Mette Helbæk: "Jeg har aldrig haft en barsel, og jeg tror heller ikke, at jeg vil gøre det denne gang"

Mette Helbæk kigger ud under skyggen på stråhatten, der er blevet hendes vartegn. Omkring hende blomstrer et par paradisæbletræer, og lidt længere væk bliver solens stråler reflekteret i skovsøens rolige vand. Det ligner drømmen om det perfekte liv i balance med naturen og med job og familie. Insta-perfect!

Stedsans in the Woods, som Mette og hendes mand Flemmings restaurant og resort hedder, er resultatet af en fælles drøm, men vejen dertil har ikke været ren idyl, og det lægger Mette på ingen måde skjul på, da vi mødes til en snak om at finde den eftertragtede balance i arbejdsliv og livet i det hele taget.

– Det er sjovt, for der er folk, som tror, vi er flyttet ud i en skov for at lave et projekt, hvor vi har masser af tid til vores børn og til hinanden, men Flemming og jeg laver ikke forretninger, hvor vi går og nusser derhjemme. Sådan er vi slet ikke. Jeg har faktisk aldrig haft en barsel, og jeg tror heller ikke, jeg vil gøre det denne gang, siger Mette, som venter sit tredje barn til september.

Stedsans in the Woods. Foto: Stine Christiansen.

– Jeg synes, det ville være uærligt og kedeligt, hvis jeg ikke fortæller hele historien, siger hun, bevidst om, at hendes liv ligesom mange andres kan tage sig ud som et glansbillede af smuk, økologisk mad, bæredygtig livsstil og spinat-smoothiedrikkende børn.

– Jeg kan godt lide at gøre opmærksom på, at der bag de drømmebilleder, vi ser i medierne, ligger en proces, der har krævet enormt hårdt arbejde. Når man læser om Hollywood-stjerner og andre, der er lykkedes med noget, ser man dem typisk, når de er på toppen. Man læser ikke om, hvordan de kom dertil, om alle de utrolig mange skridt og forkerte veje, de tog undervejs, om hvordan de blev nedværdiget osv. Det er et øjebliksbillede af folks liv på det tidspunkt, hvor de har fundet opskriften, der virker, siger Mette.

LÆS OGSÅ: Kaffe, kunst og kanelbuller: På endagstur til Malmø

For livet føles ikke godt hele tiden. Det ved vi jo godt, men man kan hurtigt komme til at tro, at det bare kører for andre – at de har regnet den ud og fundet balancen, men for Mette er der dage, hvor det er vildt hårdt og usikkert at være selvstændig, og hvor hun skal træffe kæmpe beslutninger. Og hun og hendes mand skændes mere end mange andre par, er hun overbevist om.

– Til gengæld har vi også en meget dyb kærlighed til hinanden, fordi vi har været igennem meget sammen. Men vi er ikke denne her overskudsagtige, perfekte familie, som jeg synes, at Instagram flyder over med. Jeg har faktisk i en periode taget en pause fra Instagram i forbindelse med, at jeg overvejede, hvad jeg ville med mit liv, for det er ikke nemt at være på Instagram, når man ikke er på toppen. Instagram er min største inspirationskilde og min bedste markedsføringskanal, og det er et fantastisk positivt medie med hjerter og "sweetie" og honning ud over det hele, men man kan også få ondt i selvværdet, fordi man får indtrykket af, at der er så meget, man burde gøre, og "burde" er et ord, jeg helst vil undgå, siger Mette.

Mad over bålsted. Foto: Stine Christiansen.

Fra idyl til kaos

Stedsans in the Woods udspringer oprindeligt af en idé, Mettes mand Flemming havde i årevis om at åbne en restaurant et sted, hvor de kunne være helt tæt på de råvarer, de serverer for deres gæster. De to har arbejdet sammen om restaurantdrift i 15 år, og før Stedsans havde de en tagrestaurant på Østerbro i København. Selvom restauranten var en succes og fik opmærksomhed både nationalt og internationalt, var både Mette og Flemming parate til at rykke videre med nye projekter.

– Vi havde ikke noget drømmeliv før, selvom det måske så sådan ud i Bo Bedre. Vi havde et lille forfaldent hus på Amager, som vi aldrig havde tid til at sætte i stand, vi betalte alt for meget i husleje for vores restaurant, og vi boede alt for langt væk fra vores arbejde, siger Mette.

De brugte halvandet år på at finde det rigtige sted, hvor grøntsagerne kunne komme direkte op ad jorden og ind i køkkenet, og da Mette stod ved søbredden i en skov uden for Bohult i Halland to og en halv timers køretur fra København, blev hun forelsket i stedet, og derfra gik det rigtig hurtigt. Måske også for hurtigt.

Husbåd ved Stedsans in the Woods. Foto: Stine Christiansen.

– I begyndelsen var det meget peace, love and harmony, men sidst på sæsonen sad jeg pludselig og tænkte: Hvad drejer det her sig om? Jeg ser aldrig mine børn, de drøner rundt inde i en skov, alt er fuldstændig kaotisk, og Flemming og jeg skændes hele tiden. Det var jo ikke den drøm, vi havde! siger Mette.

Det hele var gået så hurtigt, at de ikke havde haft tid til at få indrettet en ordentlig bolig og endte med at bo i et telt i skoven sammen med personalet. Et stort og luksuriøst beduintelt, bevares, men de havde ingen enemærker og ikke noget privatliv, noget som Mette har indset, at hun har et stort behov for.

– Det lykkedes os at komme igennem sæsonen, men det havde sine konsekvenser. Vi var ved at gå fra hinanden, og jeg havde en kæmpe nedtur, fortæller Mette.

Hun var glad for projektet og stolt af det. Hun tænkte på alle de gode ting og sine to dejlige døtre, men når hun vågnede om morgenen, var hun ikke glad. Hun kunne ikke mærke glæden – kun tænke, at den burde være der. Mette har en gang tidligere oplevet en voldsom nedtur, da hun gik langvarigt ned med stress for fem år siden. Denne gang blev hun ikke ramt lige så hårdt, for hun kender konsekvenserne af at overhøre kroppens signaler og reagerede hurtigt. Hun gjorde sig derfor nogle grundige overvejelser over, hvad der kunne mindske arbejdspresset og give mere ro og glæde. Hun og Flemming har lært af erfaringerne med at håndtere stress, og de havde fået dyrekøbte erfaringer med det praktiske arbejde fra første sæson i de svenske skove. Denne gang er de meget bedre forberedt. De har to huse til personalet og et hus til dem selv, vagtplanerne blev lagt to måneder før åbning, administrationen er blevet bedre, og deres forhold er blevet stærkere.

LÆS OGSÅ: Anders Breinholt: "Jeg trækker forhåbentlig stikket, før nogle andre gør det"

– Og vi HAR mere tid til at være sammen og til at inddrage pigerne, og jeg glæder mig rigtig meget til den nye sæson, hvor vi har mere overskud til, at de kan være med og lære noget, siger Mette.

Mette Helbæk med mand og børn. Foto: Stine Christiansen.

Stærkere på trods

Da Mette Helbæk i efteråret og i vinter følte, at hun knoklede alt for hårdt, overvejede hun, om det var alle anstrengelserne værd, og om hun i stedet skulle få et helt almindeligt lønmodtagerjob, men hun vidste, at det ikke var den vej, hun skulle gå. Hun er iværksætter og rastløs af natur og arbejder bedst med at udvikle nye projekter og idéer frem for med drift og rutineopgaver.

– Jeg synes lynhurtigt, der er stilstand, og at tingene går for langsomt, siger hun.
Så selvom hun har været ramt af stress to gange, har hun ingen planer om at lave om på sin livsstil.

– Man siger tit, at man kommer sig efter stress, men man bliver ikke den samme igen. Jeg kan ikke holde til lige så meget som før, men for mig er det ikke et problem – måske fordi min opfattelse af, hvor meget jeg vil byde mig selv, er blevet mere skærpet, og fordi jeg er blevet helt vildt stærk i forhold til at træffe de rigtige valg. Jeg er på mange måder stærkere nu, men ikke ud fra sådan en samfundsagtig "vi skal bare præstere"-tankegang," forklarer hun.

Mette Helbæk og hendes mand ved vandet. Foto: Stine Christiansen.

Ud over Stedsans in the Woods laver Mette især i vinterhalvåret kogebøger, holder foredrag og er stylist på forskellige opgaver. Ikke umiddelbart uproduktivt, så hvordan kaperer hun alt det?

– Jeg tror først og fremmest, at jeg bruger min tid på det, der virkelig er vigtigt, og ikke særlig meget tid på det, jeg ikke har lyst til, og så har jeg lært at være mere effektiv med min tid, siger Mette.

I hendes øjne glorificerer vi tit idéen om at være selvstændig og følge sine drømme, men det, man brænder for, bliver hurtigt en meget lille del af det, man laver som selvstændig, mener hun. Hun er selv tidligere endt med at sidde med ansvar for salg, økonomi, fyringer og alle mulige andre ting, som ikke var en del af drømmen, men med tiden har hun fundet frem til et arbejdsliv, hvor hun har en frihed til at gøre det, der er vigtigst, og kan stå op til det, der kalder.

– Jeg ved, at tingene opgaverne bliver løst, så den tid, jeg bruger på at bekymre mig om at få tingene gjort, den er dårligt brugt. Når motivationen mangler, så kigger jeg på, hvad der er årsagen til det. Det kan for eksempel være "jeg har heller aldrig været god til regnskab", og så erstatter jeg det med "hvor kunne det være fedt at få styr på momsregnskabet," fortæller Mette, som på den måde arbejder med at bygge motivationen op og dernæst gå effektivt til opgaven.

– Jeg prøver at være overbærende med mig selv, når motivationen mangler.

LÆS OGSÅ: Felix Smith: "Jeg er mest stolt af, at jeg har været i stand til at leve af at være mig"

Balance er en utopi

Når forventningsfulde gæster fra maj måned ankommer til Stedsans in the Woods, og der er smuk og bæredygtig mad på tallerkenerne, har Mette Helbæk som noget nyt ikke ret mange faste opgaver. Til gengæld har hun vigtige opgaver som at håndtere kontakten til store medier som Vogue, Elle Decoration og Wall Street Journal. Derudover står hun for Stedsans' visuelle udtryk, udvikling af menuer, netværk "og alt sådan noget, som er lidt fluffy, men som tager tid – det lille, men nødvendige touch alle vegne, som man ikke har tid til, hvis man hele tiden skal drøne rundt og holde styr på de praktiske opgaver".

Stedsans in the Woods restaurant. Foto: Foto: Stine Christiansen.

– Man skal være ekstremt vågen over for, hvordan det egentlig føles, når man er en passioneret ildsjæl med mange bolde i luften, for ellers kommer man nemt derhen, hvor man ikke længere synes, det er sjovt. Ofte taler vi om at have balance i livet som et regnskab, hvor der skal sættes tid af til arbejde, til parforholdet, til familie og til sig selv, men det er et lose-lose-regnskab. Jeg tror, det er en illusion, at man nogensinde finder en balance, hvor man er intellektuelt stimuleret, socialt stimuleret og også har masser af ro. Det er i hvert fald ikke noget, jeg nogensinde har oplevet, men jeg har efterstræbt det rigtig meget, fordi jeg har læst om det i dameblade. For mig handler det mere om at finde en indre ro, siger hun.

Mette Helbæk og hendes mand ved vandet. Foto: Stine Christiansen.

Hvis man har den indre balance, er man til gengæld bedre rustet til at tackle de udsving og kontraster, der er i livet, og som Mette mener har gjort hende stærkere. Hun sammenligner det med at stå på et balancebræt. Jo bedre ro og balance, man har, jo længere kan man vippe ud til siderne og komme tilbage til midten igen.

Med et krævende arbejdsliv og to omgange stress i bagagen har Mette brugt rigtig meget tid på at finde nogle rutiner, der kan ruste hende til at gå ud i verden og give en masse af sig selv.

– Det er blevet sindssygt vigtigt for mig at have nogle ritualer hver eneste dag, der giver mig en følelse af balance. Det er helt klart individuelt, hvad man har brug for, men for mig er det blandt andet alenetid, så jeg står tidligt op og går i bad, mediterer og skriver dagbog, før de andre vågner. Det er jeg nødt til, slår hun fast.

Ved at notere planer, forventninger og modstand i sin dagbog gør hun hele tiden status over, om hun er på rette vej, og om hun har det godt. Nogle gange finder hun så ud af, at hun faktisk ikke har det godt, og så kan hun sætte lynhurtigt ind.

– Jeg tror ikke, det der tidsmæssige balanceregnskab er så efterstræbelsesværdigt, for man kan alligevel ikke styre det – så er der et barn, der bliver syg, så bliver man selv syg, eller så sker der et eller andet. Jeg tror heller ikke, at alle skal have en fin og funklende drøm eller passion at gå efter, men vi skal til gengæld ikke underkende, at vi alle sammen skal gå efter at være glade og lykkelige. Der er mange, der siger, at det er sådan noget, damebladene siger, at vi alle sammen skal stræbe efter lykken, men der vil jeg altså sige, at der har damebladene fat i den lange ende, for det er f...... vigtigt! Det handler jo ikke om en bil og om det rigtige job, men om at vi skal føle os tilfredse indeni. Det er noget, vi alle sammen har adgang til, og det kommer før drømmen i min verden. Det er sindssygt meget vigtigere at være lykkelig end at lykkes.