karen-Bente havde mistet sine forældre som ung, så dem kunne hun ikke spejle sig i, men med mosterens historie i erindringen, bookede hun en tid ved lægen. Lægen sendte Karen-Bente til en såkaldt DXA-scanning, der måler kalkindholdet i knoglerne og dermed knoglernes styrke, og Karen-Bentes formodning var rigtig.
Hun fik konstateret osteoporose.
"Jeg gik totalt i chok, da jeg fik beskeden. Det kunne da ikke lade sig gøre at få osteoporose i en alder af kun 56 år.
Jeg tænkte på min gamle moster, som var lidt krumrygget og på en måde havde alderen til at få sådan en sygdom, men jeg var overhovedet ikke klar til sådan noget. Jeg var virkelig ked af det," siger Karen-Bente, der siden er fyldt 58 år.
Meldingen fra Karen-Bentes læge var efterfølgende, at han ikke havde ret meget kendskab til sygdommen, men at hun selvfølgelig skulle have noget medicin.
Resultatet blev til en række piller, som Karen-Bente skulle tage én gang om ugen, men som ikke gjorde den store forskel.
"Smerterne forsatte. Den her sviende og brændende fornemmelse, som var anderledes end at have almindeligt ondt i ryggen. Det var en konstant smerte, og jeg kunne mærke, at der var noget galt, som jeg ikke have prøvet tidligere," fortæller Karen-Bente, der fandt ud af, at hun ikke kan tåle den medicin, hun var blevet sat i behandling med.
Hun får ondt i maven og dårlig mave, og efter et stykke tid blev hun henvist til Kolding sygehus for at finde frem til en anden type medicin. Valget faldt på medicinsk behandling i drop, som Karen-Bente skal have én gang om året.
"Da jeg fortæller lægen om den brændende fornemmelse i ryggen, sender han mig til røntgen med det samme. Det viser sig, at jeg har et sammenfald i ryggen, og pludselig giver de konstante smerter mening."
Masser af grønt
Karen-Bente har nu fået den årlige medicin to gange, og det er hårdt for hendes krop. Medicinen er den samme, som gives til kræftpatienter, og efterfølgende er det tydeligt for hende, at kroppen er på overarbejde.
Medicinen skal nedsætte nedbrydningen af knoglerne og dermed risikoen for brud.
"Bagefter føler jeg mig dårligt tilpas. Jeg er ikke frisk, og jeg taber mit hår. Behandlingen er virkelig hård for mig," siger Karen-Bente.
Sidste år besluttede hun sig derfor for at opsøge en naturklinik i Vejle for at blive guidet til, hvad hun selv kan gøre for at forsøge at sætte sygdommen i skak.
Her fik hun hjælp til at sammensætte en kost, der gerne skal styrke knoglerne samt viden om hvilke kosttilskud, der vil være godt for hende at understøtte kosten med.
På listen kom C-, D- og B-vitamin samt kalktabletter, fiskeolie, Selen og Q10. Karen-Bente skiftede oksekødet ud med masser af fisk og fjerkræ, primært kylling, lidt kalvekød og and, og så begyndte hun at fokusere på store mængder grøntsager, helst af de grønne slags, da det er dem, der indeholder mest kalk.
Samtidig har Karen-Bente også omlagt sin kost med henblik på nogle allergier, som hun har haft, så hun bringer sine tarme så meget som muligt i balance.
Det betyder, at hun i dag spiser glutenfrit, undgår mejeriprodukter og tager mælkesyrebakterier.
"Hvis du har inflammation i tarmen, optager du ikke næring, og så kan du jo spise nok så sundt, så derfor har jeg valgt at spise glutenfrit, fordi jeg mistænker, at jeg tidligere ikke har optaget de næringsstoffer, som jeg reelt har haft brug for.
Jeg vil gerne gøre det, der er bedst for min krop, men jeg prøver også at finde en balance i det, så jeg stadig kan se mig selv i det. Derfor tager jeg da også et glas vin i weekenden, eller spiser en bøf, hvis jeg har lyst til det," siger Karen-Bente, der i sin kostomlægning har nydt ekstra godt af sit job som køkkenleder i en børneinstitution, hvor hun er vant til at kreere en lang række forskellige retter og tage hensyn til børn med overfølsomheder og allergier.
"Jeg har altid fryseren fuld af rosenkål, broccoli, spinat og bønner, og jeg har eksperimenteret en del med at tilberede det på en lidt sjovere måde end blot at koge og dampe grøntsagerne.
Nu kommer jeg dem i ovnen med forskellige krydderier eller steger dem på panden for at gøre det hele lidt mere spændende."
Gåture og yoga
Sideløbende med at Karen-Bente omlagde sin kost, begyndte hun også at motionere på en anden måde.
Hvor hun tidligere har løbet meget, men måtte stoppe på grund af et ødelagt knæ, er hun nu begyndt at gå. Både til hverdag, men også ved en højskoletilmelding, hvor hun var en del af et vandrehold.
Sideløbende sjipper hun og går til yoga for at styrke både muskler og balance, og så er hun med på to forskellige motionshold i den lokale idrætsforening, hvor en fysioterapeut underviser i styrkeøvelser, der supplerer yogaen.
Karen-Bente vælger også at gå til akupunktur en gang om måneden.
"Jeg kan virkelig mærke, at kombinationen af de forskellige ting har gjort en kæmpe forskel. Min krop er meget mere stærk nu, end den var for bare tre år siden, og jeg har langt mere bevægelighed i kroppen nu, som virkelig hjælper, hvis jeg har ondt i ryggen.
Min balance er også forbedret, og det er så vigtigt, når du har osteoporose, fordi det kan blive alvorligt, hvis du falder," siger Karen Bente.
Hvor smerterne før var daglige, kan der nu gå lang tid i mellem, at hun mærker noget til ryggen, og det betyder, at de Panodiler, som Karen-Bente tog hver dag ved middagstid for at komme igennem arbejdsdagen nu bliver liggende i tasken.
"Nu og da kan jeg da godt mærke, at jeg er træt i ryggen efter en lang arbejdsdag, men slet ikke på samme måde som før."
Håber at slippe medicinen
Der er nu gået næsten tre år, siden Karen-Bente fik vendt sit liv på hovedet, og selvom at hun undervejs har følt det som en jungle at finde ud af, hvad der var op og ned i forhold til sygdommen, er hun nu ved at lande på benene.
"Da jeg fik diagnosen, meldte jeg mig med det samme ind i Osteoporoseforeningen, og det vil jeg anbefale alle at gøre, for min oplevelse er, at der mangler kompetente læger og sygeplejerske, der kan give brugbar information om sygdommen.
Du skal selv handle meget undervejs, og det er ikke altid, at overskuddet er til det, men her kan foreningen hjælpe," siger hun.
Tankerne om fremtiden, og hvordan hun skal forsætte jobbet som køkkenleder, hvor der er mange løft, kan give anledning til bekymring.
"Hvis jeg oplever et sammenfald mere, risikerer jeg, at jeg ikke kan forsætte med mit nuværende arbejde. Det gør mig bekymret, men så prøver jeg at tænke ud af boksen og overveje hvilke veje, jeg så kan gå. Jeg bliver nødt til at have en plan B.
Men indtil nu har jeg fået en løftevogn på arbejdet, og jeg er begyndt at handle ind i mindre poser, så på den måde kan jeg ændre på nogle ting, så jeg stadig kan klare det hele," fortæller Karen-Bente, der håber, at hun med sin livsstilsændring kan få opfyldt ét stort ønske:
"Jeg skal til scanning til august, og så håber jeg inderligt, at jeg kommer ud af medicinen. Jeg kæmper i hvert fald for det, og det motiverer mig så meget, at jeg kan mærke, at de ting, jeg selv gør, de virkelig gør en forskel.
Jeg har fået en helt anden energi, og rent mentalt har jeg også fået det bedre."
Fakta om osteoporose
- Cirka hver 3. kvinde og hver 6. mand rammes af osteoporose.
- Osteoporose fører til mere end 43.000 knoglebrud hvert år.
- Danmark har europæisk rekord i hoftebrud med 10.000 årlige hoftebrud.
- Diagnosen stilles ved en DXA-scanning, der måler kalkværdien i knoglerne.
Kilde: Osteoporose foreningen
Eksperten: Sådan tager du kontrol over skøre knogler: Grønne grøntsager og en balance i top
Cirka 200.000 danskere er diagnosticeret med osteoporose – også kendt som knogleskørhed – men det skønnes, at hele 700.000 har sygdommen uden af vide det.
Det skyldes, at det er en sygdom, vi hverken kan mærke, se eller føle. Ofte bliver osteoporose først opdaget i forbindelse med et brud efter et simpelt fald i samme niveau eller et trin ned. Antallet af osteoporosetilfælde er steget med 27 procent fra 2015 til 2023. Sygdommen rammer både kvinder og mænd, og tallet ventes at stige støt i takt med, at vi bliver ældre og ældre.
"Osteoporose er en afkalkning af vores skelet, som sker ved os alle sammen, så det er en naturlig proces, men hos nogen går det hurtigere end andre, og så ender de med at få osteoporose. Det tricky er, at man ikke kan mærke det på nogen måde.
Det gør ikke ondt, og der er ikke nogle symptomer før man får et eventuelt brud og bliver udredt derfra.
Mange lever godt og uvidende med det i mange år, og bliver derfor meget overraskede over, at de har skøre knogler," siger fysioterapeut Lene Lebech.
Hun fortæller, at kvinder efter overgangsalderen, der har osteoporose, ofte opdager det ved, at de får et brud på håndleddet. Sker det, er det derfor en god idé at bede sin læge om at blive udredt.
Osteoporose er arveligt, så løber sygdommen i familien, er det muligt at få lavet en såkaldt DXA-scanning, der måler kalkindholdet i knoglerne. Andre faktorer, der kan øge risikoen for osteoporose er rygning, spiseforstyrrelser eller tidlig overgangsalder, hvor kvinder stopper med at producere østrogen, som stimulerer dannelse af nyt knoglevæv.
Tarmsygdomme, brystkræft, KOL og leddegigt kan også øge risikoen.
Husk tilskud
Behandlingen af osteoporose er en treenighed af medicin, der bremser afkalkningen, den rette kost samt træning.
"Man skal spise helt almindelig sundt og varieret, gerne med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens officielle kostråd. Det er en fordel at skrue op for mælkeprodukter, de grønne grøntsager og fede fisk som laks, sild, makrel og ål, så man får mere kalk og D-vitamin, og man kan også vælge at tage det som tilskud.
Har man osteoporose kan det være svært at spise sig til nok kalk og D-vitamin, så jeg vil altid anbefale, at man tager et tilskud af begge dele," siger Lene Lebech, der i det hele taget tilråder alle kvinder og mænd at tage kalk og D-vitamin tilskud fra omkring 50-års alderen for at forebygge afkalkning af knoglerne.
På træningssiden er det også vigtigt at sætte ind. Nogle kan blive forskrækkede over at få diagnosen og blive bange for at være aktive, men det gælder om at komme i gang med at bruge kroppen.
"Træning er meget vigtig, når vi taler osteoporose. Særligt den vægtbærende træning, hvor man får lidt stød op igemmen kroppen, fordi den stimulerer knoglerne.
Kan du løbe er det bedre end at gå, og kan du hoppe uden at det gør ondt, er det også godt, men det vigtigste er at finde det niveau, der passer til dig og din krops tilstand," råder Lene Lebech.
Forbliv aktiv
De vigtigste parametre at træne, hvis man er ramt af osteoporose, er styrke, vægtbæring og balance.
"Man skal dyrke styrketræning, hvor man kan mærke, at man har lavet noget, samt vægtbærende træning, som er alt træning, hvor du bærer din egen krop, fx at hoppe, løbe, danse og lave gymnastik.
Derudover er det vigtigt at træne balance, så man mindsker risikoen for fald, samt sætte ekstra fokus på træning af ryg og mave, så man nedsætter risikoen for sammenfald i ryggen."
Bliver du udredt i tide, er osteoporose heldigvis noget, langt de fleste lever godt med.
"Som udgangspunkt kan man fuldstændig det samme, som inden man fik diagnosen, men man skal lære at bruge sin sunde fornuft, og har man haft brud skal man skrue på et par ting i forhold til ens hverdag og træning. Hold dig i gang med hverdagsaktiviteter og træning, men overvej gerne, hvem der løfter havekrukkerne og flytter på sofaen, siger" Lene Lebech, der gerne vil væk fra billedet af osteoporose patienter som svagelige og foroverbøjede.
"Vi ser nogle ældre patienter med mange sammenfald, der ender sådan, men hvis man kommer i behandling og får trænet, bevarer de fleste en god holdning."
