kvinde bange for sin mand

Foto: Getty Images Få råd til at bevare roen, når frygten har taget kontrollen over dig.

”Når min mand hæver stemmen, bliver jeg en lille pige, der er bange for sin far”

Har du nogensinde prøvet at miste evnen til at tænke i rationelle baner i en diskussion med din partner? Nogle gange kan vi blive kapret af hjernens vagthund amygdala, som fortæller vores nervesystem, at der er fare på færde. Det betyder, at følelserne tager over, og at selv ganske harmløse episoder kan gøre os ude af stand til at tænke rationelt. Her hjælper terapeut Rikke Thuesen et par med at opdage, hvornår det sker for dem.

Henrik og Mie er i terapi for første gang. De har opsøgt mig, fordi de gang på gang havner i fastlåste situationer, der påvirker deres parforhold negativt og skaber stor afstand mellem dem. Jeg beder dem om hver især at fortælle mig, hvordan de oplever de situationer, og Henrik tager ordet.

"Jeg vil gerne forklare min måde at se det på. Det virker, som om jeg ikke rigtig kan få lov til at være, som jeg er. Mie tillægger mig alle mulige urimelige og urigtige egenskaber og beskylder mig for at være aggressiv og ude efter at såre hende, og det er sgu da det sidste, jeg ønsker. Jeg elsker hende jo."

Efterhånden som Henrik taler, stiger hans stemme i volumen, han gestikulerer med armene, og ”jeg elsker hende jo” kommer ud med meget høj stemme og med begge arme løftet op foran kroppen i en hurtig bevægelse. Han er tydeligt frustreret.

Mies kropssprog har ændret sig, mens Henrik talte. Hun er sunket lidt sammen, har trukket benene op under sig i sofaen, og øjnene er lidt opspilede og stivnede. Jeg spørger hende, hvad der sker inde i hende, når hun hører Henrik fortælle. Mie rømmer sig og svarer med en lidt spag stemme.

Læs også: ”Er jeg for evigt ødelagt af min dårlige barndom?”

"Jeg føler mig rigtig utilpas lige nu … Jeg føler, at Henrik er vred og skælder ud, og det gør mig virkelig utilpas."

Jeg spørger Mie, om hun er med på at prøve en lille øvelse og opfordrer også Henrik til at være med. De nikker begge to til det. Jeg beder dem sætte sig godt til rette med fødderne godt placeret på gulvet, ranke rygge og sænkede skuldre. Så beder jeg dem rulle lidt med hovedet og eventuelt at vippe lidt i sædet og med fødderne, så de mærker, at de har god kontakt til sofa og gulv. Træk så vejret dyyyyyybt ind, siger jeg, og fortsætter:

Hold det lidt, og pust langsomt ud. Hvis I får lyst til at gabe, så gør det. Jeg beder dem trække vejret dybt ind og ud et par gange mere og spørger dernæst Mie, hvordan hun nu har det. – Jeg er lidt mere rolig, kan jeg mærke. Ligesom at hjertet er faldet lidt ned på plads igen.

Når frygten kaprer hjernen og slår den rationelle tænkning frem

Amygdala-kapring er et udtryk, som den amerikanske psykolog og forfatter Daniel Goleman opfandt i 1995, da han udgav sin bog om følelsesmæssig intelligens. Amygdala er et lille område i hjernen, som bl.a. håndterer frygt og forsvarsmekanismer, og når vi oplever fare – eller noget, som kroppen genkender som fare – påvirker den os fysisk, f.eks. ved at vejrtrækningen ændrer sig. At blive kapret af amygdalaen er en umiddelbar og uforholdsmæssig følelsesmæssig reaktion i forhold til den stimulus, der har udløst den.

Kilder: Daniel Goleman: ”Følelsesmæssig Intelligens” og Stressforeningen.

Ok, og fortæl mig nu, hvad det var, der gjorde dig utilpas lige før?

"Jamen det er Henriks tonefald og kropssprog. Jeg synes, han taler så højt, nærmest som om han råber, og så fægter han med armene, og jeg synes også, han virker kold og vred."

Kold og vred?

"Ja, som om han skælder ud og er ude efter at gøre mig ondt."

Hvilken følelse giver det dig?

"Jeg bliver megabange og føler mig lille og udsat."

Jeg vender mig mod Henrik, og spørger, hvad han tænker om det, Mie siger.

"Det gør mig da virkelig ked af det, men også lidt irriteret, hun har kendt mig i mange år, og det er jo sådan, jeg taler. Jeg er sgu ikke vred eller ude på at gøre hende ondt. Jeg har bare en høj stemme og bliver engageret."

Læs også: Psykologi: "Jeg vil ikke være som min egen mor"

Når vi reagerer på en bestemt måde følelsesmæssigt på en bestemt type adfærd, kommer det som regel et sted fra, så jeg spørger Mie, om hun har oplevet at føle sig utryg og utilpas i andre situationer, hvor folk taler højt med både stemme og krop.

"Ja, det har jeg oplevet før. Jeg har det ikke så godt med meget højtråbende folk."

Kan du genkende det fra din barndom eller ungdom?

"Næh, der var meget fredeligt hjemme hos os. Det skete en sjælden gang imellem, at min far blev flintrende arrig. Når han hævede stemmen, så var der virkelig noget galt. Og jeg var rædselsslagen de få gange, det skete, fordi det var så uvant."

Kan man forestille sig, at når du i dag oplever folk, der råber eller taler højlydt og bruger stort kropssprog, så kan det minde dig om de gange, din far blev flintrende arrig?

"Det har jeg aldrig tænkt over, men når du siger det, så føles det som om, du rammer noget rigtigt. Det er da ikke rimeligt overfor Henrik, at han bliver til min far", siger hun og smiler, imens hun kigger over på Henrik.

"Nej, og det er da heller ikke så sært, du bliver utilpas, hvis min måde at være engageret på minder dig om nogle skræmmende episoder med din far", siger han.

Herfra taler vi om, at det at de bliver bevidste om, hvad der er på spil, er første skridt til at ændre på de fastlåste konflikter. At de nu kan samarbejde om at få Mies nervesystem bragt i ro. Henrik kan f.eks. være opmærksom på at kigge på Mie med kærlige øjne, tage hendes hånd eller gøre noget andet, der kan støtte hende, så hun får ro til at berolige sig selv. Og Mie kan arbejde med sin vejrtrækning og med at være afslappet i kroppen, når hun mærker utilpasheden. Det er et samarbejde, som ikke kan undgå at styrke samhørigheden mellem dem.

5 veje til at bevare roen, når frygten har taget kontrollen over dig

1. Lær din angst at kende

Bliver du bevidst om, hvad din angst og bekymring handler om, kan du meget lettere håndtere det, når angsten melder sig. Du ved, at det er en mekanisme, der går i gang, at det er noget, mange kender til, og at det ikke er farligt. Det giver dig ro og mulighed for at håndtere det.

2. Tal beroligende til dig selv

Du kan berolige dig selv ved f.eks. at have et mantra eller en sætning, du siger til dig selv. Om du siger det højt eller inde i dig selv er i princippet ligegyldigt, da det handler om at overdøve den indre stemme, der fortæller dig, at du er i fare. Du kan sige noget i retning af: ”Nå, nu er det amygdala, der reagerer, fordi den tror, den genkender noget farligt, men jeg ved godt, at det blot er noget gammelt, der er på spil. Nu skal jeg bare lige samle mig, og så får jeg ro på igen, alt bliver godt. Jeg ved, hvordan jeg klarer mig igennem det her. Jeg er rolig og har styr på det.”

3. Brug vejrtrækningen og kroppen

Du kan berolige dig selv ved f.eks. at have et mantra eller en sætning, du siger til dig selv. Om du siger det højt eller inde i dig selv er i princippet ligegyldigt, da det handler om at overdøve den indre stemme, der fortæller dig, at du er i fare. Du kan sige noget i retning af: ”Nå, nu er det amygdala, der reagerer, fordi den tror, den genkender noget farligt, men jeg ved godt, at det blot er noget gammelt, der er på spil. Nu skal jeg bare lige samle mig, og så får jeg ro på igen, alt bliver godt. Jeg ved, hvordan jeg klarer mig igennem det her. Jeg er rolig og har styr på det.”

4. Find dine triggertanker

Når du bliver bevidst om, hvad der aktiverer din amygdala, bliver du også bevidst om, hvilke ting i dine omgivelser, der kan udløse følelsen af fare. Du begynder at kunne mærke på din krop, at du er ved at blive aktiveret, og du observerer også de automatiske, negative tanker, der opstår, og på den måde bliver du din egen detektiv og kan tage det hele i opløbet, før du bliver kapret. Når du kender dine triggersignaler, kan du omfortolke situationen og få ro på dine følelser. Øv dig gerne, når du har det godt, evt. ved at tænke tidligere situationer igennem og få et andet perspektiv.

5. Pas på dig selv og din krop

Når du spiser sundt, får rigeligt med søvn, god motion, vand og sørger for gode oplevelser og også gerne et godt kram, så er du bedre rustet til at håndtere de vanskelige situationer. Så sørg for at få hvile, og for at din krop er i overskud, så er du ekstra godt rustet.

Rikke Thuesen

Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt.

Læs mere på Rikket.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Parforhold