Mikael Kamber: "Derfor er det fedt at være fyldt 50"

Har du en ­tilbagevendende drøm?
– Jeg har flere, men den jeg bedst kan lide, er den, hvor jeg er inde i et hus og finder nye rum. Jeg har været så længe i huset, at jeg tror, jeg kender alt, men under en trappe gemmer der sig en pulterkammerdør, der åbner sig ind til en riddersal. En gammel og støvet sal, men flot. Jeg har aldrig lyst til at vågne fra den drøm. Jeg elsker den. Jeg tror, den udspringer af min nysgerrighed og videbegær.

Hvordan håndterer du dine svagheder?
– Jeg prøver at lade være med at dyrke mine svagheder. Jeg prøver i stedet at leve mine styrker ud. Det handler om at bruge så mange kræfter som muligt på sine styrker og så få kræfter som muligt – men så mange som nødvendigt – på sine svagheder. Min svaghed er, at jeg ofte taler, før jeg tænker. Jeg er lige lovlig hurtig af natur. Hvis jeg kunne spise alle de fortrydelser, jeg har haft over ting, jeg har sagt, som jeg godt ville have taget i mig, ville jeg aldrig mangle rigtig mad. Sådan har vi alle vores svagheder, og jeg træner dem ved at være meget bevidst om, hvordan jeg gerne vil være.

LÆS OGSÅ: Margrethe Vestager: "Det er meget usundt kun at fokusere på topkarakterer"

Hvornår er du mest træt af dig selv?
– Det er jeg, når jeg ikke er den person, jeg gerne vil være. Jeg prøver faktisk at tænke en del over, hvordan jeg gerne vil være – og jo mere, jeg tænker over det, jo mere oplever jeg også, at jeg bevæger mig i den retning. Jo mere du vander noget, jo bedre gror det. Jeg tror i høj grad, at det er noget, man bliver bedre til med alderen. Det er også derfor, at jeg synes, det er ret fedt at være blevet 50. Jeg synes, jeg er i den bedste alder, siden jeg forlod barndommens perfekte verden, for nu ved jeg mere om livet, og hvad jeg skal og ikke skal.

Hvor tror du, at du er ­henne om 10 år?
– Jeg tror og håber, at jeg er cirka samme sted som nu, hvor jeg lever af at formidle det, jeg synes er vigtigt. Det gælder både, når jeg arbejder som journalist, og i høj grad også, når jeg skriver bøger om positiv psykologi og holder foredrag om det. Jeg tror, jeg vil blive ved med at formidle, lige så længe nogen gider høre på mig. Det er måden, jeg ånder på og er til i verden.

LÆS OGSÅ: Felix Smith: "Jeg er mest stolt af, at jeg har været i stand til at leve af at være mig"

Hvilket karaktertræk ­misunder du kvinder for at besidde?
– Jeg er ikke sikker på, at mænd og kvinder har forskellige karaktertræk. Jeg tror, at lighederne er meget, meget større end forskellene. Der er klart en tendens til, at kvinder dyrker deres empati mere end mænd, og der er en rollefordeling, der siger, at mænd skal gå ret enøjet efter målet, mens kvinder skal have den fintfølende radar ude. Men jeg tror ikke, at det kommer fra naturens ånd, men fra den måde, vi har indrettet os på – og det synes jeg faktisk er lidt kedeligt. Det kunne være sjovere, hvis kvinder i højere grad gik efter det, de i virkeligheden ville, og mændene skulle komme ud med fejebakken og rydde op efter dem.

Hvis du skulle skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå?
– Det er et af de væsentligste spørgsmål, man kan stille sig selv, for hvis man kan svare på det, har man også reflekteret over, hvad der er meningen med "mig". Og så har du også nemmere ved at træffe de rette valg undervejs. Jeg vil gerne have, at der blandt andet står i min nekrolog: "Mikael var generøs. Han delte ud af sin energi og kærlighed, han var en god giver". Det ville være fedt, hvis der stod det!