Er du demiseksuel? "Jeg har aldrig forstået veninder, der havde et one-night-stand med en smuk fyr"

Jeg skal advare om, at den her klumme er navlepillende. Eller endnu værre: Jeg piller faktisk mig selv ca. 15 cm længere nede. Emnet er yonis uransagelige veje til saftighed. Først konkrete eksempler.

Jeg så først for alvor idéen i Mads Mikkelsen, da jeg så ham som Svend Sved i De grønne slagtere. Ikke at jeg som sådan tænder på svedige kannibaler med hentehår. Det var mere det faktum, at Mads Mikkelsen viste, at han er mere end en smuk førsteelskertype, at han er en helstøbt skuespiller med empati og bredde til at sætte sig ind i alle mulige typer. Det forudsætter, at han er et menneske med følelsesmæssig dybde og ikke mindst humor og selvironi: Og dét er sexet!

LÆS OGSÅ: "Det var ikke uskyldig flirt. Det vidste jeg, og det vidste han!"

Da jeg og veninderne var unge, og de mandlige, olierede strippere, Chippendales, besøgte min by, havde jeg ikke rigtigt lyst til at købe billet. Dog tøffede jeg med og stod lidt tilbagetrukket, mens jeg drak modig-vand og lod som om, at jeg også var vild og varmblodig. Nu laver ham med den barberede sixpack samlejebevægelser – hvin! Sikke da en livsløgn. Faktisk gjorde de der mandlige strippere og deres selvglæde mig knastør i tisse-konen. Knastør!

Og jeg har aldrig helt forstået mine veninder, når de kom med en ny kæreste – eller bare havde et onenightstand med en smuk fyr, som ikke sagde dem en dyt rent åndeligt. "Men han knalder pissegodt!" sagde de på den her dampende, sensuelle måde. Jeg glædede mig på deres vegne, men kunne ikke rigtigt sætte mig ind i det. HVAD er der dog galt med mig? Tænkte jeg og følte mig frigid og knibsk.

Måske er jeg præget af noget kulturelt med, at kvinder skal være artige og ikke bare hengive sig til dyriske drifter. Noget gammelkristent med, at piger skal knytte følelsesmæssige bånd og ægte den første, der ser den lille blomst? Men jeg tror det altså ikke. Jeg er ikke særlig knibsk eller gammelkristen præget i andre områder i mit liv. Det ville være (en) synd at sige.

Det var derfor en lettelse for mig at opdage, at der er noget, der hedder demiseksuel: "Personer, der sjældent eller aldrig oplever seksuel tiltrækning, før de har dannet et stærkt følelsesmæssigt bånd til en anden", som den formelle definition lyder.

Med mine egne ord: Jeg har brug for et åndeligt samleje, før jeg for alvor har lyst til et fysisk. Dermed ikke sagt, at jeg kun tænder på professorer eller folk, der har læst alle litterære klassikere på originalsproget – slet ikke. Men jeg skal drikke rigtig meget vin, før jeg kan have sex med et menneske, som ikke siger mig noget intellektuelt.

LÆS OGSÅ: Når dødsangsten banker på: "Sidste uge skete det hele to gange..."

For eksempel én, som er politisk fanatiker, eller som ikke evner at grine af sig selv. Eller som ikke gider lære noget nyt og lytte til bedre argumenter. Som ikke giver ny musik en chance, eller som mangler selvindsigt og har en masse tabuer, han ikke tør konfrontere. Eller som taler grimt til tjeneren på restauranten, doserer sin venlighed efter, hvor meget magt hans medmennesker har. Eller som har lommen fuld af bedagede gammelfar-jokes om kvindekønnet, og som ikke forstår, at de tøhø’er, han får, er udtryk for høflighed: Det er ikke en cadeau til hans uh så veltimede, uforudsigelige joke-repertoire.

Nej. Jeg kan bare ikke hidse mig op til det!

Og så er det for mig bedre at lade være til fordel for den trofaste håndbruser – hvor man endda samtidig kan lade hårkuren virke. Håndbruseren behøver man trods alt ikke at foregive værdi-fællesskab med. Eller ligge i ske med, mens den afslører, at den ikke kan pingponge om dét, der for mig er vigtigt.

For mig handler det overdrevent meget om mental kemi. Er der mon noget, der hedder kemi-demiseksuel?