Sarah Grünewald: "Jeg fortryder ikke min rebelske tid"

Hun er model. En skønhed. Måske har du set hende som Kjelds kone Vicky i filmen "Dirch" eller som vært på "Zulus store Datingshow". Hun har smidt kludene flere gange foran et kamera. Og da TV 2 i foråret meldte ud, at Sarah Grünewald er ny kvinde i Claus Elmings armgreb på "Vild med dans", tog det ikke lang tid for diverse net-entusiaster at grave billeder og videoer frem. Hot stuff. Hun viser stort set det hele, og der bliver ikke lagt lingeri imellem.

Derfor er hun på forkant med bivirkningerne ved det eftertragtede værtsjob. Hendes forgængere Andrea Elisabeth Rudolph og Christiane Schaumburg-Müller har begge utilsigtet fundet deres egne bryster på forsiden af Se og Hør. Så hvem er hun egentlig, den ublufærdige 29-årige model/skuespiller/tv-vært fra Falster?

Vi bænkede Sarah Grünevald i sommersolen midt i København med iskaffe og en hat fuld af blandede spørgsmål. Hun er afslappet, smilende og vipper begejstret med de pink sneakers, da hun stikker hånden ned og trækker den første lap:

Mit livs nulpunkt...
– Jeg mistede min ven Micki for fem år siden. Han døde af cystisk fibrose, en sygdom, som sidder i lungerne. Vi lærte hinanden at kende på Falster, da jeg var 14 år, og jeg var en del inde over hans sygdomsforløb. Den dag, han døde, står stadig klokkeklart for mig. Han var blevet lovet nye lunger, og jeg tog til Thailand på et modeljob. Idet jeg lander, får jeg en telefonsvarerbesked fra min daværende kæreste, som var så sød, at han var ved at kvæle mig i kærlighed. Jeg blev faktisk pissesur og tænkte: "Jeg har kun lige været væk i 14 timer". Men jeg kunne høre på ham, at den var gal. Det var hårdt. Jeg stod med et helt hold, som havde brugt en masse penge på at flyve mig ind. Så jeg måtte bare arbejde.

– Der skal meget til at slå mig ud, men bagefter havde jeg et halvt år, hvor jeg nærmest ikke kunne gå på arbejde, fordi jeg var så ked af det. Jeg havde enormt meget brug for tid alene. Jeg havde ikke brug for at dele det med andre, for folk kunne ikke forstå, hvor ked af det jeg egentlig var. Alle relaterer til dødsfald, de selv har oplevet, men de kan ikke sætte sig i ens sted. Det var en selvvalgt ensomhedsfølelse. Jeg fik grædt ud og var helt tom indvendig. Som model bliver man i et vist omfang betalt for at lægge sine følelser fra sig. For det er vigtigt, at man har det sjovt, når man er på arbejde. Men sorg er en af de ting, der skinner igennem. Det er en forfærdelig følelse, for der er ingen tidsfrist på sorg.

Min bedste veninde...
– Min veninde Nanna er min sjæleven. Det er måske lidt en kliche, men vi løfter hinanden og tager ting fra hinandens skuldre, når der er brug for det. Jeg har aldrig behøvet at bede hende om at gøre noget for mig. Når jeg har været ude og rejse i lang tid, tager hun forbi min lejlighed og stiller friske blomster frem, for det ved hun, at jeg godt kan lide. Hvert år tager vi langt væk sammen i fire uger. Vi når aldrig at blive uvenner, for hun begraver sig i en bog, og jeg hopper i poolen.

– Vi mødte hinanden på efterskolen, og allerede dengang var vi tætte. Men da jeg rejste som model, havde vi et udfald på fem år, hvor vi ikke så hinanden. En dag skrev hun til mig, om vi ikke skulle drikke en kop kaffe, og så knaldede vi ind i hinanden for fuld skrue. Vi har været igennem mange hårde ting sammen, kærestesorger og familiekriser.

– Jeg kommer fra en meget lille familie og har kun min far, mor og lillebror. Så mine venner er min selvvalgte familie. Det er enormt vigtigt, at den fungerer, og jeg vælger benhårdt til og fra blandt mine venner. Der er mange mennesker, som kun synes, at man er rigtig fed, når man har det sjovt, og lige så snart der er problemer, bliver man for stor en mundfuld. Så trækker jeg mig. Det kan også være omvendt. At én af mine venner har det hårdt, og jeg kan mærke, at jeg ikke har overskud.

Jeg vil gerne blive bedre til...
– At tale spansk! Min kæreste Rasmus taler det flydende, og jeg ville gerne kunne tale det med ham og hans spanske venner. Det er et virkelig lækkert sprog, sexet og temperamentsfyldt. Jeg taler fransk og flydende tysk, men jeg har aldrig kunnet mærke mig selv i det sprog. Selvom jeg er vokset op med tysk, kan jeg ikke lide den Sarah, jeg bliver, når jeg taler tysk. Det er et meget hårdt sprog og lidt humorforladt. Min far er tysker, og da mine forældre mødte hinanden, talte de tysk sammen. Så jeg har lært at tale "gammelmandstysk" – uden slang og knastørt.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk "Jeg kan godt lide at blive set"

Min barndom var...
– Fyldt med kærlighed. Jeg husker vintermorgenerne i vores hus i Marienlyst, hvor min mor vækkede mig og min lillebror og fulgte os op i vores pejsestue. Hun havde lagt bamsetæpper frem og lavet varm kakao. Så lå vi der og hørte klassisk musik i en time. Vi skulle ikke stresse. Min mor var den runde, hun var stewardesse. Og min far var den meget firkantede, tyske forretningsmand. Han gav os også kærlighed, men han gjorde det på sin egen måde gennem en ordentlig opdragelse. I dag kan jeg se, at det er godt, at han var mere striks. Vi fik lov til at komme med overalt, fordi vi kunne finde ud af at opføre os ordentligt. Sådan var han. Ordnung muss sein. Det gør, at jeg kan bevæge mig i mange sociale lag i dag.

– Det har også gjort, at jeg kunne flytte til Paris og bo alene, da jeg var 17 år. Uden at jeg kunne tale fransk og uden at kende nogen i byen. Jeg har aldrig været bange for at være nogen steder, så længe der var mennesker omkring mig. Jeg har altid kunnet finde ud af at snakke med folk.

– Mine forældre har lært mig at sige min mening. Men man skal aldrig jokke på folk uden at hjælpe dem med at rejse sig igen. Hvis jeg er utilfreds med noget i et venskab, er jeg også tilhænger af svesken på disken. Jeg har sagt fra over for mine forældre, fra jeg var helt lille. Og det har ikke været fordi, jeg var forkælet... eller jo det var jeg sgu nok. Jeg var forkælet i kærlighed. Når man er meget ærlig, kan man ikke undgå at gøre andre mennesker kede af det engang imellem. Det kan også gøre mig selv ked af det. Men livet er bare ikke lutter lagkage, og man bliver nødt til at tage nogle hårde konfrontationer.

14 piercinger og skaldet...
Sarah Grünewald læser de fire ord højt, tager en dyb indånding og kigger lidt ud i luften. En brise i sommervarmen får hende til at trække den sorte cardigan tættere om kroppen. Hun begynder på et par sætninger, men får ikke rigtig formuleret et svar. Til sidst trækker hun en ny seddel og spørger:
– Kan vi lade den ligge lidt?

For mig er at danse...
– Tre ting: Glæde, musik og kærlighed. Jeg begyndte til jazzballet, da jeg var fire år. Jeg kan sagtens finde på at tage i byen i kondisko og drikke cola hele natten bare for at danse. Der er mange dansesteder i udlandet, hvor folk ikke kommer for at score eller blive skide fulde. Da jeg boede i Paris, kom jeg et sted, hvor pigerne ankom i høje stiletter, som de stillede i garderoben, og så havde de danseskoene bundet rundt om skulderen. Der er også et sted i Playa del Carmen i Mexico, hvor jeg har rejst meget med min veninde Nanna. Her kommer unge som gamle hver onsdag. Jeg kan huske en aften, hvor en tyk, nogen og 50-årig mexicanermand kom ind. Vi var få turister, men tænkte alle sammen: "Nå, så skal du rigtig ud og danse fedtet af". Virkelig modbydeligt. Men på gulvet stod en gudesmuk, elegant senorita, og han svang hende rundt. De var så vilde til at danse.

Som 19-årig var jeg...
– Lige startet som model. Jeg knoklede i Paris. Jeg var nysgerrig på livet, men meget svingende i mit humør. Jeg havde nogle meget rebelske teenageår, hvor jeg skulle forskellige genrer igennem for at finde ud af, hvem Sarah var. Jeg kom fra en meget kærlig familie, men det var også meget pænt og med masser af slips. Jeg havde brug for at skeje lidt ud, og som 19-årig var jeg stadig i gang med at finde ud af, hvem jeg var. Det betød, at jeg måtte sortere nogle mennesker fra. Både venner og en kæreste, som ikke var god for mig.

– Midt i min rebelske periode blev jeg opdaget som model og sendt til Paris. Det var den vildeste kontrast. Jeg gik fra at være ekstrem i mit udseende til pludselig at være model og drikke champagne. Samtidig var jeg ludfattig og tjente i begyndelsen ingen penge som model. Jeg har svært ved at beskrive stemningen og følelsen, men jeg levede af tomatsuppe, og når jeg ringede hjem til mine venner, fortalte de mig, hvor fedt et liv jeg havde, fordi jeg var model i Paris. Jeg var i ingenmandsland, ensom og følte mig ikke hjemme nogen steder.

– Som model møder man hele tiden nye mennesker, som man åbner sig op for, og så ser du dem aldrig igen. Så møder man igen nye mennesker og rejser igen. Når det har stået på flere måneder i træk, og man pludselig får at vide, at noget er sket derhjemme, eller noget andet gør én ked af det, så kender man 300 mennesker, men der er ikke én af dem, man kender godt nok til at tage telefonen og fortælle, hvad der er sket. Dét er følelsen af ensomhed.

– Jeg tror aldrig, man finder fodfæste i den slags. Men jeg lærte på et tidspunkt, at jeg ikke kunne gøre andet end at slappe af, når jeg var ude at rejse. Jeg begyndte at pakke fyrfadslys og et lille anlæg i kufferten og dyrkede det, der gjorde mig glad, i stedet for at dyrke min ensomhed. Musik, levende lys og dåseleverpostej. Men det er svært, når man er så ung. Og jeg var meget ung til at være i Paris og være så fattig og ked af det.

LÆS OGSÅ: Oh Land - "Jeg forventer for meget af mig selv"

14 piercinger og skaldet...
(Nu har vi flygtigt berørt Sarahs rebelske tid, så vi prøver spørgsmålet igen)
– På Falster voksede jeg op med nogle piger, som alle kom fra ordentlige familier. Pludselig var der noget græs, der var grønnere på den anden side i form af mennesker, som kørte på skateboard og rulleskøjter og gik i tøj, som mine forældre kaldte mærkeligt og slasket. Jeg har altid gerne villet mærke ting på min egen krop, så jeg begyndte selv at stå på rulleskøjter og gik i hip-hop-tøj og hættetrøjer. Derefter kom jeg på efterskole og spillede i et band, hvor nogle af de andre havde dreadlocks og piercinger. I løbet af to år fik jeg lavet 14 piercinger. Det er meget ekstremt, men typisk mig. Når jeg kaster mig ud i noget, går jeg fuldstændig ind i det. Man bruger sin ungdom på at bygge sig selv op... hold kæft det lyder højtideligt... men det gør man jo. Jeg var sulten på min egen identitet og higede efter at finde ud af, hvem jeg var. Der var rigtig mange fordomme dengang, men inde bag alt metallet var jeg stadig godt opdraget og en dejlig pige.

– Det var ikke et oprør, men en kæmpe nysgerrighed, der drev mig. Jeg spiste hjemme ved min familie hver aften og spillede stadig klaver. Jeg ved, at den tid, hvor jeg havde de mange piercinger og pludselig klippede alt mit hår af, gjorde ondt på min mor. Det var ikke hendes skyld, at jeg gjorde det. Jeg var i et punkmiljø, og det var rock'n'roll og fuck hele verden. Det kunne min mor mærke, og hun følte sig med i "Fuck det hele"-kategorien. Jeg er ked af, at jeg var så besværlig at have med at gøre, da jeg var teenager. Derfor er det svært for mig at tale om.

– Jeg fortryder ikke min rebelske tid, men jeg fortryder, at jeg aldrig tog det boglige mere seriøst. Det sagde mig ikke en skid. Jeg afsluttede min 10. klasse med fantastiske karakterer, og så begyndte jeg at arbejde. Jeg begyndte på gymnasiet, var der i tre måneder og fandt ud af, at det ikke var noget for mig. Så jeg har aldrig fået mig en uddannelse.

Jeg har lavet nøgenbilleder, fordi...
– Det var professionelle, dygtige fotografer, jeg arbejdede sammen med. Jeg har ikke noget imod at lave nøgenbilleder, så længe det er flotte, kunstneriske billeder. Jeg har ikke været blufærdig i forhold til mine bryster i den situation, fordi jeg har været tryg. Selvfølgelig spiller det også ind, at jeg aldrig har været overvægtig eller ked af den måde, jeg ser ud på. Det er også en del af det at være tryg. Jeg har aldrig smidt tøjet og bekymret mig over, hvad de tænkte. Til gengæld har jeg altid været blufærdig over for nye kærester. Når man er på et professionelt modeljob, står fotografen ikke og kigger én ind i skridtet, når man smider tøjet. Det er ikke derfor, billedet bliver taget. Jeg har været model i 11 år, og det har været en del af mit job, og at pressen vælger at blæse det op, er jeg fuldstændig uberørt af.

Vil du gøre det igen?
– Ikke kun fordi jeg er blevet et kendt ansigt, men mest fordi jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere privat med min krop.

4 hurtige til Sarah Grünewald
Den største kærlighed, jeg har oplevet...
– Er min kæreste. Han har en sindssyg menneskeforståelse, er meget jordnær, kærlig og totalt overskudsagtig. Jeg har været forelsket før, men der har altid været et "men". Det er der ikke her.

For mig betyder tro...
– Jeg tror på skæbnen, og at der er en mening med tingene. Man skal man bruge de nederlag og bank, man får i livet. F.eks. i kærligheden. Jeg havde et forhold med en fyr i tre år, som jeg var meget glad for, men det fungerede bare ikke. Jeg gik fra ham, men lige bagefter tænkte jeg: "Hvorfor gjorde jeg det? Var det dumt?". Men havde jeg ikke gjort det, havde jeg ikke været sammen med Rasmus i dag. Så havde jeg kæmpet videre i det forhold, som ikke var godt for mig.

"Vild med dans" er...
– Et program, jeg virkelig gerne har villet være vært på længe. Jeg troede ikke, at jeg var dér. Jeg troede, at der var et hierarki, jeg skulle igennem først. Da jeg var vært på "Zulus store Datingshow", havde jeg en ven/manager, som hjalp mig med at forhandle løn. Jeg ville gerne presse dem lidt, men han sagde: "Slap nu af, Sarah. Det er ikke "Vild med dans". Der går nok nogle år, inden du kommer op på det niveau". Det er et år siden nu.

Claus Elming som medvært...
– Er fuldstændig fantastisk. Han har sin hånd i ryggen på mig hele tiden, og der er ikke noget, der hedder dumme spørgsmål. Jeg er meget tryg ved ham som medvært. Christiane og Andrea har været sindssygt dygtige, og jeg har ingen intentioner om at gå i deres fodspor, for det kan jeg ikke. Jeg må gøre det på min egen måde.

LÆS OGSÅ: "Jeg var jo godt klar over, at jeg vil ende på forsiden"