"Jeg havde en sag med en mand, der havde kørt en lille dreng over"

"Til at starte med ved jeg meget lidt om sagen. Jeg bliver kontaktet af klienten, som spørger, om jeg vil repræsentere ham eller hende, og først herefter sætter jeg mig ind i sagen og gennemgår alle beviserne. Så afholder jeg en række møder med min klient, præsenterer ham eller hende for sagen og hører vedkommendes forklaring. I drabssager sidder klienten typisk varetægtsfængslet i månedsvis, før retssagen går i gang, og her er tid til mange møder. Ofte er jeg nærmest den eneste, min klient ser, og jeg bliver dermed en vigtig person i vedkommendes liv."

LÆS OGSÅ: Familien Bjerg: "Vi har begge to levet med den der konstante utryghed"

"Hvordan kan jeg forsvare én, der måske har slået et andet menneske ihjel? Det er slet ikke noget problem. For mig er det grundlæggende i et retssamfund, at der i alle typer straffesager er en forsvarsadvokat, der hjælper den sigtede eller tiltalte. Alle skal have en retfærdig rettergang. Min opgave er at sikre, at alt går rigtigt til, og forberede min klient på det, han eller hun skal igennem. Ofte taler vi slet ikke om skyld eller uskyld. Mit arbejde handler kun om at finde de forhold, der kan svække politiets og anklagemyndighedens sag."

"Jeg kan sagtens gennemgå ubehagelige billeder af et lig. De er en vigtig del af sagen, og jeg tager professionelle briller på. Jeg har dog meget lidt lyst til at være for eksempel retsmediciner og have direkte kontakt med liget. Det tror jeg bestemt ikke, jeg ville egne mig til."

"Jeg udviser altid respekt for alle involverede, ikke mindst den afdødes pårørende. Jeg har dog en enkelt gang anbe­fa­let min klient at vælge en anden forsvarer, da jeg var kørt træt i relationen. Vedkommende var ekstremt krævende, og jeg havde repræsenteret ham i en længere periode, så der måtte nye kræfter til. Så er det vigtigt at kunne sige fra."

"I arresten bliver jeg låst inde alene med klienten. Det er som udgangspunkt overhovedet intet problem, men i nogle få tilfælde har jeg følt mig i en noget udsat position. Enkelte gange har jeg bedt en fængselsbetjent om at blive i nærheden eller bedt om en alarm. Som forsvarsadvokat er jeg også den, der skal præsentere min klient for nogle belastende beviser, og der reagerer klienterne meget forskelligt. I det hele taget kan han eller hun være yderst presset grundet den ofte lange varetægtsfængsling."

LÆS OGSÅ: "Folk kan blive SÅ rasende, hvis man siger det"

"Jeg havde en sag med en mand, der havde kørt en lille dreng over. Han var tiltalt for uagtsomt manddrab og dybt ulykkelig, da der var tale om et frygteligt uheld på en villavej. Han blev frifundet, hvilket var en kæmpe lettelse for ham, men frygteligt for drengens forældre, der overværede retssagen. Det var rigtig hårdt at gennemføre den sag. Da dommen blev afsagt, måtte jeg gøre alt for ikke at blinke, for så var tårerne løbet ned ad mine kinder. Den påvirkede mig meget. Måske fordi jeg selv havde små børn på det tidspunkt."

"Jeg befinder mig godt på denne side af sagerne. Som anklager er der ikke samme personlige kontakt og selvfølgelig heller ikke som dommer. Men det egentlig lidt tilfældigt, at jeg er endt, hvor jeg er, for jeg begyndte som anklager ved politiet og statsadvokaten. Derefter arbejdede jeg i en periode som fængselsjurist og som dommerfuldmægtig for så at ende i et advokatfirma, først som advokatfuldmægtig og derefter som advokat. I dag er jeg selvstændig. Så jeg har været lidt omkring på alle pladserne."

"Alle bør have en engageret forsvarsadvokat, der kæmper klientens sag. Og det gør jeg meget gerne – i alle typer sager. Også drabssager. Man skal hus­ke, at klienten er oppe mod et helt statsapparat og ikke har en chance uden en dygtig advokat."