Kære brevkasse: Jeg hører aldrig fra min veninde

Hjemmets brevkasse

Min veninde og jeg har kendt hinanden i nogle år. Vi mødtes via vores tidligere arbejdsplads, og fordi vi begge var alene, blev vi hurtigt ret tætte venner. Selvom vi begge har haft meget at se til, har vi talt sammen mindst en gang om ugen om stort og småt.

Sådan er det desværre ikke længere, for min veninde mødte for to år siden en kæreste, og siden hun mødte ham, har hun isoleret sig totalt. I starten havde jeg stor forståelse for, at jeg ikke længere hørte fra hende. Hun var jo nyforelsket, og det skulle hun have lov til at nyde.

Problemet er bare, at nu, hvor hun har været sammen med ham i mere end to år, hører jeg og hendes øvrige veninder stort set intet fra hende. Hvis jeg selv tager kontakt ved at ringe eller skrive til hende, er det ikke sikkert, at jeg overhovedet får svar. Det har selvfølgeligt såret mig og også gjort mig lidt vred, men efterhånden er jeg mere bekymret.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Min svigermor plager livet af mig

Sagen er nemlig, at de få gange, hvor jeg har været sammen med min veninde, har hendes kæreste været med. Det har aldrig været nogen særlig behagelig oplevelse. For ud over, at vi jo ikke har kunnet tale fortroligt sammen, så synes jeg også, at han har virket tavs og afvisende. Det har aldrig virket, som om han har haft lyst til at lære mig at kende, han har bare siddet med uden at mæle et ord.

Jeg har prøvet at invitere min veninde ud alene, men de få gange, det er lykkedes, har hun aflyst. Virkede min veninde så bare glad, ville jeg nok kunne leve med det, men det synes jeg ikke engang, at hun gør. Jeg savner hende, men jeg er også bange for at presse på. Har du et råd til mig?

Vibeke Dorph svarer

Der findes desværre stadig mænd, der har det bedst, hvis de kan sætte sig helt og aldeles på deres kærester. I starten af et forhold er det da også ganske rart, at blive forkælet med opmærksomhed og opleve, at ens kæreste dårligt kan holde ud, at man er væk fra dem bare et øjeblik.

Men bag denne feterende opmærksomhed står jalousien og behovet for kontrol desværre alt for ofte på lur. Præmissen for forholdet kommer til at lyde: Får jeg ikke lov at fylde alt i dit liv, så elsker du mig ikke. Accepterer man som partner den præmis, så ender det i et om ikke fysisk, så psykisk voldeligt forhold.
Nu ved jeg jo ikke, om det er gået så galt for din veninde endnu, men alle advarselslamper lyser, når du beskriver hendes og ikke mindst hans adfærd. For hvorfor må hun ikke se dig uden ham? Hvorfor skal han hver gang med? Og hvorfor tillader han sig at opføre sig så uforskammet, når han er det?

Han lyder som en mand, nogen har glemt at sætte stolen for døren, og det er der i dette tilfælde kun en, der kan gøre, nemlig din veninde. Det skal du hjælpe hende med, og det gør du bedst ved at holde godt fast i jeres venskab. Lad være med at påtale hans og hendes opførsel, før hun selv tager emnet op. Vær i stedet tålmodig og bliv ved med at skriv og ring til hende.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Skal jeg sladre om min nabos affære?

Når hun ikke giver lyd, eller når hun aflyser jeres aftaler, så handler det ikke om, at hun ikke vil dig, men om at hun ikke tør dig, så lad være med at tage det personligt. Sig, at du savner hende, men sig det uden bebrejdelser. Der er noget væmmeligt ved den fyr, så det er vigtigt, at du er der for hende nu, sådan som enhver rigtig veninde ville være det.